Opstandelses-kraften.

Hvem kan vel tilfulde fatte hvor overvættes stor hans makt er for os som tror, efter virksomheten av hans vældige kraft, som han viste på Kristus, da han opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin høire hånd i himmelen over enhver makt og myndighet og vælde og herredom og ethvert navn som nevnes ikke bare i denne verden, men også i den tilkommende. Ef. 1, 19 og flg.

Det står om Noahs ark, at Gud ved den fordømte verden. Alle ugudelige druknet i vandet, mens Noah og hans hus blev frelst i arken. Hebr. 11, 7. På samme tid som Noah og hans hus blev frelst, gik de ugudelige til grunde.

Nu er Kristus opreist til vor retfærdiggjørelse. Når vi findes i ham, da er vi i den frelsesark, som Gud har beredt for sit folk. Likesom Gud ved Noahs ark fordømte verden, således er nu alle de mennesker under fordømmelsen, som ikke er gåt ind i Kristus Jesus. Derfor heter det også i Rom. 8, 1, at der ingen fordømmelse er for dem, som er i Kristus Jesus. De er gåt ind i arken og er nu frigjort fra syndens og dødens lov. Men likesom Noah og hans hus tok med sig sit kjød og blod ind i arken, således har også vi tat med os kjød og blod ind i Kristus. Derfor heter det: Eller vet I ikke, at eders legeme er Kristi lemmer. Børnene blev delagtig i kjød og blod, derfor fik han i like måte del deri. Hebr. 2, 14. Noah gik altså ind i arken med en anden lov i sine lemmer, som stred mot loven i hans sind. Rom. 7, 23. Ti frelsen i arken var ikke en renselse fra kjødets urenhet. Derfor er heller ikke dåpen (motbilledet) nogen frelse fra kjødets urenhet.

Dog, der er en frelse fra den anden lov i lemmerne, eller om man vil kalde det: fra kjødets urenhet. Denne frelse foregår meget langsomt. Under det at det gamle menneske holdes ved tro på korset, så blir syndelegemet (den anden lov i lemmerne) tilintetgjort. Dette sker etterat vi er døpt med een Ånd til at være ett legeme med ham. Ti det som var umulig for loven, det gjorde Gud, idet han sendte sin Søn i syndig kjøds lignelse og for syndens skyld og fordømte synden i kjødet. Læg merke til, at Gud sendte sin Søn for syndens skyld, og at han fordømte synden i kjødet. Synden fik sin dom og straf i kjødet. Lyster og begjæringer blev dræpt i kjødet. De fik aldrig råde og herske, men blev fornektet og dødet. Dette verk gjorde Gud i Kristus, idet Jesus ofret sig i kraft av en evig Ånd og led døden i kjødet. Derfor blev han også gjort levende i Ånden. På denne måte blev en ny og levende vei banet gjennem forhænget, hans kjød. Alt i kraft av en evig Ånd.

Nu er den anden Adam blit til en levendegjørende Ånd, og med nidkjærhet attrår han den ånd han lot bo i os (vor menneskeånd). Jak. 4, 5. Denne vor ånd vil han gjøre levende. Dette er frelsen ved hans liv, kfr. Rom. 5, 10, og denne frelse sker, etterat vi er kommet ind i arken, ind i Kristi legeme. Efterat Gud har forlikt os med sig selv ved sin Søns død.

Denne frelse sker i opstandelses-kraften, ved troens lydighet, ved vandring i lyset, likesom han er i lyset; ti da renser Kristi blod os fra al synd. Den synd her tales om, er den iboende synd, den passive. Ti den som vandrer i lyset kan ikke synde, så han gjør mørkets gjerninger. Synden i legemet blir altså gjort til intet i Kristi lidelses samfund derved, at vi stedse hengives i hans død, forat Jesu liv skal åpenbares i vort dødelige kjød. Rom. 6, 6 og 2. Kor. 4, 11. Paulus slap alt for at vinde Kristus, så han kunde få kjende ham og kraften av hans opstandelse og samfundet med hans lidelse, idet han blev gjort lik med ham i hans død. Fil. 3.

Opstandelseskraften kræver, at vi slipper alt på jorden. Noah kunde ikke hænge ved noget i den gamle verden. Hans hjerte og sind måtte være løst helt og holdent. Under byggingen av arken som tok en såre lang tid, blev han også mer og mer løst fra den. Av den grund måtte der så lang tid til for at få arken færdig. Men da den endelig var færdig, da var også Noah færdig med den gamle verden. På samme tid var også den gamle verdens synder fuldmodne, og Guds langmodighet hadde ståt sin prøve.

