Guds naade og fred i Kristus Jesus vor Herre. Hans vældes magt og rigdom paa godhet gjør os til hvad vi bør bli. Hans naade overskygger med stor langmodighet vort syndens legeme ventende med taalmodighet paa blodets tilintetgjørende kraft. Vore lidelser med Kristus er Guds tilfredsstillelse; idet hans retfærdighets krav nærmer sig mer og mer sit maal. Guds gjerning med Kristus er den samme som Guds gjerning i os. Det burde ham ved lidelser at fuldkomme vor saliggjørelses fyrste; thi veien maatte lægges gjennem Kristi kjød. Dette kjød er forhænget, Hebr. 10, 20; jo mer vi trænger gjennem dette kjød, desto mere kan vi skue av Guds herlighet. Ja her kan vi se Guds visdom, den visdom, som intet øie har set og intet øre har hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskehjerte. Læs 1ste Kor. 2. kap. og du skal se, at det er Guds visdom her tales om, og som Gud har aapenbaret os ved sin Aand, der selv ransaker Guds dypheter.

Mange tak for dit kjære brev, som jeg mottok idag. Det glæder mig meget, at du vil ha samfund med Kristus i hans lidelser; thi de fleste vil kun dele glæden med Kristus; men er fiender av hans kors. Dersom vi lider med ham, da skal vi ogsaa herliggjøres med ham. Dersom da lidelsen kan øke herlighetshaapet; hvorfor da ikke – som Kristus – lide taalmodig for det haap, som er for os. Læs sidste «Missionæren», stykket av F. B. Meyer oversat, og du skal se han skriver om ting vi saa ofte har samtalt. Fra br. Plum har jeg hat 2 breve, siden han reiste tilbake til Danmark. Jeg har skrevet 2 breve til ham og foreholdt ham, at han maa ofre alt i Kristi død, slegt, vendskap, bladet og alt. Han talte nemlig ofte om sine gode venner (store folk efter kjødet). Paa Moss talte han om det samme til Axel Wold og drog ham ind i den flok, hvorom der maa siges: ikke mange rike, ikke mange fornemme ere kaldte osv. Jeg stod tæt ved og sagde øieblikkelig, at det, at ha bevidshet om persons anseelse, er at ha bevidsthet om synd; at der gjælder kun en ny skabning, at alt andet er strøket med i Kristi død. Br. Axel Wold slog øinene ned, han syntes vist det var haardt; men br. Plum tok det for godt, og jeg hørte ikke mere av den slags hos ham. Nu har jeg skrevet om dette ret ut av posen, og det var med stor glæde jeg mottok hans brev fornylig, hvori han erkjender, at det jeg skrev om ham var sandt, og han vilde gjennemlæse brevene flere gange og søke rettet, hvad som var at rette paa. Efter dette har Gud git mig indpas hos br. Plum, og han har en stor tillid til mig. Medens han var her maatte han være i min nærhet saa meget som mulig og vilde ikke forlate Horten – uten jeg fulgte med ham. Men nu er tingen den, at han er omgit av en hel del mennesker, som hindrer ham i helt at gaa utenfor leiren. De tror ikke paa «bevægelsen» (daarlig uttryk) fra Norge, sier de. Det gjælder nu om at faa frelst ham, som en brand ut av ilden; thi han er en Kornelius, der beder meget og gir almisser. Næste gang jeg skriver til ham har jeg tænkt at pæke paa alle disse «haier», der svæver omkring ham, og som forsøker at binde og hindre ham; thi han vet neppe om det selv. Jeg kan godt forstaa nu, at det var Guds vilje, han skulde herop. Thi jeg har hat megen kamp for ham i min Aand, og saadant føler jeg ikke, uten at det skal tjene til noget. Gud har nu git mig tak i ham, saa han endog kan taale motsigelser. Alle hans omgivelser søker at hindre mig fra at komme til Danmark til høsten – og trods det – at det er hans egne forretninger, saa sier de, at der er fuldt op overalt av assistenter. Jeg maa nemlig ha noget at bestille for at faa permission i 3 mndr. De kan imidlertid gjerne beholde sine saker for sig selv; thi jeg har ingen av dem behov og har ikke tænkt at trænge mig ind i en fremmeds bestilling. Men er det Guds vilje at faa mig til Kj.havn, saa kommer jeg nok dit, selv om djevlerne var saa mange, som taksten paa husene, som Luther sa. Bed for br. Plum, at han maa bli reddet som en brand ut av ilden, som en kamel gjennem naaløiet; thi den port er trang som fører til livet for den fattige, og for den rike blir den et naaløie. Men Gud er mægtig.

Jeg hører, at der er motstand hos Th. R. og det kan jeg nok tænke mig. Bjørnen søger hen til sit gamle hi. Kjeppen, der var bøiet, søker at rette sig. En liten avvigelse fra veien er dog en < (skille red. anm.), der fjerner mer og mer. Det gjælder for os at staa fast i det vi hørte fra begyndelsen og ikke ingaa paa nogetsomhelst kompromis, ikke slaa av en tøddel; men staa for Guds ansigt (Jerem. 35, 19). Jeg har forsøgt at gi litt efter, for ikke at være saa haard; men dette har gjort, at jeg har mistet kraften, og jeg er blit bare til spot for dem, jeg gav efter for. Dette var dog kun før jeg blev mere befæstet. Derfor er jeg nu uhyre nøie med at gi efter; thi jeg vet, at dette vil være mit frafald fra Herren; for hvis aasyn jeg har faat min tjeneste. Derfor turde jeg heller ikke andet, end sige bums ut til br. Plum. Thi at unddrage sig er frafald. Vi har at forkynde, hvad Gud vil, og ikke hvad vi selv vil. Man kan være listig som en slange og enfoldig som en due; men aldrig eftergivende i sit hjerte paa sandheten. Den dag man det er, er det forbi med kraften. Det er nok en haard prøve for dig nu hos Th. R.; men du maa aldrig give efter for dem; de skal vende om til dig. Man kan være kjærlig; men sandheten tro. Jeg har sagt det før og siger det nu, at der er ingen av de ældre, som har det hverv at styre, og som har faat ansvaret. Den, som Gud har git ansvaret, har ogsaa faat kraften til at bære det. Hermed er intet at gjøre. Gjør du kund din gjerning som for Gud og ikke som for mennesker, og end ikke helveds hæres mangfoldighet skal kunne styrte dig fra din gjerning i Kristus Jesus. Staa du kun som en Herrens ambassadør, som en, der staar i hans hemmelige raad, og som èn, der ikke kan blæses overende. Men viker du en haandsbred fra denne tjeneste, og gir efter, da er det forbi med dig. Men Gud skal rigeligen styrke dig og gi dig naade i alle ting.

Nu holder jeg paa ombord om dagen. Vi skal mønstre den 20de ds. John W. liker sig godt i Fr.stad. Han hadde en følelse av, at han blev set over hode av flere paa sit hjemsted, sa han; men nu trives han vel i Fr.stad. Han bor hos far av Berg; og roser meget Bergs mor.

Hjertelig hilsen i Kristus Jesus med Ezekiel 44, 16.

Hils vennerne. Hils hjem.

Din bror