Notat fra en arbeidsbok tilhørende Johan O. Smith.

1.
Igjennem verden en vei er lagt,
den verden ei tilhør
her finder ikke verdens pragt
for vandreren gehør.

2.
Dens løb bær i sig hellighed
af loven er den fuld;
den brolagt er med kjærlighed
isprængt med Ophir guld.

3.
Al visdom har den i sig selv
og mod og kraft den bær
dog staar den stedse dem igjæld,
som har til den begjær.

4.
Al verdens lærde ser vi faa
af denne vei forstand,
at styre folk og riger saa,
at alt dem blir til gagn.

5.
Igjennem trængsler veien bær
den gaar ret frem i alt;
den banet er af Jesus kjær,
han selv er veien kaldt.

6.
Igjennem tiden siden har
de mange fundet frem
foragtet de i verden var,
just slig, som frelseren.

7.
Og du, som læser disse vers,
vil du den kalde din?
naar alt dig falder rent paatvers,
da styrer Gud hvert trin.

8.
De feige aldrig veien fandt;
de pleied kun sit kjød,
og tænkte kun, jeg siger sandt
paa klæder, vin og brød.

9.
De drev afsted og veiret om
med utilfreds begjær;
de saa og higed til det kom,
der var dem til fordærv.

10.
Tag afstand da og bliv udpaa
den vei, som banet er,
saa skal saasandt, du lever faa
et tilfredsstilt begjær.

4/8-1906