Nu er også vi kommet ind i arken, hvor vi bygges op sammen med de andre til en Guds bolig i Ånden. Under denne byggingen løses vi mer og mer fra verden og dens lyst. Og når hele arken (Kristi legeme) er fuldbygget, da løftes vi op i skyerne for at bli Kristus lik og for at se ham, som han er.

Hvad gjorde denne verdens øverster med herlighetens Herre? Jo, de forfulgte ham og naglet ham til forbandelsens træ. I al sin visdom, så var dette deres visdom, at de i Kristus Jesus så en farlig mand, endskjøndt han utelukkende gjorde godt alle vegne.

Når nu Gud opreiste ham fra de døde, da har han samtidig fordømt verden ved ham, akkurat som han ved arken fordømte den gamle verden. Farisæernes ord gik i opfyldelse: Det sidste er blit værre end det første; ti Kristus er opstanden. Gud mottok ham som verden forkastet. Dermed har verden også forkastet sig selv. Nu har da også Gud lagt alt under synd, forat al frelse og al forbannelse ene og alene findes i hans Søn Jesus Kristus.

Men i opstandelses-kraften ligger håp. Derfor heter det, at endog skapningen længes og stunder efter Guds børns åpenbarelse. Rom. 8, 19. Kraften av hans opstandelse forplanter sig endog til skapningen. Herav forstår vi, hvor uendelig kraftig denne hans opstandelses-kraft virker. Endog vi som har Åndens førstegrøde sukker med os selv, idet vi stunder til legemets forløsning.

Opstandelses-kraften virker stille og dragende på hele naturen. Jesus sier: Når jeg blir ophøiet, vil jeg drage alle til mig. Samtidig overbeviser den verden om synd, retfærdighet og om dom. Om synd, fordi de ikke tror på ham, om retfærdighet, fordi Kristus er opstanden og er gåt til sin Fader, om dom, fordi denne verdens fyrste er dømt. Verdens fyrste er den ånd som er virksom i vantroens børn, just derfor kjender de den samme dom som hviler over verdens fyrste. Men i Kristus og hans Ånd er der ingen fordømmelse; ti han er opreist til vor retfærdiggjørelse. Derfor vidner Guds Ånd med vor ånd, at vi er Guds barn, ti vi overbevises om retfærdighet, fordi vi er opreist med ham og satt i det himmelske i Kristus Jesus.

Han er satt over al makt og myndighet og herredom, og ethvert navn som nævnes, ikke bare i denne verden, men også i den tilkommende. Og Gud har git ham som hode for menigheten, som er hans legeme. Satan gjorde sit aller bedste for at holde Jesus nede i døden og dødsriket. Endog romerske soldater blev satt til at passe på hans grav. Men intet hjalp. Opstandelses-kraften veltet den store sten bort, og Jesus stod op fra de døde. Han blev ikke forlatt i dødsriket, ei heller så hans kjød tilintetgjørelse. Dødens veer kunde ikke holde ham nede i dødsriket, men Gud opreiste ham og gjorde ham både til Herre og Messias, den Jesus som jøderne korsfestet. Ap gj. 2.

I denne opstandelses-kraft finder man «de helliges samfund», hvor vi vokser op til en Guds bolig i Ånden. Ved dannelsen av dette samfund er da også alt andet samfund satt ut av betraktning. De døde kan ha samfund sålænge egeninteressen kan tjene på det; men «de helliges samfund» er hævet over alt dette, fordi det blomstrer i opstandelses-kraften.

Kristi legeme kan ikke opstykkes i partier. Når derfor partier eksisterer og dannes, da sker det i vantro. Hyrderne samler fårene om sig selv og sin egen person for at danne en levevei. Guds Ord sier, at når vi har mat og klær skal vi dermed la os nøie. Og dette har Gud lovet; ti når vi først og fremst søker Guds rike og hans retfærdighet, da skal vi få alt det andet i tilgift. Partier, partisind og partiånd er ikke i ham. Det skiller Guds folk og er av djevelen. Derfor må vi altid holde os rene for den slags. Vil andre indlemme og utelukke nogen fra sit parti, så får det bli deres egen sak. Skriften gir ikke nogen myndighet til at danne partier. Også over sådan myndighet er Kristus hævet. Den menighet Kristus har laget, er levende, det er en levende Guds menighet, hvor han er hode og vi lemmerne. Men den menighet menneskene danner er teatralsk. Man indsætter apostler, hyrder og lærere, som måske aldrig nogensinde har hat en sådan stilling i Kristi legeme. Deres uvidenhet i Guds kundskap er borgen for det. Det er teater, man leker menighet. Men det er jo så med småbarn, de leker, småpiker med dukker og gutter med træhæster. Men Guds menighet er ingen lek. Den er en levende virkelighet.