Igaar var jeg syg og laa tilkøis, men idag er jeg bedre og er oppe. Tror det var en liten influenca. Det er godt at vide om, at enten vi lever eller dør, saa hører vi Herren til. Det herlige haab beskjemmer os ikke; thi Gud er sandru om hvert menneske er en løgner. Det staar til os selv, om vi vil benytte os af den kraft vi har faaet af Gud. Vi kan øge vort pund og vorde rige i vor Herres Jesu Christi erkjendelse. Vi kan trænge os ind med magt og saaledes rive Guds rige til os. Og Guds rige – hvad er det? Jo, dette rige bestaar af retfærdighed, fred og glæde i den Hellig-Aand. Derfor lad os tragte efter fred og glæde i den Hellig-Aand; thi dette er at trænge ind i Guds rige. Synden bragte ind i verden sygdom, sorg og død; og dens love er vort legeme underkastet. Men vi har noget i os, som ikke er synligt, og som ikke er til at pege og tage paa, nemlig: Christus i eder det herlighedens haab. Vort legeme er kun et skal eller Aandens bolig. Vi bærer denne skat i lerkar. Ligesom før vort legeme stod til tjeneste for synden, saaledes skal det nu staa til tjeneste for retfærdigheden, Rom. 6, 19. Paa denne maade bliver vort legeme Christi lem; thi det staar i Guds Aands tjeneste og udfører hans vilje. Vi taler stykkevis og forstaar stykkevis. Der er meget at sige om vort legeme, thi det tjener ogsaa syndens lov. Men, som David siger: Salig er den mand, som Herren ikke vil tilregne overtrædelser og i hvis Aand der ikke er svig. Det var uhyre lærerigt det du skrev om, at du bandet paa cykleturen; thi med dette som udgangspunkt, kan man komme til herlige resultater. Der var ikke svig i din Aand og derfor vilde Herren ikke tilregne dig denne overtrædelse, og saa var du salig, som David sagde. Men havde der saasandt været svig i din aand, saa havde du ikke sluppet klar, før du havde betalt endog den sidste vid. Du tjente syndens lov med dit kjød; men dit sind var ikke med paa det; thi du hadet, hvad du havde gjort, og da var det ikke dig, men synden, som bor i dig.

Naar nu vi kan gjøre slige ting og vi endda føler, at Guds naade dækker over dette, og han ikke bebreider os, saa kommer vi til et skriftsted som siger, at Guds naade optugter os til at forsage ugudelighed og verdslige begjæringer. Her ser vi tugten. Det er Guds naade. Om du elsker høit et menneske, og du ganske ufrivillig kommer til at gjøre dette menneske imod, vilde du da ikke hade din egen gjerning? Og dersom da din ven ikke engang bebreidet dig, vilde det da ikke gaa over alle gode grændser. Din vens overbærenhed ville blive dig en voldsom stor tugt – langt sterkere end 8 dages arrest. Paa denne maade tugter Gud. Guds naade optugter os. Nu taler Paulus om endel mennesker, som ogsaa havde lyst til at fare omkring og tugte, for at faa gjort dem til trælle. Men om I end havde ti tusende slige tugtemestere siger han, saa har I dog ikke mange fædre. Disse titusende existerer der fuldt op af den dag idag. Men det er Guds naade, som skal tugte og ikke de titusende tugtemestere. Dersom man lader sig tugte af dem og retter sig efter dem, saa vil det gaa, som skrevet staar i Esaias 66, 17. De, som hellige og rense sig for haverne efter en, der er i deres midte, som æde svinekjød og vederstyggelige dyr og mus, de skulde omkomme tilhobe, siger Herren. Man skal hellige og rense sig efter Gud og ikke hellige og rense sig efter mennesker, som æder dyr og mus. Dersom ikke din samvittighed dømmer dig, saa lad dig aldrig tugte af de ti tusende tugtemestere; thi det ligger til mennesket at ville tugte for om muligt at vinde èn, saa de kan rose sig af ens kjød. Men ve dem, som retter sig efter slige. Salig er den mand, som grunder paa Herrens lov dag og nat.

Saa faar jeg da slutte for denne gang; thi det er ikke godt at vide, hvad man skal skrive om, før man faar vide, hvordan det gaar. Aabenbarelse i Guds kundskab gives enhver til det, som er nyttigt; men efter dette vil forstaaes, at det ikke er nyttigt at faa alt med en gang. Men sikkert er det: I skal faa se større ting end disse.

Skriv snart igjen; thi det er dine breve, som giver mig udgangspunkt og data at arbeide med. Haaber de hjemme har faaet Christians fotografi. Staa i rækken fast som staal og kjæmp blandt Daniels mænd. Vig ikke for nogen med underdanighed; men vig altid for sandheden. Meget mere skal vi tale om – kjære Aksel – som skal tjene til frigjørelse og opbyggelse.

Din i lyset og Christi samfund hvilende broder