Mange tak for dit kjære brev. Jeg er nu ombord i «Tordenskiold» som skibssergent og skal være med den paa Middelhavsturen. Kom hovedkuls ombord istedetfor en, som blev syg. Truslev har jeg talt med lidt ombord; men vi har havt fulde hænder med mandskabet hittil. Haaber det bliver bedre. I aften har jeg landlov til kl. 11 ½.

Der kan være mangt og meget at skrive om; men hvad vi først og fremst trænger er Aandens styrke og kraft. Theorier om tingen skal ikke hjælpe os; men Guds kraft. Teologi er læren om Gud; men personen Gud er meget mere end læren om ham. At udvikles i Gud fører til Aands overbevisning og kraft; men læren om Gud giver ingen styrke. Hjertets styrke er bedre end musklers styrke; hjertets hvile er balsam fra Giliad. Og tager du rosen med kjødelig haand, den lukker sig sammen og bliver kun baand. Derfor kan man ikke gjøre hverken fra eller til i denne sag. Man er bestemt til at afklædes. Hvor vidunderlig. Naar man synes at eie noget, saa er man moden til at afklædes nok et plag; thi man modnes og læges efter hver afklædning.

Derfor er verket af Gud og ikke af os. Var det af os, saa vilde vi ikke afklædes, men overklædes. D.v.s., vi vilde vokse fra herlighed til herlighed uden at afklædes og paa den maade vokse op. Da du var ung, siger Jesus til Peter, da bandt du op om dig og gik, hvor hen du selv vilde; men naar du bliver gammel, da skal en anden binde op om dig og føre dig derhen, du ikke vil. Heraf ser vi, at det at gaa frem i Christus er at føres den vei, vi ikke vil. Du vil neppe forlade den klik, du befinder dig i, som jeg ogsaa hørte Truslev talte om; men det er Gud og ikke klikken man har at bygge paa, derfor maa du ikke forundre dig over, at hele klikken ramler i stykker en vakker dag; du faar holde dig fast i klippen, selv om det er stenskred rundt omkring dig. Naar Gud prøver os, da gjælder det om at holde fast. Det er ganske let, saalænge Gud tilsteder, hvad der gaar i retning med endog værdslig ære, hvilket han ofte gjør med os til en begyndelse, at vi ikke skal knækkes. Ganske annerledes skal man nok faa føle det, naar Guds vilje med os begynder at drive os i den retning, som verden synes at være vanære; da spørges det, om vi holder Guds ære høiere end menneskets ære. Gud bygger op et verk og river det ned paa en dag, og hvo tør sige: hvad gjør du? Thi Guds retfærdighed er endog tilstede, naar han tager vort liv. Alt dette kan man vide om; men man maa dog handle, som om man intet derom vidste. Derfor gjør du vel naar du har møder hjemme hos dig, og du gjør vel i at omslutte enhver inden din klik med kjærlighed; maaske du da i prøvens stund ogsaa kunde have vundet slig tag i dem, at de blev staaende formedelst din bestaaen. Lev da saa inderlig vel og forbliv i kjærlighed med fordragsomhed og taalmodighed mod alle, du har med at bestille, saa skal dit arbeide i Herren ikke være forgjæves for dig og dem.

Hils hjemme og vær selv paa det bedste hilset

Adr.: «Tordenskiold», Horten til 1ste febr.