Faders brev har jeg modtaget, og ser deraf, at moder søger Aandens daab, samt at fader har faaet den og den naadegave at tale i tunger. Jeg er meget glad for dette – Gud gjør store ting. Sidst lørdag 9/3 fik br. Berg Aandedaaben. Vi laa og bad sammen – bare vi to alene og pludselig begynte Aanden at riste hans legeme ganske sagte, og dette fortsatte med større og større styrke, indtil han rystede noget forfærdelig og prisede Gud. Saa nu har han efter en lang tørn i bøn og kamp faaet sin pinsedaab; han var saa glad, at han laa vaagen hele natten og jublede. Br. Sandersen er her nu igjen. Vi var sammen igaar i «Bethel» og der blev et rigtig godt møde. Han har ikke godt for at klare ud alt dette, men han kan heller ikke sige mod. Man faar bruge visdom til at styre tungetalen; men ikke faar man være saa vis, at man slutter op at tale i tunger. For mit vedkommende saa har jeg ret ofte talt i tunger baade her og der, og Gud har velsignet. En gave af Gud skal bruges, og bruges med forstand. Dyrebare møter har vi havt; Guds kraft har været mægtig over forsamlingen, han har skjænket os bønnens Aand. Gud har stillet al min trang efter sin rigdom indtil denne dag. Folk beder over alt. Nu i dette øieblik beder en kone ovenpaa høit. Det er rare tider. Salm. 107, 10-23.

Fortæl Aksel om br. Berg, det vil glæde ham. Ellefsen er bleven helt forandret, siden han fik naadegave at tyde tungetale; hans tro er bleven sterk.

Vær paa det bedste hilset alle hjemme; hils Ludvig og familien.

Eders