Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911

Johan O. Smith

Brev til foreldre og søsken, 1906.07.01

Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911
Horten, 1. juli 1906
Kjære forældre og søskende.

Mange tak for dit brev af 26/6. Jeg ser deraf, at du er af samme forstaaelse, at Christus havde det menneskelige og syndige i sit legeme at overvinde; men at han stedse seiret over begjæret. Ja, Christi Aand har vi, og den Aand arter sig i os, som den artet sig i ham, deraf kan vi slutte, at han havde at kjæmpe med det, som vi har kamp mod. Denne Aand er det, som har overvundet verden; thi den, som er i eder er sterkere end den, som er i verden. Ved denne Aand er det, at vi skal mere end seire. Men Gud fordrer absolut og ubetinget lydighed og underkastelse af sin vilje. Ved at være ler i hans haand erholder vi en underlig kraft og fylde. Denne kraft svinder, dersom man har det aller mindste for sig selv. Aandens salvelse giver kraft og støhed til arbeide; men ikke før har mennesket begyndt at anse noget for stort i verden eller at have noget, som det ikke vil opgive, før samme menneske er udueligt som redskab og er kun vrag i verden, skjønt hele verden ligger i det onde. Derfor er det af den aller største betydning at forblive udi ham, som den har lært os.

Apostlerne havde megen kundskab; men de skulde ikke drage ud i tjeneste, før de var ifyldt kraft fra det høie. Jesus selv maatte først annamme kraft fra det høie, før han begyndte paa sin gjerning. Aldrig har jeg før havt slig forstaaelse af at være varsom og forblive i Aandens salvelse, som just nu. Thi jeg ser en masse, som er lagt bort, fordi de er gledet afveien i et eller andet. Afveiene ere mange, men veien kun èn. Indtil denne dag har Gud bevaret mig i sin Aands salvelse og Guds kraft er over mig som den har været fra den tid, jeg kom til rette. Esau foragtede sin førstefødselsret og Samson sit haar; de lod det gaa; dette vil sige – de lod gaa sin indvielse med Gud. Esau var indviet ved fødselen og Samsons Naziræerbaand var i hans haar; nu foragtet han dette guddommelige baand og kraften svandt. Dersom vi foragter Aandens ledelse og ikke helt ud er lydige, saa bryder vi paktens baand – løftets baand – og kraften forsvinder til den, som gav den. Vil man erholde denne kraft igjen, saa faar man lade haaret vokse til, lade de baand, man brød, atter blive knyttede, og kraften kommer igjen. Gud er uhyre nøie. Thi slig, som Christus maadte gaa veien, slig driver Guds Aand os. Kan nogen tænke sig mere radikalt.

Jeg kjøbte igaar en bok som heder: «Den Hellig Aands Daab» af R. A. Torrey oversat fra engelsk; bogen koster 65 øre og er uhyre god at læse, hvorfor jeg paa det aller bedste vil anbefale den. Den er letlæselig og grei at forstaa og indeholder mange kostelige lærdomme. Den stod udstillet i en boghandlers vindu her, og jeg gik og saa paa den bogen flere gange, indtil jeg endelig kjøbte den. I bogen forklares hvordan kraften (Aandens daab) erholdes, hvordan den virker, og hvordan den kan tabes. Dette forklares enkelt, greit og effektivt, uden omsvøb og kunster.

Der er mangt og meget at give agt paa. Hvilken uhyre tørhed der hersker rundt om i forsamlingerne, hvorfor gjør der det? Jo, fordi Aandens kraft og salvelse er borte. Der er kun èn her og èn der, som med kraft og myndighed kan fremstille Guds ord. Guds ord er med myndighed i sig selv; thi Herren er Herre og en herre bruger myndighed, da helst, naar der kun er èn Herre – en daab – en Gud, alles Fader. Aandens daab, siger Torrey, er en ting; men vil man udføre noget, saa maa der en særskildt aands udøselse til; thi efterat apostlerne vare fyldte af Aanden paa pinsefesten, saa kom der over dem noget som heder: De bleve fyldte af Aanden. Det vil sige: modtog kraft at udføre det som stod fore. Han siger ogsaa, at et menneske kan være født af Gud og ikke kjende noget til Aandens daab. Den samme erfaring har jeg havt. Jesus var ogsaa født af Gud, før han modtog Aandens daab til kraft i arbeidet; ligesaa apostlerne, Appollos og de i Samaria. Aandens daab tilintetgjør ikke, som nogle lærer, vor syndige natur, siger han, og deri har han ret.

Christian er den kjækkeste gut jeg har seet, kommer Pauline netop ind og siger. Ja, det er en staut liden fyr kan du tro. Rund i kinderne, rødmosset og kraftige tykke armer; han lægger sig i gard med smaagutter, som er større end sig selv. Han er alles yndling i gaarden, og han har et navn paa alle sammen, som snakker til ham. Undertiden raaber han «Paula» paa sin moder, og saa ler han saa godt. Han har hørt hun bliver kaldt saa. Saa kan han snakke meget og gjør sig forstaaelig paa alle maader. Johanne har mange af de samme fakter som Christian, og hun ligner ham meget; men hun er jo bare 2 maaneder endnu, saa det er ikke saa godt at bedømme. Christian er af en fyrrig natur og der følger en kraftig aand med ham, saa man kan føle, at han er i nærheden, saa liden han er. Det ser ud for vore øine, som om han har faaet et stort pund at forvalte. Hans sjelsevner er meget udviklede, saa han kan bryde ind, naar voksne taler sammen og tilkjendegive, at han forstaar og har hørt efter.

Mama gjør han meget af; og hun steller jo ogsaa mest for ham. Han er ogsaa meget glad i sin oldemor; thi hun stikker altid noget bort til ham. Nu har jeg lært at bruge skrivemaskinen paa korpskontoret. Rosenqvist er korpschef. Om eftermiddagen arbeider jeg paa husene og i haven. Dette aar har jeg betalt af næsten 300 kr. og udført en hel del arbeider selv. Det er en udmerket jord i haven. Det er en sand Guds velsignelse, at jeg fik denne gaarden paa slige pene betingelser. Og jeg, som ikke vilde have den fra først af. Den greier sig godt, især naar jeg udfører de meste reparationsarbeider. I aar har vi faaet en ny stentrappe til gaden og en ny slibesten og endda har jeg en ca kr. 70 til videre reparationer, naar der over hele linjen regnes 5% renter og afdrag. Det er som sagt en Guds velsignelse; mit hjerte glæder sig ved at have noget at arbeide med; og jeg tror Gud har givet mig dette. Derfor kjøbte jeg gaarden midt under krisen ifjor – trods det – at den ligger midt i skudlinjen; og trods det, at de prater om at flytte stationen. Naar noget er af Gud, saa har jeg lært at forstaa, at alle helvedets magter ikke kan omstyrte det; derfor kan jeg gaa trøstig løs, selv om al verden vinker med hænderne: du er gal. Maaske denne ros er overdreven, men noget kraftigt maa til for at illustrere, hvad der er gaaet i blodet.

Lev da saa vel

eders Johan

Skriv snart.

Aksel er det længe siden, jeg hørte fra.

Moder og Anna kommer kanhænde til at reise i cirkel via Moss, Horten osv. – Breviksruten?