Jeg sitter nu ombord i «Sleipner» og har kun dette papir, hvorpaa formodentlig Johanne Lovise eller Christian har rablet med blyant. Gud staar mig mægtig bi fra dag til dag. Vistnok lever vi i sværmen; men jeg maa formodentlig ha det slik for at bli dannet saadan, som Gud vil ha mig. Alle ting tjener os til bedste. Leret kan ikke ha nogen formening om, hvordan det skal bearbeides. Kun har vi at ta alt som fra Gud, være sig ondt eller godt; thi vi kan være forvisset om, at han gjør alt til det aller bedste for os, selv om han arbeider med os utenfor vor syns- og forstands kreds. Thi deri beviser han netop, at han er saa meget større end os, at han bearbeider os der, hvor vi endnu ikke kan fatte, hvortil det skal tjene. Herved forstaar vi ogsaa, at vi er hans verk, som er skapt i Kristus Jesus (legemet) til gode gjerninger. Disse gjerninger blir vi dannet til, og den som først gjør den gode gjerning med os er Gud. Den som helliggjør og de som helliggjøres er alle av èn (Gud), derfor skammer han sig ikke ved at kalde os brødre. Men det, at Gud dygtiggjør et menneske til gode gjerninger er allerede en god gjerning. Thi Guds gjerning prøves og er færdig, naar vi utfører den. Derfor er enhver god gjerning forut beredt av Gud selv, og vi har at vandre i dem. Men alt dette er blit virket først i Kristus selv. Derfor er hele legemet først gjennempløiet av Guds Aand i Kristus Jesus. Men herved har djevelen tapt slaget paa hvert punkt inden legemet og har maattet vike for at gi plads for Guds Aand, der nu bor legemlig i Kristus. Han er den skjønne morgenstjerne for den nyomvendte og høilys dag for den fuldkomne og alt i alle for alle. Han er kold planet for den, der er under loven; thi han har selv levet under loven. Han er en selvlysende fixstjerne for den med ham korsfæstede, og tiltar i glans for den fremadskridende. Alt dette findes i den samme person. Kristus har lagt alt det foranderlige inden sin egen person for at føre alt tilbake til det uforanderlige, til ham, hos hvem der ikke er forandring eller skygge av omskiftelse. Derfor er Midleren ikke èns, men Gud er èn. Men vi, som befinder os paa veien, er underkastet forvandlingens love i Kristus; vi forvandles efter Kristus fra herlighet til herlighet. Men den, som skal forvandles, kan ikke bedømme den som skal forvandle ham; derfor bør vi lide taalmodig og anbefale Gud vore sjele ved at gjøre godt.

Der fremkommer nu i disse dage efter den sidste Aandsutgydelsen en masse Kristi korses fiender. Vi bør beflitte os paa, naar vi vil dele glæden med Kristus, da heller ikke at unddra os lidelsen med ham. Man bør merke sig saadanne, der kun lever paa sin Aandsdaab og ikke vil lide med Kristus, thi deres ende er fordærvelse og deres Gud er buken. Det er ikke til at ta for godt alt som saadanne varter op med; thi deres nærmeste slegtninger befinder sig foran dem i den falske frihet. Deres jubel er fuld av kvalme og deres «haleluja» skurrer i ørene. Om disse ting faar nu hver og èn gjøre sig selv op sin mening; men det man ser, maa man forkynde.

Lille Johanne kan ikke bli rigtig klar over, hvordan jeg nu har det, thi saa er jeg hjemme en stund og saa er jeg borte igjen. Hun sa til sin mor: papa er gæen han. Likedan sa hun til mig: Du er gæen, du papa. Hun er meget glad i mig og springer om min hals, saasnart jeg kommer iland en tur. Kristian er flink og forstandig som faa, men har endnu haard mave. Rakel smiler og ler til os. Berg farer privat som 2den styrmand med D/S Union paa England. Ellefsen har permission og har en tegnerplads i nærheten av Mjøsen. Møterne gaar sin jevne gang. Gud bruker en marinematros (fast gift mand) til at lede møterne. Han har faat en sjelden stor visdom fra Gud, saa jeg er somoftest helt forbauset over ham. Hverken den ene eller anden kan maale sig med ham i indsigt. Kun er han ung paa veien (1 aar).

Kjærlig hilsen fra søn og broder med 4de Mosebok 31, 23.

Eders