Hjertelig tak for stevnet, som endnu holder paa at arbeide i mine tanker, og som jeg tror gjorde underverker. Str. fra Fr.stad sa, at det værste ved disse stevner er, at det er saa «ondt at reise hjem igjen». Gad vite om ikke det var «en fuldtræffer».

Der var en underlig sterk naade, ja en vækkelsens Aand over møterne, og især over de ældre brødre fra Oslo. De er som uventet krigshjelp i krigen, og jeg tror det skal «vælde frem» derinde i Oslo. Hjelpen kommer fra Herren – uanet hjelp. Maa Gud gi dig rik naade til at skille og kløve i det uendelige, saa korset kan faa gjort det umulig for alt kjød at trække aande. Vi vil staa dig bi i vore bønner, og jo verre krigen raser, desto større er hjelpen. I de første gjennembrytningens dage lærte Gud mig at krige under nattevakterne, og det var med hjertens lyst, og glæde av sterkeste grad i mit hjerte, at jeg ved Guds naade gik til krig. Det kjendtes ut i mit hjerte, sind og aand som om hærdede staalplater kunde slaaes igjennem som om det var smør. Jeg skriver dette for at du skal vite, at ingen skal holde stand for dit aasyn, naar du staar fuldt væbnet til krig for Herrens aasyn. Vær en gjennembryter alle dine livs dage. Vær en frelser for utallige sjele. Maa slekter være dig taknemlig for dine krige. Slakt og æt; ti en saare stor hær er paa din side, og fler og fler blir det. Skaf den fattige og elendige ret. Red ham ut av voldsmandens klør. Gud har git dig Aand og et skarpt sverd, bruk det alle dine levedage.

Tak for alle dine gode ord til mig i en stor forsamlings paahør. Jeg tok det som fra Gud selv, eftersom det var sagt til Guds ære og med visdom. Ogsaa dette bidrog til at styrke enheten indad og utad. Jeg er meget lykkelig og glad ved at se alle disse kjære venner. Det er næsten verre at bære end al motstand i de haardeste krigers dage. Dog, jeg vil ved Guds naade holde mig til mit kald og utvælgelse, der nede med – en sjel ad gangen. Ut derfra vil jeg ved Guds naade søke at styrke dig i dit kald og din utvælgelse. Og dette skal være fredspakten mellem os, den som livsnødvendig ved Guds forordning er sluttet og som til dagens ende maa staa fast. Og dette skal til evig tid være vort valgsprok: «Den største være som den mindste iblandt eder».

Hermed er du hjertelig hilset og takket for alt indtil idag. Hils dit hus og vennerne.

Din i Aanden, vandet og blodet og for dette stridende broder