Mange tak for dit sidste brev. Vi lever – Gud være lov – meget bra her. Sidst søndag og bededag havde vi møde i «Betel», som vi leier for 4 kroner gangen, og som er stuvende fuldt af mennesker hver gang. Vi tog op kollekt til husleien første gang og fik ind kr. 10,63, saa sidste gang havde vi penge nok til hus og tog da ingen kollekt op. Her er en hel del «Nicodemusser», som holder af os, men hemmelig af frygt for sit gode navn og rygte. Bededag var etpar oppe og talte falsk frihed; men da formodentlig ikke saa mange forstod det, kunde vi for mængden skyld ikke svare dem igjen. Søndag troppede en hel hob af dem op; men Gud gav os overtaget, saa ikke en eneste af dem sagde noget – trods det, at vi talte om falsk frihed og advarede mod den. Merkværdig, man maa gjøre som profeten, der murede paa muren med den ene haand og svingede sverdet med den anden. Det er det greieste, vi har gjort, dette med leiet lokale; nu kan da ingen tage ledelsen fra os. Vi kunde gjerne for den sag skyld gjerne leie det største lokale i byen; thi paa penger skorter det ikke. Folk stod søndag helt ud i gaden, og de kom og gik.

Br. Abrahamsen var i Sarpsborg i vinter; han talte der i tunger; siden stod en lappisk dame op og fortalte, at han paa lappisk sprog havde sagt: «Ryd afveien alle hindringer, Jesus kommer snart.» Denne dame reiste rundt og holdt foredrag. Br. Berg var bededag og søndag i Fr.stad, hvor han paa en fest havde profeteret; en anden havde talt i tunger; men lederne syntes ikke om dette og begyndte at synge; Berg profeterede da imod lederne ogsaa. Dersom dere i Kr.sand leiede et lokale, saa er jeg sikker paa, at I fik bedre møder, og leien vilde kollekten svare. Ellefsen er kasserer hos os. Merkværdig hvor tyk lugten kan være undertiden af modstandsaand, vantro etc. Det er næsten umuligt at faa anvende de aandelige naadegaver til opbyggelse, før vantroens aand er gjort magtesløs. Gud har givet mig fuldstændig magt over vantroens aand og modstandsaanden; saa den er underdanig og magtesløs, naar den bydes at være uvirksom eller ogsaa at forsvinde. Fra slige øieblikke blir Guds Aand sterkere virksom end ellers, og min aand fryder sig uendelig. De mennesker, som stod i forbindelse med vantroen og spotten, bliver aldeles lamslaaede og udygtige og staar der, som om de ved hverken ud eller ind og begynder at høre efter og interessere sig. Min glæde ligger ikke deri, at aanderne er underdanig, men i den kraft, der underordner sig alle ting (d.v.s. lægger alt under sig selv) og (gaar selv under alle ting). Heri ligger en dobbeltstyrke som indebær baade det positive og negative. Thi Aandens kraft bevirker vort kjøds ydmyghed under deres kjød, som ikke har Aanden; men Aanden, som er os given, er sterkere end den aand, som er virksom i vantroens børn.

Der er tre som vidner paa jorden: Aanden, vandet og blodet; disse 3 udgjør ett; hver den, som tror, har dette vidnesbyrd i sig selv.

Vandet er til at vaske af sig udvortes; blodet renser indvortes. Aftvettede paa legemet med rent vand (d.v.s. dom over legemets gjerninger); thi al synd mennesket begaar er udenfor legemet. Legemets gjerninger, som skal dødes ved Aanden, afvaskes ved vandet. I Aanden ligger altsaa baade vandets og blodets egenskaber; thi Herren er Aanden, og han (Jesus) kom med vand og blod – ikke med vand alene (syndernes forladelse alene), men med vand og blod. Aanden er den som vidner, efterdi Aanden er sandheden. Johs. 1ste brev 5, 6. Altsaa, vi har stadig brug for vandet til aftvettelse af legemets gjerninger og blodet for stedse at hengives i døden. Aanden forener sig ikke med andet end vand og blod, og det hjælper ikke at prute. Dette udelukker ganske og aldeles den falske frihed, – frihed til at synde. Hvad er legemets gjerninger? Jo, det er de gjerninger jeg hader, og som jeg dømmer. Er legemets gjerninger det samme som at synde – overtrædelse af loven? Nei! Loven overtrædes med fri vilje og altid efter forudgaaende fristelse; men legemets gjerninger er ikke en frugt af fristelse. Hvad som er født af kjød er kjød og kan ikke være Guds lov underdanig, hvad som er født af Aand er Aand. Legemet er begraven ved daaben til døden og alle legemets gjerninger reflekteres til daaben (vandet). Legemet og syndens legeme kan vi ved ordet skille, men praktisk talt følger det ene det andet og det andet det ene. I legemet huses alle ting; derfor er alle ting skabte til legemet. Legemet hører Herren til. Al synd er i legemet; thi derfor er det dødt formedelst synden. Vore jordiske legemer er lemmer paa Christi jordiske legeme; thi ingen farer op til himlen, uden den, som for ned fra himlen – Jesus Christus – som er i himlen. Christus blev gjort til synd for os, d.v.s. for at forene sig selv med os i synden for fra dette stade at dræbe synden i sig selv og i os. Vi er korsfæstet med ham. Forbandet er hver den som hænger paa et træ. Vi er altsaa forbandet med ham. Men det som er korsfæstet og forbandet, maa dø; derfor skal vi dø med ham. Men dersom vi dør med ham, da tror vi ogsaa at skulde leve med ham. Dette er maaske en underlig fremstilling af frelsesværket; men jeg tror, du forstaar det; thi det er selve livsnerven i frelsen.

Vi ombærer jo ikke vor egen død, men «Christi død». Men hengives vi stedse i «Christi død», saa maa det, som hengives i døden, nemlig syndens «legeme» ogsaa tilhøre Christus. Herved forstaar vi, at Christus er bleven alt i alle. Han kjøbte ageren (verden) for at vinde perlen (den nye skabning). Men hvordan bliver det nu med det, som er udenfor legemet? Legemet hører Herren til; men det udenfor, nemlig synden? Jo, Christus har aldrig været syndens tjener; men det var nødvendigt, at han blev regnet blandt overtrædere for at han kunde dø. Dersom ikke Christus var bleven regnet blandt overtræderne, kunde ikke jøderne have faaet domfælde ham. Thi Christus levede efter loven og skulde leve derved; men for at kunne komme ind til hans legeme, maatte han regnes blandt overtrædere. Noas vande gik over overtræderne, og som Noas vande er dette mig, siger Herren.

Jeg kommer antagelig ud med «Sleipner» som regnskabsfører ca. 21de mai. Lev vel, hils hjemme. Hils vennerne og vær selv paa det hjerteligste hilset fra din broder i det, der gaar tilgrunde, men meget mere i det, der vedbliver

Skriv snart!

Lad fader læse dette brev; thi jeg ved han interesserer sig for Christi lidelses samfund.