Mange tak for dit brev, og to fotografier. Det var pene billeder. Den fremmede mand kjendte jeg ikke.
Det er morsomt at skrive til dig om de ting her oventil. Intet glæder mig saa meget som at ransage i de uhyre rigdomme, som Gud har skjænket os. Jeg vil ikke bytte med al verdens visdom; thi denne verdens visdom forgaar. Ikke vil jeg rose mig selv, men Gud være al ære, som drog mig ud af dødens gab og mørkets hule, som vendte mit sind fra daarskab og uforstand og fæstede mine fødder paa klippen. Jeg ved intet med mig selv; thi jeg er dummere efter denne verdens vis end folk i almindelighed. Hvad jeg har, har jeg annammet af Gud – uden gjerninger og uden betaling. Jeg selv er ond fra fodsaale til isse. Mine bedste gjerninger er svulmende af egoisme, min kjærlighed flyder over af selvbeundring. Min kristendom polerer end mere den ydre glans, hvormed al ære indhøstes til selvets ufyldelige lader.
Dette liv blev mig en væmmelse. Jeg forstod, at jeg var en gjennemsyret ondskabs surdeig. Jeg sagde til Gud: jeg kan ikke være nogen kristen. Mit liv er en sand vedersstyggelighed, og jeg kommer alt sammen til kort.
Fra det øieblik blev Christus mit liv. Jeg var kommen til den forstaaelse, at han var livet. Jeg var fra det øieblik vrag. Jeg hader mit liv i denne verden; thi det er ondt, og jeg vil aldrig mere forsøge at drive det til noget. Salig hver og en, som har gildet sig selv for himmeriges rige skyld. Hvo det fatte, han fatte, staar der skrevet, Matheus 19, 12. Ved den Guds naade, som er i mig vil jeg fortælle dig lidt om dette. Lad alt føre til gudfrygtighed.
Hvad er en gilding? Jo, det er en mand, som er «skaaret». En saadan mand kan intet have at bestille med kvinder. Hvad er kvinden? Jo, det er verden. Hvad eller hvem er manden? Jo, det er kjødet. Kjødet har lyst til verden; ligesom manden til kvinden. Men naar man har gildet sig for himmeriges rige skyld, saa vil det sige, at man har gjort sig selv udygtig til alle verdslige korrespondancer. Man har «skaaret» sig; eller skaaret over alle forbindelseslinjer med verden, Kjødet er da gildet; thi det bliver alene. Den, som hører Christus til har korsfæstet kjødet med dets lyster og begjær. Guds visdom skal ikke ind i hode, ligesom verdenshistorie; men det skal ind i hjertet; thi med hjertet tror man – ikke med hode. Christus – Guds visdom – bor formedelst troen i hjertet – ikke i hode. Salig ere de, som ikke har besmittet sig med kvinder, disse ere jomfruer. Først det naturlige, derefter det Aandelige. Mesteren siger: Dersom I ikke kan forstaa de naturlige ting, hvorledes kunde I da forstaa de Aandelige – om jeg fortalte eder dem. Derfor talte han i lignelser. Vort ordforaad er kun til brug for naturlige ting. Dersom man da vil sige de himmelske, saa faar man bruge de ord, som den Helligaand lærer os, og i lignelser fremføre den aandelige betydning.
Man kan bedst faa udtrykt sin mening ved at tale i tunger; det vil sige: tale i Aanden uden at bruge sin forstand; men der maa da være en tilstede, som kan udlægge det. At tale i profeti er at tale slig, at man taler i Aanden og med forstanden. Gud strækker sig langt over vor forstand, saa vi naar ham bedst ved ikke at bruge forstanden; men for andre som hører paa, saa er det bedre at tale 5 ord forstaaelig, end ellers 10.000 ord med tunger. Man kan ogsaa bede i tunger; men ogsaa da er forstanden ufrugtbar. Læs om dette i 1ste Kor. 14. Nu tildags grunder man forlidet paa Herrens lov, derfor hører man aldrig folk taler om tungetale og profetier; men den existerer endnu; dog ved de fleste ikke engang, hvad dette er fornoget. Nogle mener, at det er at tale tysk og engelsk osv.; men at ikke saa er tilfældet ser man deraf, at dem, som taler med tunger kan have gave til at udlægge det, se vers 5.
Der er uhyre meget rart i Guds herlige visdom. Vi skal faa se større ting end disse; thi Christus overgaar al erkjendelse. Midleren er ikke èns, men Gud er èn. Det er Midleren, som bor i hjertet; men naar ikke han er èns, saa kan heller ikke vi være èns. Dog mener vi ett, saa langt vi ere komne.
Min største glæde er som sagt at skrive og tale om disse ting. Vil du, kjære Aksel, gaa ind i fuld hvile og tillid og erholde kraft og visdoms styrke, saa gilde du dig selv for himmeriges rige skyld. Du skal ikke have de, som kalder sig kristne til exempel; men selve personen Christus. Først naar du ser udgangen af dens liv, som tror paa Christus, kan du efterfølge hans tro. Jeg er bleven sørgelig skuffet af slige, som har navn af at leve; saa jeg har lært ikke at tage saadant for godt.
Hver den, som gjør retfærdighed, er født af Gud. Den, som omgaaes en hoffærdig, bliver ham lig. Guds Aand er letbevægelig. Den trænger ind i den fattiges hytte og i kongens slot. At være Aandelig – eller Aanden lig – er at gjøre det samme.
Verden gaar kun til en kant; de kappes alle om at blive stor, større, størst. Men for at naa dette, saa maa man foragte det lavere og gaa mod det høiere fra herlighed til herlighed til al Satans fylde. Men det er ikke den slags herlighed og den slags fylde vi skulde eftertragte. Der er ikke hofmodighed i Gud; men fuldt op i djevelen. Gud har sine interesser midt i komposthaugen, hvor han føder de smaa insekter, som ellers vilde forgaa; men saadant er jo en gru for denne verdens store. Derfor har ogsaa Gud rettelig dømt mennesket til selv at vorde skarn og ormeføde.
Skriv snart og bliv snart en af de ældste; thi klogskab er den rette alderdom. Bliv aldrig prestetræl eller klokkertræl eller noget andet menneskes træl; thi du er dyrekjøbt.
Som du ser – kjære Aksel – saa fører jeg et frit sprog. Jeg har forsøgt begge dele; men foretrækker frihed for trældom. Vil nogen høre paa mig, saa vel; hvis ikke, saa ogsaa vel, thi jeg lever ikke mig selv; det er mit vidnesbyrd. Vil du vidne det samme – og kan du vidne det samme?
Har skrevet brev til kom.dørkaptein Kielland og forkyndt ham, hvad jeg har seet og hørt. Maatte Gud give ham lys; thi Guds Aand har arbeidet meget paa ham. Han har været ærgerlig og halt mig i øret; men han maa høre igjen. Vi kjender herefter ingen mere efter kjødet. Han giver meget bort til fattige; thi han er rig paa guld.
Lev vel. Hils hjem, og vær selv paa det bedste hilset fra din broder
Johan