Idet jeg skrev datoen, saa randt det mig ihu, at vor afdøde søster Anna idag havde været 38 aar. Hun har allerede været borte i 23 aar og 5 maaneder. Saaledes gaar det os alle, vi er her en liden stund, og saa er vi borte fra jorden.

Du skal have mange tak for dit kjære brev, som jeg modtog idag. Jeg ser deraf, at loven – tugtemesteren – har bragt dig en tilstoppet mund. Du er bragt til at se hulheden og tomheden – trods det – at du har faaet syndernes forlatelse. Du magter ikke at leve som en kristen. Du kommer tilkort og atter tilkort og mit hjertelige ønske er, at du snart vilde gaa konkurs; thi det er falitspillerne som trænger naade. «Jeget» kan ikke leve og holde budene; men loven kom til for at hver mund skulde tilstoppes og al verden blive skyldig for Guds domstol. Loven tugter os til Christus. Men efterat vi er komne i Christus, er vi ikke mere under tugtemesteren. Hvert menneske har ved Christi død faaet uduelighedsattest, og alle ens bedste gjerninger er som et besmittet klædebon; thi Aanden vidner mod alt, hvad vi efter kjødet kan præstere. Først da, naar vi erkjender os at være, hvad Aanden vidner om, at vi er, kan Aanden trænge ind i lerkaret. Er vi døde med ham, da tror vi og at skulde leve med ham. Syndernes forladelse er ikke noget at leve paa; thi man synder igjen og igjen; thi syndernes forladelse er kun en rensning fra de forbigangne synder. Vil man leve ren og ubesmittet, saa maa man have Aanden, som du og dine venner har bedt om. Men hverken du eller dine venner faar nogen gang Guds Aand, hvis I ikke helt og holdent kaster eder Guds Aand i vold for at drives af ham. Saamange som drives af Guds Aand, disse ere Guds børn. Aanden driver os slig, at lovens fordring fuldbringes; thi den staar ikke i disharmoni med sig selv. Du trodde at de havde denne salvelse fra begyndelsen; men du siger selv, at du har taget feil. Næsten alle siger at de har Aanden, derfor kan de ikke bede om, hvad de tror, de har. Men naar man er bleven tom og tilintetgjort og død med Christus, da først kommer Aanden. Man har ikke troen, saalænge man er under loven, Gal. 3, 12. Men loven har ikke noget med troen at gjøre, men den, som gjør de ting skal leve derved. Loven vil nogen sige, vi har aldrig været under loven. Jo, netop under loven, thi alt kjød er dødt i Christi død og Aanden vidner stik imod alt, hvad man foretager sig efter kjødet. Dette er loven i hjertets kjødtavler. Under denne lov kan man trælle og det ordentlig. Moses og profeternes gjerning fortsætter i Christus; thi han kom ikke for at ophæve dem; men for at stadfæste. Men førend troen kom, holdtes vi forvarede, indesluttede under loven til den tro, som skulde aabenbares, Gal. 3, 23.

Israels børn kom ikke ind i landet formedelst vantro. Men vi gaar ind til hvilen, vi som tror. Landet var fuldt af store kjæmper af mange slags folk; men de skulde alle overvindes ved troen paa Guds kraft. De fleste gaar frem og tilbage og driver i ørkenen hele sit liv. De lever paa manna for dagen, og de knurrer og ønsker sig mangen gang bort i Egyptens kjødgryder; men saa er det jubel igjen, naar de træffer paa en oase. Op og ned, op og ned. Men i landet flyder melk og honning, og man kan i tro gaa rundt Jericos mure og synge haleluja, saa ramler murene, som de forlod sig paa, og de flygter over hals og hode. Saaledes kan man gaa fra sted til sted. Men en ting maa man tage sig vare for; man maa ikke grave ned nogen babylonisk kappe med værdisager i. Thi hjertet skal i landet være omskaaret fra al slags begjærligheder i kjødet. Ingen retrætvei over Jordan; alle broforbindelser er borte og Jordan gaar over alle sine bredder – kun frem, frem.

Du som træller og strir
ei annerledes blir
gaa idag over floden Jordan.

Det var et glædeligt resultat, du er kommen til. Du knytter næven i bukselommen, siger du. Det er gode tegn. Jeg for min del har saa mangen gang knyttet næverne og fegtet i luftet, saa om nogen havde seet mig, saa havde de nok troet jeg var gal.

Der gjælder nu hverken omskjærelse eller forhud; men kun en ny skabning; og den, som gaar frem efter denne regel – over ham være fred og over Guds Israel. Lad os da ikke gaa frem efter nogen anden regel.

Det skal glæde mig snart at faa høre, at du har faaet salvelsen.

Naar den kommer, saa skal du se, du faar lærdom, og bibelen bliver som ny; men du faar ogsaa modsigelse; thi Christus er given os til et tegn til modsigelse – en anstødssten og en forargelsens klippe. Saa kjender vi da herefter ikke nogen efter kjødet; men det er vor fader og moder og søster og broder, som gjør Guds vilje. Dette er den nye husholdning som er oprettet i de sidste tider. Job var en gudfryktig mand; men han maatte tilintetgjøres.

Vær da paa det hjerteligste hilset fra os her, og mit ønske er, at du snart maatte faa, hvad du har bedet om, og du faar det, det øieblik, som du giver op helt og holdent. David siger: Mit alt er paa dit alter, jeg venter paa din ild.

Hils hjemme.

Din broder

20/11. Der er tre som vidner paa jorden: Aanden, vandet og blodet; disse 3 udgjør ett. Vandet og blodet er døden; og med døden forener Aanden sig. Hver den som tror har dette vidnesbyrd i sig selv siger Johannes.