Mange tak for dit kort fra «Sommerhjemmet». Hører du er nærvøs. Du siger, at Gud ogsaa kan helbrede legemet. Ja, det kan du være sikker paa; han kan restaurere det og nedbryde det; thi han har al magt i himmel og paa jord. Men hvilen i Gud er mægtig at fordrive nervøsiteten. Thi aandelig styrke, styrker ogsaa legemet, da legem, sjel og aand hører sammen. Da jeg fik ro i aanden blev mit ganske legeme roligt. Thi er Aanden urolig løber man baade hid og did; men den som tror, haster ikke. Han har ikke det slig, at han skal hente Christus hverken ned eller op; men han er nær i hjerte og mund, og da behøver man ikke at løbe.

Ved du virkelig, hvad det vil sige at have opgivet alt for Christi navn skyld. At du bør give op alt, det ved du nok; men jeg spørger om du har solgt alt for at vinde Christus. Dersom du det har gjort, kan du umulig være nervøs. Den, som søger visdom, skal formindske sine bestillinger; thi han har faaet kundskab om, at visdom erlanges ved beleilig hvile. Derfor er der ikke visdom i at ødelægge sig selv; men det kan være begjærlighed efter at faa det til at gaa, som man selv har sat igang. Saamange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds børn; men driften er ikke af den art, at vi bliver nervøse.

Derfor kan du trygt forlade dig paa Gud i alle ting, saa skal din hvile og tillid blive stor; du skal komme til at kjende den fred og glæde, som overgaar al forstand, og det skal undres mig, om da ikke nervøsiteten skulde fordufte.

Jeg har ikke meget at skrive om nu; thi du har ikke aabnet dit hjerte, saa jeg har faaet vide, hvordan du har det – uden dette, at du er daarlig.

Du vil nok have meget at kjæmpe igjennem, før du naar frem til det, at du siger ret frem af posen uden personsanseelse, hvad Guds Aand vil have fremsagt. Ved dette kommer du til at blive forhadt af alle mennesker: Er du villig til det? Er du villig til at være lyset tro i alle ting – koste hvad det vil? Er du det, da haleluja. Jeg har hele tiden ligt godt den aand, der er i dig; thi der er noget reelt og skvert. Gaa frem i sandheden, saa skal du vorde som en ny skarp treskevogn. Frygt ikke; men bruk lyset, der gives dig, at mere lys kan blive dig nyttigt.

Lev vel, maa Gud slig fylde dig med fred og fryd, at ordet «nervøs» for dig gjerne kan gaa ud af sproget – eller om du vil benytte det, da blot som en erindring om noget, der ikke er mere.

Din altid hengivne broder

Hilsen fra Pauline, Christian samt Johanne Lovise og mig.