Dit lange og velbegrundede brev skal du have tak for. Det glæder mig meget, at du holder fast ved hovedet Christus Jesus; og at du er af den forstaaelse, at «klik» er som «ikke klik» og ensomhed som samfund, naar blot alt er i Christus. Om denne sag skal vi nu være enig, saasandt du ikke bare anvender denne kundskab til fordel for «klik», men ogsaa deler med «ikke klik».
Saa siger du, at Guds visdom var mellemleddet mellem Gud og det haandgribelige. Dette er ikke ganske korrekt; thi tager du i en blaaveis med alle sine fine kar og trevler, saa tager du i Guds visdom. Det haandgribelige er Guds visdom, thi hans verk er hans visdom. Visdommen er alle tings anfører og alle tings moder. (Se Apokryferne.)
Det næste du taler om er, at vi som personer, skabte i hans billede, skal lægge vore planer, sætte vore bevidste maal, og ved hans visdoms kraft skal vi ogsaa naa disse maal.
Dette kan jeg paa ingen maade samtykke i. Hvorledes kan vi sætte bevidste maal, naar vi ikke engang ved hvad vi skal bede om, som det sig bør. Havde vi et bevidst maal, saa kunde vi bede om lykke til at naa dette; men nu ved vi ikke, hvad vi skal bede, men Aanden træder frem for os med uudsigelige sukke. En Satans engel slog Paulus paa munden; Paulus bad om at blive kvit denne 3 gange; men fik til svar: min naade er dig nok. Denne Satans engel var nok udenfor Paulus’ maal og beregninger. Hvem sætter sig det som maal at tilintetgjøres? Hvem kan skue tvers igjennem trængselen og modgangen og sætte sine bevidste maal i herligheder; som kun kan naaes bagom lidelser og trængsler?
Nei! De bevidste maal er nok af en fader djevelen, trods det, at de høres saa smukke ud. Gud har nok bevidst maal med os; men at vi har bevidst maal med os selv; dette ramler; ned med det. –
Det ligger virkelig udenfor alle mine maal og beregninger, at jeg skulde ud og greie med en slig menneskemasse nu; men det ligger alt sammen indenfor Guds beregninger. Derfor faar vi lade hans beregninger staa og lade vore egne gaa.
Vi har endnu mangt og meget at tale sammen om, kjære Aksel; men Gud vil give det i sin tid. Følg sandheden og lev i Guds vilje og vær Aanden hørsom og gjørsom, saa skal dit øre vorde fint og dit hjerte som det fineste lakmuspapir, der skal vide at skille ud den minste syre. Men forsøg dig aldrig at stampe mod brodden, thi uden saar og rifter skal man ikke komme ud af den leg.
Noget mere har jeg ikke at sige dig denne gang. Gud vil staa dig bi i trængselen; og indtil blodet er du endnu ikke trængt. Afklædningen er nok ikke behagelig for os; men den, som har bestemt os til det, er Gud, som ogsaa har givet os Aanden til pant.
Lev vel «i klikken» som om du var udenfor «klikk» og du skal finde, at jeg for min del da vil elske «klikken» som om ingen «klik» var.
Din «i klikken» og udenfor «klikken», men ikke «uden klikken» i Christus Jesus bevarede broder
JohanHils Hjem.
