Mange tak for sølvskeen du sendte tulla samt for brevkortet. Nu har Christian og lillemor hver sin. Christian og Pauline er nu i skoven og hører paa musiken og ser paa børnene. Jeg har holdt paa at fylde igjen brønden i kjelderen. Det er meget at gjøre i haven med rodhugning. Nu er jeg fri hver eftermiddag kl. 2, og da har jeg fuldt op at gjøre. Vi lever forøvrig bra.

Gud har stelt bra for mig i det aandelige, og det timelige har jeg faaet atpaa. Alle ting gaar glat for mig; thi Gud er med; men det forstaar ikke de, hvori verdens aand bor. De betragter vort levnet for skammeligt; men trods det, saa er vi i fred; og ingen formaar at tage freden fra os, selv om Satan brøler og tordner. Ja, det er et kosteligt liv. Var vore skibe fulde af Christi tjenere, da vilde det gaa i en dans; thi han oplærer folk til skverhed og færhed og realitet. Der er intet underfundigt lurt, lumsk, skjult væsen i ham, nei, der er alt bums paa og ret frem uden omsvøb. Dog, Christus kommer ogsaa med hevnens dag for at trøste alle sørgende i Zion. Misforstaa ikke dette. Hevnen ligger i Aandens bevidsthed som forseglet til hin dag. Nu er naadens tid, og Gud vil, at alle mennesker skal omvende sig og leve. Men det er ogsaa dommens tid for os, som tror; thi tiden er den at dommen skal begynde med Guds hus – det er os. Den dom vi tager over os, er vor kraft og vor doms dygtighed i Aanden. Det er undertiden næsten nødvendigt at skrive i tunger for at faa frem i bunden, hvad man mener; thi udlæggelse af tingen er ofte besværlig. Haaber du staar fast i ham, som har tilgivet dig dine overtrædelser. I ham maa du gaa frem fra seier til seier. Du kan ikke faa stræbet alvorlig nok i ham. Nidkjærhed bevirker frembringelse af skjulte data og en række overtrædelser, der neppe tidligere vare kjendte, da det var bundne kræfter; men som ved at komme i dagslyset og blive dømte giver liv. Tænk nøie over alle ting og stræb efter hellighed. Jeg siger med fuldt overlæg stræb; thi døsighed bringer intet. Vor synd forenes med ham i et syndelegeme paa korset og tilintetgjøres med ham der ved at dømmes ved Aanden. Derved forstaar vi, at det er Aandens vilje, at vi hengives i døden; thi ved denne vilje udvikles Aandens vilje og styrke og gives rum. Dette er en opreisning i haabet fra det døde; og det var denne fulde opreisning – dødes opstandelse – Paulus ikke havde naaet. Filip. 3.

Lev da saa inderlig vel og hils hjemme.

Din