Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911

Johan O. Smith

Brev til foreldre og søsken, 1905.12.16

Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911
Horten, 16. desember 1905
Kjære forældre og søskende!

Mange tak for dit kjærkomne brev med oplysninger. Vi lever bra her. Christian er frisk og kjæk. Br. Berg og jeg brød brødet sammen sidst søndag for første gang alene. Det var dyrebart. Hvor vidunderlige Guds veie er med os. Hans miskundhed varer evindelig. Han overgaar al erkjendelse og al kundskab, og man kan ikke naa ham med nogen af delene; dog kan man naa ham; men naar man tror sig at have naaet ham, saa røber man blot, hvor uhyre meget der mangler. Han skjænker os alt godt og fryder vore sjele med sin miskundhed; men naar man vil hænge fast ved det gode, saa er han ikke der, og naar man vil klynge sig til miskundheden, saa er han forlængst ogsaa forsvundet derfra. Heraf forstaar vi, at godhed og miskundhed kun er hans fotspor, som drypper af fedme. Sandhed faar vi ved at erkjende sandhed, og naar vi har erkjendt sandhed, saa fødes kjærlighed til den. Om man erkjender retfærdighed, men ikke gjør retfærdighed, saa beviser man, at man ikke elsker retfærdighed, men kun har kundskab derom. Dersom man erkjender retfærdighed og fatter kjærlighed til retfærdigheden, da bekommer man visdom. Ligesaa med enhver anden guddommelig egenskab. Der maa foreligge realiteter, før kjærligheden kan vækkes. Realiteter fremkommer ved erkjendelse. Naar man lægger sin elsk paa realiteterne, saa bliver realiteterne ens del og lod.

Adam kunde ikke have kjærlighed til Eva, medens Eva endnu kun var et ribben i hans side. Men da Eva stod for ham, kunde han fatte kjærlighed. Men før kjærlighed kan fattes fra vor side, maa Gud have fremstillet «noget», hvortil man kan fatte kjærlighed. Men heraf forstaar vi atter, at Gud elsker os først, som fremsætter slige data for os.

Christelig videnskab er kun sanselig og naturlig forstaaelse. Man er frigjort fra loven, siges der; og en sterk glæde fremkommer over, at kjødet har fuld frihed. Denne glæde maa skarpt skilles fra glæden i Gud. Dette lys er et falskt lys, derfor kan det ikke række udenfor sanselighedens horizont. Det er det ypperligste og behændigste af alt lys i og af verden; men det tilhører verden. Det gjør spot af alle, som beflitter sig paa at tjene Gud i Aand og sandhed, og det formener sig at staa over alle. Naar man kun ærer og elsker dette falske lys, som selv indbilder sig at være Gud, saa kan man gjerne være en tyv og morder forøvrigt. Det er hævet over alt, som heder lov og formaning, og det fremstiller sig som Gud i evighed og ikke som Gud i menneske. Det udgiver sig for at være Christus efter opstandelsen; thi derved undgaar det alt, som heder lydighed, lidelse og trængsler; thi slige ting elsker det ikke, da det kun forstaar at trække frem det sødeste og bedste af naturen og verden. Derfor udvælger de, som er besjelet af denne aand, slige til lærere, som kan fortælle dem, at opstandelsen allerede er skeet, og at de ere som Gud i evighed og ikke som Gud i menneske. Herved bliver man følelsesløs og glad i sig selv og betragter sig selv som den, der er længst fremme, og alle bør se op til dem og lære af dem; thi de ere fuldkomne.

Dette falske lys er djevelen.

Den lille bog, som jeg talte om, behandler dette nøiagtigt; og det forundrer mig i høi grad, at en prest i det 14de aarhundrede kunde have sligt lys; og at den samme kamp kjendte han, som vi. «Det gode budskab» vil ikke have, hvad jeg skriver; men jeg skulde ønske, at dette om Christelig videnskab kunde blive kjendt blandt bladets læsere; thi det er en saare nødvendig kundskab. Bogen kan jeg ikke sende dig, før jeg faar tilladelse dertil; men jeg skal gjøre mit til.

Det er godt at faa klarhed i enhver ting; thi da har man større seier. Dette falske lys optræder blandt Guds udvalgte for at djevelen skal fange dem, som har annammet kundskab om Christus og ikke er fødte af ham. Om slige kan man sige, at de ere udgagne fra os; men de har aldrig været af os; thi havde de været af os, da var de vel forblevne hos os. Satan kommer med noget, som er lettere og behageligere og som synes saa meget høiere end det sande lys, saa at den ugjenfødte sjel absolut synes, at det er noget, som er værd at bide paa. Jeg har selv været narret af dette falske lys, saa jeg ved, hvor forfærdeligt det er; men Guds grundvold blev dog under mine fødder, og det falske lys magtet ikke at rykke mig op med roden.

Jeg tror, at det er til stor nytte, om du ogsaa fortæller dem hos Rasmussen dette; de kan jo selv veie og prøve, om det ikke forholder sig saa.

Til sommeren er jeg vistnok paatænkt til kanonbaaden Sleipner som ast. regnskabsfører. «Sleipner» er kadetskib, saa der er meget at bestille for en kanonér; men saa er det ogsaa instruktivt. Gudsfrygt er nyttigt for det liv, som nu er og for det tilkommende. Aldrig har det gaaet saa greit paa land og sjø som nu. Gud giver mig svar i alle ting; saa jeg ved neppe, hvorfra det kommer; thi slig kunde jeg ikke svare og tale af mig selv. Nu ved jeg om, at man ikke skal glæde sig over, at aanderne ere underdanige; men over, at vore navne ere skrevne i livsens bog. Dette forlægger glæden fra det jordiske til det himmelske; fra kraftens virkninger til kraften; fra gjerningerne til personen osv., men uden tvil vil en slig glæde fremkomme; thi man styrkes i troen, naar man formedelst troens tale kan overvinde sine modstandere. Men saa gaar det os, som Elias; efter en kraftig gjerning kommer en kraftig glæde over den kraftige gjerning og saa tømmes man for kraft, da man for en tid hænger ved verket istedetfor ved personen. Men naar man saa er bleven rigtig hungrig og fattig i Aanden igjen, da tyr man til personen og saa er man salig; thi himmerigets rige er deres. Og dette himmerigets rige fylder os atter med sine uhyre kræfter til fortsat verk i Christus.

Eders

Johan O. Smith

Til morgenen 17/12 fik vi Berglioths anvisning paa pakke til Christian. Vi har endnu ikke hentet den; men du faar hilse Bergliot fra Christian paa forhaand og sige saa mange tak. Han er glad i nye ting, saa det vil nok glæde ham. Han er svært forstandig og en pen gut, saa Pauline er stolt af ham og hendes veninder misunder hende en slig liden gut.