Guds naade og fred i den Elskede Jesus Kristus. Mange tak for dit kjære brev, som jeg fik igaar under landlov. Det er en stor glæde at se din fremgang i Guds kundskap, den, som Paulus agtede alt for skarn at være for at vinde. Især var det en glæde at se din erkjendelse om synden utenfor legemet og rensningen i legemet. Kristus kom med legemet. Utenfor Kristi legeme er al synd. Herren er for legemet og legemet for Herren. Legemet kom 1ste gang tilsyne, da loven blev git. Thi al synd, som er utenfor legemet blev kjendt, idet lovens lys avslørede den; men hermed blev ogsaa selve legemet kjendt. Derfor heter det, at fædrene kjendte ham som en stor almægtig Gud; men i ørkenen aapenbartes han som Herre (Herre er èn, som har legeme); men nu aapenbares han i vort indre som Fader. Vi er døbte med èn Aand til at være ett legeme. I dette legeme foregaar Kristi verk, det verk, hvori englene begjærte at skue ind. Lyset utenfor legemet (loven) dømmer synden utenfor legemet; men lyset indeni legemet dømmer synden i legemet. Lyset utenfor legemet gjør folk til kolde planeter, der mottar sit lys utenfra (maanen, jorden, mars, jupiter, astroiderne, venus, merkur osv.); men lyset i legemet gjør os til fixstjerner, der er selvlysende. Den første slags arver jorden, de sidste himmelen. De første befinder sig foran korset, de sidste er korsfæstet med ham. De første er jøder (aandelig forstaaet), hvorover Jesus er konge, de sidste indehar kongeværdien med ham. Jo mere lys vi erholder og tilegner os ved erkjendelse, desto flere kommer vi til at regjere over i evigheten. Den, som har et større lys, optar i sig selv de mindre og forlægger lyshorisonten end yderligere utad. Derfor kan et mindre lys aldrig komme til at herske over et større. Kristus har tat et fuldkomment lys op i sit legeme og vil derfor regjere over alle. Solen har pletter; men retfærdighetens sol (Kristus) har ingen pletter. Vi derimot har nok mange solpletter, som skal bortfjernes. Men for den, som lever under loven, saa er han en kold planet og en eneste stor plet. Vor indgang er gjennem forhænget d.e. hans kjød. Vor lidelse med Kristus, vor dom med ham og vor tilintetgjørelse med ham befordrer alt sammen vor helliggjørelse. De som unddrar sig lidelsen er Kristi korses fiender. Saadanne vil gjerne dele glæden med Kristus, men ikke dele lidelsen med ham. Man kan godt ha kjendt hans opstandelseskraft og endda unddra sig samfundet med hans lidelser – altsaa Kristi korses fiende. Saadanne mennesker taler altid om sin jubel; men man føler kvalme ved denne jubel; thi den er ikke ren. Saadannes ende er fordærvelse, derfor kan de ikke bestaa i de retfærdiges forsamling; thi den retfærdiges endeligt er ikke fordærvelse, hvorfor de maa skilles. Vi har at staa fast i det lys, Gud har git os og trænge os ind i Guds rike med makt. Vil nogen pleie sit kjød, og sin buk, saa faar han bli agterutseilet, han kan ikke følge med paa løpebanen; thi kjærligheten til kjødet hindrer ham. Denne kjærlighet er og har altid været av en fader djevelen. Men nogle graater og paastaar haardnakket, at det er Guds kjærlighet.

Mig er det om at gjøre at trænge mest mulig ind i Kristus. Ind i hans lidelser og kraft, ind i hans kundskaps lys; thi jeg har i sandhet lært at agte alt for tap mot ypperligheten av Guds kundskap. Ombord i «Tordenskiold» gav Gud mig seier ved at opta kampen. Her ombord gir han mig seier ved at bede for mine over- og underordnede og ved at jeg tier der, hvor jeg ellers slog. Seier gir Gud paa alle maater. Kampen kan føres paa mange maater, men seiren og kampprisen effektueres være sig paa den ene eller anden maate. Jo dypere vi trænger ind i Kristus jo længere og dypere blir vor gjerning i ham. Man opbevares til den gjerning Gud har bestemt; thi minerer man grundt, saa sprænger man paa overflaten; men minerer man dypt saa sprænger man dypt. Gud har endnu aldrig beskjæmmet nogen; men desto større gjerning, desto større utdannelse og langvarigere utdannelse. Men vi selv er Guds verk. Vi maa gjøre forskjel paa Guds verk i os og vor gjerning i Kristus. Pottemakeren maa først danne karret, før karret kan gjøre nytte for sig. Jo finere kar desto mere arbeide paa det og længere tid, men til desto større ære for den pottemaker, som dannede det. Personen æres efter sin gjerning. Derfor vil Gud æres mest, naar vi lar os danne mest mulig. Vort liv vil da bli Guds forherligelse, likesom Kristi liv var det. Dersom vi ærer Gud, saa skal Gud ære os; thi vi æres efter vor dannelse. Hele vort liv maa bestaa av en række seire. Ingen maa bli os for sterke. Seire maa vi, naar vi slaaes, og seire maa vi, naar vi slaar; thi den retfærdige slaar til liv. Vi har en personlig Gud og et personlig ansvar, hvorfor vi altid har at være ham velbehagelige være sig ved vort liv eller ved vor død, thi lever vi, saa lever vi Herren eller vi dør, saa dør vi Herren, og enten vi lever eller dør, saa befinder vi os i legemet. Derfor heter det: De hensovede i Kristus.

Gud vil bestemme dit liv og virke. Overlat kun alt til ham; vær ham lydig i alt uten at spørge hvorfor, thi Aandens sans er fred og glæde i den Hellig-Aand; – dette er kjendetegnet paa Guds vilje.

Jeg er nu ombord og sitter i lugaret og skriver dette brev. Det er 1ste gang jeg har et rum for mig selv ombord i nogen skute; men hvor koselig det er. Du nævner nogle som ikke kan følge med. Saadanne folk kan man ikke la sig hefte av; de forstyrrer mere, end de gjør nytte. Altid er de fornærmet over 100 ting. Aldrig kan man faa tilfredstillet alle deres fordringer og krav. De har sin tid og spiller sin rolle. Vi har saadanne ogsaa paa Horten. Men de faar ikke fremgang. De kan gjerne kaldes for søskenbørn til den falske frihet; thi ogsaa disse avvæk ved at være fiender av Kristi kors. Naar frugten er moden, falder den av, saaledes vil ogsaa disse falde av, naar de blir modne. Kun kan man indtil da holde sig selv ren for disse vanærens kar.

Saa faar jeg da slutte for denne gang med en kjærlig hilsen til dig og alle hjemme, Helga, br. Gerrard og Anna med Zefanias 3, 12.

Din broder