Tålmodigheten som seierherre.

Tålmodigheten ser hen til enden av saken og lar sig ikke rokke av det midlertidige. Vi har mange billeder på utålmodighet, men desværre få på tålmodighet. Når Enok vandrede med Gud, så var det en stor prøve på tålmodighet. Han kunde umulig vandre med Gud uten at bli hånet av den onde verden, og han kunde umulig fortsættende vandre med Gud uten at gå igjennem livets skole i alle de detaljer som et menneske kan komme ut for i fristelser av alle slags. Over alt dette vandt han seier, han bestod efterat ha overvundet alt, han vandret fremdeles med Gud, og var ikke mer; ti Gud tok ham til sig.

Noah var en retfærdig og ustraffelig mand blandt sine samtidige. Noah vandrede med Gud. 1. Mos. 6, 9. Han bygget arken på Guds befaling, og i alle de år han bygget på den, prædiket han både i ord og i gjerning dom over de ugudelige. Men det tok tid med at få fuldført dette langsigtige arbeide, og vandflommen lot vente på sig. De ugudelige hadde rik anledning til at spotte og spy ut al sin galde. Selv de som var med på at trække frem tømmer og arbeidet på arken var antagelig leidde folk, som lot sine hån falde tit og jevnt, især når de så den klare himmel og alt gik sin jevne gang. Under alt dette vandret Noah med Gud. Han stod i pakt med tålmodets Gud. 1. Mos. 6, 18. Og se, om han ikke vandt en guddommelig seier over hele den gamle verden. Litt utålmodighet vilde ha ødelagt det hele.

Josef blev hatet av sine brødre, da han fortalte dem sine to drømme:

1) Se, vi bandt kornbånd midt på marken, og se, mit kornbånd reiste sig op og blev også stående; og se eders kornbånd stod rundt omkring og bøiede sig for mit kornbånd. Da sa hans brødre til ham: Skulde du regjere over os, og skulde du herske over os? Og de hatet ham endnu mer for hans drømme og hans ord. Og han drømte endnu en drøm, og fortalte den til sine brødre:

2) Se solen og månen og elleve stjerner bøiede sig for mig.

For alt dette bar hans brødre avind til ham, men hans fader bevarede saken.

Disse to drømmer var som levende vand for Josef i al hans trængsel i de senere år. Da han var kastet i brønden forstod han av drømmene, at nu begynder lidelserne som skal føre mig frem til den magt Gud har lovet. Da han blev solgt av de midjanitiske kjøpmænd og led underveis til Egypten erindret han drømmene og var tålmodig. I Potifars hus fik Josef en mindelse om den kommende herlighet, idet han blev sat over hele hans hus. Men Josef kjendte Gud, og han forstod, at skulde han få den værdighet som var lovet ham i drømmene, da måtte det være på renhetens og gudfrygtighetens vei. Når derfor Potifars hustru fristet ham, da løp han væk fra den midlertidige herlighet, da Satan selv var midt i den. Han blev kastet i fængsel, men biet tålmodig på Herrens time. Forstanderen for fængslet gav alle fangerne i fængslet i Josefs hånd, og fængslets forstander så ikke efter nogetsomhelst, som han hadde under sine hænder, fordi Herren var med ham, og hvad han gjorde gav Herren lykke til. Al denne lykke midt i ulykken var fra Herren og varslet Josef om, at drømmene hjemme hos hans far og hans brødre endnu stod ved magt. Tålmodig gjennemlevet han al denne fornedrelse for så omsider at bli fremstillet for Farao som en løser og tyder av alle hans drømme, når alle tegnsutlæggerne og de vise stod maktesløse. Med et eneste slag blev han gjort til den øverste i hele Egyptens land efter Farao. Og det merkelige er, at Faraos drømme stod i harmoni og forbindelse med Josefs egne drømme, de han hadde som ung gut. Mens han nu underla sig hele Egypten og kjøpte ind alt kornet, og da hungeren kom, og han solgte det ut, indtil de solgte sig selv som træller til Farao, da levet Josef i stadig erindring om sine ungdoms drømme, og han ventet tålmodig på den dag, da hungeren skulde drive hans brødre frem for hans åsyn, og de skulde bukke sig for ham. Det var ingen stolt ærgjerrighet, men en guddommelig åpenbarelse han ventet skulde gå i opfyldelse. Og da han hadde biet tålmodig kom den time, da hans brødre kom for at kjøpe korn, han bad dem ind, og de bøide sig og faldt ned for ham. 1. Mos. 43, 27. Men Josef var ikke den brutale herre, at han skulde hevne sig. Han var ledet av tålmodets Gud og forstod, at han var ført ad underlige veie for at holde et helt folk i live. Dog Josef var en Herrens tjener, han gav sig ikke til kjende, før Juda som representant for hele slekten hadde gjort grundig rede for sig selv og for hele huset og satt sig selv i gapet for at utfri Benjamin, så ikke deres gamle far skulde føres med sorg i graven. Da kunde Josef ikke holde sig lenger, han drev alle fremmede ut og brast i lydelig gråt, da han gav sig tilkjende for sine brødre.

Josef vandrede med Gud og blev ved sin utholdenhet og tålmod frelser for hele sin slekt.

Kains utålmodighet gjorde ham til brodermorder. Esau hadde ikke tid til at vente, de røde linser grep ham, og han solgte sin førstefødselsret. Josefs brødre var utålmodige med Josef, og de blev hans træller.

Folkets utålmodighet drev Moses til at slå klippen istedetfor at tale til den. Som følge herav fik Moses ikke komme ind i det forgjettede land. David som jo ellers var manden efter Guds hjerte, blev utålmodig i sin fristelse og syndede mot Urias hustru. De fleste Israels konger var utålmodige, når det gjaldt at tjene Herren, og de vendte sig til de kjødelige lyster og avguderne. Herved ødela de både sig selv og folket.

Tro og tålmodighet går hånd i hånd. For den herlighet Jesus hadde for sig led han tålmodig. Tålmodighet fører til hvile i Gud og til fuldkommen gjerning. Utålmodighet er hovmod, indgripen i Guds langmodighet, idet man glemmer sine egne synder.

Menighetens engel i Filadelfia fik godt skudsmål for at ha tat vare på Guds ord om tålmodighet. Derfor fik han også forgjettelse om at bli utfridd fra den prøvelsens stund som skal komme over hele jorderiket for at prøve alle dem som bor på jorden. Åb. 3, 10.

Derfor, dersom vi forstår det lønner sig at være tålmodig, og at det fører os til evig herredømme med Kristus, da la os øve os i tålmodighet.

Men hvilken makeløs stor tålmodighet har ikke Gud, at han lar sin sol opgå over onde og gode. Mennesker som benytter dag og nat i synd stik motsatt Guds love, mætter han med godt. Ugudelige forlystelsessteder, hvor man håner Guds visdom ved alle mulige slags overtrædelser, like så falske religioner, de helliges forfølgelse, alt blir tålmodig set på og tålt. Nat og dag står hans arme åpne for et gjenstridig folk. Og hvor taknemmelig kan ikke vi være, at Gud hadde tålmodighet med os i al vor uvidenhet, vantro og vanart. Selv nu, efterat vi er kommet til troen, hvor megen uviselighet må han ikke tåle, og hvor mange dumheter må han ikke se på, selv hos de mest gudfrygtige.

Jo, vi har all grund til at øve os i tålmod.