At holde skridt med Gud.

«Enok vandret med Gud» saaledes læser vi i disse vers. Kunde det ikke ogsaa hete: «Enok holdt skridt med Gud!» Han ilte ikke foran sin Gud og han blev heller ikke liggende efter. Han vandret ikke alene med Gud i naadens solskin, men ogsaa i prøvelsens og tugtens mørke tider. Han var paa sin Guds side ikke alene i tider, da almindelig gudsfrygt hersket, men ogsaa i frafaldets tider, saaledes som vi læser i Judas brev (v. 17, 18). Og hvad var velsignelsen av denne vandring og denne utholdenhet med Gud?

1. Enok holdt skridt med Gud, og saa blev han bortrykket til Gud. I vandringen med Gud kan den store bortrykkelse fra os selv bli fuldbragt. Før vi blir bortrykket til Gud, maa vi bli bortrykket baade fra os selv og fra alt det som tilhører os. (Luk. 20, 35. 36).

2. Enok holdt skridt med Gud, og han blev ikke fundet mer. I vor vandring med Gud vil ogsa vi forsvinde. Vi forsvinder i Gud.

Menneskene som før har kjendt os som hovmodige, egenvillige, kjærlighetsløse, de vil idag ikke længer finde os saaledes, saaledes som Josefs brødre ikke længer kjendte ham; ti naaden hadde av drømmeren gjort en frelser. (1 Mos. 42, 8).

3. Enok holdt skridt med Gud og det bragte ham det vidnesbyrd at han tækkedes Gud. Motivet til alle hans handlinger var til Guds velbehag. At gjøre hvad ret var i Guds øine var hans høieste lykke. Ti i vandringen med Gud lærer man at kjende Gud og at elske ham over alt.

4. Enok holdt skridt med Gud og det gav hans liv og hans budskap et bestemt maal. Selv ventet han paa Herrens komme, og han forkyndte ham som den kommende. Enfold og bestemthet er altid et karaktertræk hos dem som vandrer med Gud.

Vi finder kun faa skikkelser i bibelen som saaledes uavbrudt har holdt skridt med Gud. Kun to mand av de 600,000 som Gud førte ut fra Egypten holdt skridt med ham helt til Kanaans land (4 Mos. 26, 65). Og hvor ofte har ikke vi som staar i samfund med ham undlatt at holde skridt med ham. Hvor ofte har vi ikke ilet foran ham, eller er blit tilbake; vi gik med ham til vi saa korset og ydmygelsen, men da reddet vi straks vort liv og tok herredømmet igjen i vor egen haand. Og hvor ofte og mange ganger har vi ikke handlet mot hans sind og væsen. Vi maa kun beundre hans taalmodighet, at han ikke har latt os bli staaende; men han har altid ventet paa os, indtil vi igjen er kommet bort fra vore avveie og vort egensind. Men fra idag av skal det være slut med dette «Zikzak». Vi vil helt avbryte med vort eget liv, saaledes som Jesus har gjort det paa korset (Rom. 6, 6). Vi vil høre til de faa som holder skridt med Jesus i hans selvfornegtelse, i hans offervillighet, i hans selvfornedrelse. Tusener fulgte ham ved hans indtog i Jerusalem, men kun faa holdt skridt med ham da han blev ført ut av staden gjennem den anden port og blev regnet som en overtræder. Deres navne er optegnet som holdt skridt med Jesus helt til korset. Av de 5000 mænd som han lærte og bespiste tillikemed kvinderne, var det kun faa. Paulus holdt skridt med Jesus i hans lidelsers samfund og ind i samfundet med ham i hans død. (Fil. 3, 10). Og i vor tid er det dobbelt vigtig at holde skridt med Jesus, ti allerede høres fottrinene av den kommende brudgom i tidernes tegn.