Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911

Johan O. Smith

Brev til Aksel Smith, 1905.12.12

Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911
Horten, 12. desember 1905
Kjære broder Aksel.

Mange tak for dit kjærkomne brev. Gud er med os baade i medgang og modgang. Han trøster os med sin trøst til et evigt liv i Christus Jesus vor Herre. Intet saa usselt uden han er der og intet saa rigt uden han er der. Gud i mennesket er Christus Jesus, men Gud udenfor mennesket kan ikke begribes. Sønnen har aabenbaret Faderen, og Faderen er aabenbaret i Sønnen. Sønnen er menneskens Søn for at faa tilintetgjort mennesket, og han er Guds Søn for at faa frem et gudemenneske. Det mennesket synes er bedst findes inden naturens omraade; men da der findes noget endda bedre, saa maa mennesket slippe det bedste det ved for at gribe og hænge fast ved det, som er evigt og guddommeligt. Synd er egenvilje. Egenvilje er en vilje udenom Guds vilje. For egenviljen er ikke Gud hode; men man stiller sig op som hode selv. Dette gjorde ogsaa djevelen. Han trak sig tilside med al sin herlighed og fik sin herlighed i sig selv istedetfor i Gud. Dette var synd. Han splittede sig fra Gud, og da Gud ikke er splittet, saa kom han udenfor Gud og i sig selv; thi istedetfor at betragte sin herlighed i Gud, saa beundrede han sin herlighed i sig selv. Guds vilje var, at Adam ikke skulde æde af træet; men Adam annammede en vilje i sig selv og lagde en basis, som var udenfor Gud. Han fik bevidshed om sig selv og beundrede sig selv, derfor fik han ogsaa se, at han var nagen. Dette merkede han ikke, da han kun beskuede Gud.

Dannelsen efter Guds billede bestaar nu deri, at vi opgiver vor egenvilje og gaar op i Guds vilje. Naar dette sker, saa er den, hvis vilje vi adlyder, vort hode, og vi befinder os i det rige, hvori Guds vilje sker, nemlig himmeriges rige. I himmeriges rige er samvittigheden god, da kun hans vilje sker. Al egen ære og egen kjærlighed er udenfor Gud; det tjener kun til ophøielse af Jeget. Gud er et hele og han er ikke splidagtig med sig selv, derfor er det ene parti, der staar i disharmoni med et andet parti ikke af Gud uden forsaavidt at den ene stridende part befinder sig i Gud og strider mod mørkets magt.

Du læser romerbrevene, hører jeg. Ja, deri er retfærdiggjørelse uden lovens gjerninger klart fremstillet; men der er meget, som er svært at forstaa. Loven kom jo til for at synden skulde blive kjendt; og naar vore bedste gjerninger er som et besmittet klædebon, saa kan man tænke sig, hvordan de værste er. Altsaa kan man ikke vinde noget den vei. Men ved fuldkommen selvopgivelse, og ikke forsøge paa at gjøre lovens gjerninger, men lade Gud virke i sig baade at ville og at udrette, saa sker Guds vilje. Naar jeg skal være saa god, at jeg skal nok holde Guds bud, saa skjønner vi, at kraften ligger i mig selv; men naar, jeg har opgivet alt, saa er det klart, at skal der da gjøres noget, saa faar Gud virke det selv og selv give kraften. Naar da Gud giver kraften, saa bliver den i overflod; thi hele himmeriges rige bestaar i bare kraft.

Den, som træller efter loven, har god tro paa sin egen dygtighed, og han bliver rasende fornærmet, om man siger ham, at han faar se at komme væk fra troen paa sig selv til troen i Gud. Den, som har lært sig selv at kjende, har opgivet tilliden til sig selv, og han har sluttet at agere kristen; men han lever Christus, og saa faar de kalde ham, hvad de vil.

De fleste kristne er under loven – ikke den mosaiske lov; men de træller under den lov, som er indskrevet i hjertets kjødtavler. De forsøger med ærligt sind at holde den, men ak og ve, desto mere de træller, desto strengere bliver loven. Og træller man videre, saa maa man da endelig komme til det resultat: Her er noget galt fat; thi nu har jeg da trællet slig, at det gaar over alle gode grænser, og bebreidelserne hagler enda ned over mig. Nu slutter jeg med hele trælleriet; thi det nytter saa ikke alligevel; det er bare djevelskab, hykleri og humbug med mig alt i hop. Naar dette indtræffer, da er man død med ham. Er du død med ham? I slige aabenbares livet det evige. De var før selv livet; men nu er Gud deres liv; thi de fandt sit eget liv uværdigt. I 2,5 aar gik jeg og trællet saa voldsomt, at jeg tilslut gav op hele stasen, og sagde til Gud, at jeg ikke kunde greie at være nogen kristen. Og det samme holder jeg fast ved den dag idag. Den, som kan greie det, han er gutten. Men der er bare hykleri med ham. Prøv paa at skjelde dig selv huden fuld, og du skal finde mere glæde derved, end du aner; thi naar du taler det værste om dig selv, vil du naa nærmest hen imod sandheden.

Prædik dette dyrebare evangelium for dem, som tykkes sig at vide noget, saa kanske dørene bliver aabnet ogsaa for dig udfra de forskjellige synagoger. Men de ord vilde da gaa i opfyldelse: I skulde udelukkes af synagogerne og hades af alle for mit navn skyld. Jeg for min del er udelukket over alt; men jeg trives derved. Gud har givet mig af sin naades rigdom, og det er nok. Satanas har udspændt sine garn, men Gud har friet mig af dem alle. Undertiden siger de, at jeg har djevelen, og andre tider siger de: skulde du have hørt noget saa herligt. Men hvad enten de siger det ene eller det andet, saa er min tillid til Gud, der skal frelse mig baade i ære og vanære i ondt rygte og i godt rygte. Mit vidnesbyrd i Christus Jesus er, at han er min frelser og Satanas min fiende. Mit kjød er min fiende og mit ønske er, at hadet til det maatte blive fuldkomment. Verdens herrer og uretfærdighedens yngler smerter min sjel og skaber i den en kraft af harme, hvis styrke fortærer mig selv i min egen nidkjærhed. Slig gudsfrykt har jeg, og ingen skal tage min glæde fra mig, og ingen kan tage min tro fra mig, og ingen kan tage min lærdom fra mig, og ingen formaar at trykke mig i støvet, og ingen formaar at overmande mig i denne min tro, som er Christi tro. Er dette ros, saa er det Christi ros. Er dette ære, saa er det Christi ære. Og er dette kraft, saa er det Christi kraft. Dersom nogen siger at jeg roser mig efter kjødet, saa har vedkommende liden forstand paa Guds kraft.

Skriv snart.

Din broder

Johan
* * *

Jeg fik dit brev nu; men sender dette alligevel. Visdommen er moder til kjærligheden og ikke kjærligheden til visdommen.

Bed fader skrive om, hvor mange arsenalforvaltere, der findes i landet.

Hils hjem.