Dit meget kjære brev af 5/3 har jeg modtaget, hvorfor saa mange tak. Jeg hører, at du allerede er bleven delagtig i lidelsen for hans navns skyld. I Morgenbladet for 5te ds. er der fra Kr.sand skrevet et stykke om tungetale – en tandlege talte i tunger paa bedehuset i Kr.sand osv. Det er godt ikke at unddrage sig, kjære broder; thi efter en kort tids lidelse – om saa skal være – bør det os at indgaa til en evig og vegtig herlighed.

Jeg faar trøste dig med den samme trøst, hvormed du trøstede mig Jer. 1, 17 og ud. Tro kun – og helvedes porte skal ikke faa overhaand.

Angaaende det du skrev om, at du har følt Aanden græde i dit indre – saa har jeg følt det samme. Br. Klingsaid havde ogsaa kjendt det. For hvem klager Aanden, siger du, jo for profeten; thi Herren aabenbarer alle sine hemmelige raad for sine tjenere profeterne. Alle lidelser kan i en sum siges at være Christi lidelsessamfund, det vil sige, naar man har den lærdom og det liv, der fører til gudfrygtighed. Men trods det, saa kan vi forstaa stykkevis og profetere stykkevis ogsaa om lidelsen. For at forstaa lidelsens dybeste aarsag, maa vi have klart for øie, at ingen farer op til himlen uden den som for ned fra himlen – Jesus Christus, som er i himlen. Han for ned for at fylde alt. For at kunne blive alt i alle, maatte han gjøres til synd. For at bringe alt i harmoni med Gud igjen maatte han fornegte sig selv og være lydig indtil døden. Han helligede sig i sandhed, for at vi i sandhed skulde være hellige. Hele veien fra at være synd til at være i sandhed hellig er Christi mission her paa jorden. Under denne proses forekommer de mest intense lidelser. Disse lidelser er omtalt i Filip. 3. Vi skal dannes til at ligne Christus i hans død. Dette er en personlig lidelse, som hver og en af os maa døie for os selv; thi det tilhører vor beredelse. Dette kan siges at lide med ham. Men naar man spottes for hans navn skyld, da lider man direkte for hans navn skyld; men denne lidelse vil øge lidelsen med ham, saa syndelegemet gaar end mer tilgrundne. Saa har vi en lidelse i Aanden; Aanden græder. Christi Aand er fremkommet ved syndelegemets tilintetgjørelse. Thi der han var bleven gjort fuldkommen heder det. Han blev altsaa gjort fuldkommen. Nu danner den samme Aand os paa samme maade, som den dannede Christus, eller som den blev dannet i Christus. Den kan ikke fornegte sig selv. Denne Christi Aand lever af, at syndelegemet gaar tilgrunde; min mad er det at gjøre Faderens vilje. Naar da nogen, man beder for – ikke er i den rette fatning (thi Aanden virker ogsaa bønnen) da græder den; thi den faar ikke næring, saa den kan vokse.

Paulus vilde, at de skulde vide, hvor stor en kamp han havde for dem og de i Loudicea. Han mindede dem 3 aar under taarer. Aanden græder gjennem sine tjenere, som den kan betro sig til med sin lønlige smerte. Man skal her i verden være intim med et menneske for at vedkommende vil under taarer fortælle os sine lønligste sorger. Hvilken uendelig naade da, at Aanden vil aabenbare os sin smerte. Hvilket bevis paa hengivenhed; han, sandhedens Aand vil aabenbare os under graad sin dybeste sorg. Denne lidelse er lidelse med Christus af den aller helligste art; thi det er Aandssamfundslidelse. Om jeg lider i kjødet for at tilintetgjøres der, for at hans liv skal aabenbares i mit dødelige kjød; dette er lidelse, som en person – for min egen frelse; men lidelse med ham, naar Aanden græder, er lidelse som Christi tjener. Altsaa kan jeg lide som person – for mig selv – og som tjener – for andre. (Es. 33, 7)

Nu har jeg forklaret dette, som Gud har givet mig at forstaa det; og Gud, som i sin store naade har ladet dig forstaa sandhed, vil lade dig prøve og bedømme det.

Aandens virken til visdoms tale er èn, dens virken til tungetale en anden, til kundskab en 3dje osv. 1. Kor. 12, 7 og flg.

Nu faar jeg fortælle dig at br. Ellefsen igaar paa et møde her hos os fik gave til at tyde tungetale. Jeg talte flere gange i tunger og Ellefsen tydet. Han blev derved saa styrket i troen, at hans bøn blev med stor kraft. Br. Berg kjendte kraften over sig. En kvinde blev døbt med den Hellig-Aand og raabte og jublet af fuld kraft, dette var igaar. Iforgaars fik en pike i 18 aars alderen – antager jeg – Aanden; hun talte i tunger* og prisede Gud af fuldt hjerte. Gud arbeider og undergraver flere, end man har anelse om.

Hils alle vennerne i den opvoksende menighed med Psalme 112 og Psalme 133.

8/3

*) Hun talte i tunger paa bedehuset iaften, jeg kommer nu netop derfra.

Hils Hjemme. Maa Guds Aand ogsaa blive mor for sterk.

Du selv hilses kun med dette ene vers Joel 2, 16.

Din i Christus altid forbundne broder

Hils Helga.