Dit kort er modtaget, og tak skal du have for samme. Du sagde paa et kort for ca. 1 ½ aar siden, at du havde sagt ja til Jesus. Nu siger du, at Jesus har sagt ja til dig. Dette er tungetale; men jeg forstaar jo meget vel, hvad du mener; men om man skulde udlægge dette i sin fulde udstrækning, saa blev det en lang historie. Jeg er glad over det første «ja», men end mere over det sidste. Trods disse 2 «ja» saa ved jeg, at i ham er ikke «ja» og «nei»; men i ham er kun «Ja». Hans «Ja» har staaet urokkelig den hele tid, kun har vi ikke været modne til at gribe hans «Ja». Livets Aands lov har i Christus Jesus frigjort mig fra syndens og dødens lov. Loven har gjort sin gjerning – tugtet os til Christus; men efterat vi ere komne i Christus, saa er vi ikke mere under tugtemesteren. Dog er vi ikke uden lov; thi da var vi som vildfarne stjerner (dette er Antikrist); men vi skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, og da bliver vi ikke en glemsom hører; men gjerningens gjører, Jak. 1, 25. Ingen tager sig dette af sig selv; men vi staar under husholdere og formyndere indtil den af Faderens bestemte tid, Gal. 4, 2. Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulde frikjøbe dem, som var under loven, for at vi skulde faa den Sønlige udkaarelse; Men efterdi I ere sønner har Gud udsendt sin Søns Aand i eders hjerter, som raaber: Abba, Fader! Saa er du da ikke længer træl, men Søn. Men vi bærer denne overvættes kraft i lerkar, for at æren skal være af Gud og ikke af os. Læs 1ste Kongerne 8, 10, 11 og 12. Og det skede, da presterne gik ud af helligdommen, da fyldte skyen Herrens hus. Og presterne kunde ikke blive staaende for at forrette tjeneste for skyen; thi Herrens herlighed fyldte Herrens hus. Da sagde Salomo: Herren har sagt, at han vil bo i mulmet. – Slig ogsaa i Herrens hus nutildags – vi ere hans hus. Naar Herrens herlighed fylder os, saa maa presten paa dør hurtigst mulig med alle sine gjerninger. Dette er frelsen fra døde gjerninger. Vi bliver lerkar, og et lerkar er af mørk materie, derfor heder det: Herren vil bo i mulmet; og han vil bo der, for at hans ære ikke skal deles med os; thi er verket af ham og ikke af os, saa vilde han være uretfærdig, om han delte æren med os. Dette er retfærdigheden af troen; den er saa grundig, at alt lapperi og prestegjerning fra vor side maa forsvinde, naar Herrens herlighed fylder hans hus.

Du henviser til 2den Krønik. 20, 12. Vor Gud! Vil du ikke holde dom over dem? Thi der er ingen kraft i os, mod denne store hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulde gjøre; men til dig ere vore øine vendte. Ja, det er godt at føle sig uden kraft til at stride, thi da faar man Herren til at stride for sig. Se samme kap. v. 13, 14, 15, 16 og 17. Saa siger Herren til eder: Frygtes ikke og ræddes ikke for denne store hob! Thi krigen er ikke eders, men Guds. Det er ikke eders sag at stride her; stiller eder frem, staa og ser, hvorledes Herren frelser eder.

Jeg har tænkt meget paa at reise til Kr.sand straks over jul og før nytaar; thi jeg skulde have moro af at tale med dig og de øvrige; faar se hvordan det gaar. Har du nu faaet den fred, som overgaar al forstand, saa er Herren ogsaa mægtig at bevare dig ustraffelig til sin egen dag.

Det skal glæde mig straks at faa høre fra dig. Hils hjemme og vær selv paa det hjerteligste hilset fra din i Christus Jesus bevarede broder