Jeg længes efter at faa sendt dig endnu nogle ord i Christus Jesus. Gud er en naadig og barmhjertig Gud, fuld af dyb fred og visdoms og kundskabs indsigt. Han hader ugudelighed, derfor retfærdiggjør han den ugudelige ved sin egen retfærdighed, som han utfoldede i Christus, da han blev en forbandelse for os. Al straf rammede Sønnen, der bar al verdens synd. Nu er der kun èn synd tilbage, og det er vantro. Verden overbevises ikke om synd for sine gjerningers skyld, men fordi den ikke tror paa ham. Vantro har vantroens gjerninger og det er synd. Troen har troens gjerninger, og det er retfærdigheds frugter.

Se det Guds lam, som bærer verdens synd, siger Johannes. Dette er evangelium at gaa ud i al verden med. Ikke at præke synd, men pege paa det Guds lam, som bærer al verdens synd. Ligesom ved den enes fald fordømmelse er kommen over alle mennesker, saaledes skal og ved den enes retfærdighed – livsens retfærdighed komme over alle mennesker. Men den retfærdige af troen skal leve. Altsaa bliver vi retfærdiggjort ved tro, ligesom vor fader Abraham. Nu er der kun èn tro – èn daab – èn Gud – alles Fader. Det er ikke saa, at hver bliver salig ved sin tro, naar denne er af hundreder slags beskaffenhed. Men hver bliver salig ved sin tro, naar denne tro er Jesu Christi Guds Søns tro. Thi ikke engang er troen vor egen, men det er Guds Søns tro. Dette er den ene tro. Denne tro havde Abraham og alle de gamle Guds mænd; thi de saa hen til forgjettelsen. Denne tro havde gamle Simeon; thi han sagde: Nu lade du din tjener fare i fred; thi jeg har seet Guds frelse. Ved tro fik de gamle et godt vidnesbyrd, Hebr. 11, 2.

Naar man har faaet troen, saa er tro uden gjerninger død. Troens gjerninger er Aandens frugter. Ved tro fuldbringes lovens fordring i os. Ved tro er det, at vi helliges ganske og aldeles. Ved tro er det, at vi vokser op til hovedet til mands modenhed i Christus. Uden at vi bliver som børn kommer vi ikke ind i Guds rige, men efterat vi ere komne ind, saa er det meningen at vi skal vokse den vekst, som Gud giver. Og at vokse op i dette rige er at vokse op i retfærdighed, fred og glæde i den Hellig-Aand; thi deri bestaar Guds rige.

Tugt bringer visdom. Hvem Herren elsker den revser han, og han hudstryger hver søn, han antager sig. Om du tugtes af Herren, saa er ikke dette fordømmelse. Den, som ikke tugtes er uegte og ikke barn.

At give agt paa tilrettevisning bringer forstand, og en vel optugtet sjel viger fra det onde. Ikke den, som regnes med aars tal indehaver den rette alderdom, men Gudsfrygt er sand alderdom. Derfor sagde Paulus til Timotheus: Lad ingen foragte dig for din ungdom skyld. Ikke forstaar altid oldingen hvad ret er.

Lad os lære af den unge Elihu hvad visdom og forstand vil sige, Job 32 og videre. Dersom nogen fattes visdom, han bede Gud, som gjerne giver uden at bebreide, siger Jacob. Men den, som begjærer visdom af Gud, maa berede sin ryg til tugt; thi tugt bringer visdom. Visdommen omgaaes os forkjert til at begynde med; men siden, naar den kan betro sig til os, og den har forsøgt os med sin tugtelse, da gaar den med os paa de rette stier. Jesu Sirak. Den som søger visdom skal flittig ransage de gamles skrifter og profeterne. Visdom erholdes ved beleilig hvile. Ikke bliver den vis, hvis tale er om unge stude og som roser sig af en kjep med pig udi.

Christi gjerning er altid at frigjøre. Den Sønnen faar frigjort er virkelig fri. Han har friet os fra lovens tryk og krav, der han blev en forbandelse for os. Nu gjælder der kun i Christus en ny skabning. Det gamle er forbiganget og alt er bleven nyt. Hvem kan fordømme en ny skabning? Hvem vil komme med bud og krav og lapverk til en ny skabning? Naar nu intet andet gjælder end en ny skabning, da er det jo faafængt at sukke og sørge og klage og lovtrælle og pine sig med det som ikke gjælder. Kan en daare tage feil af dette? Nei, men naar mennesket tror paa djevelen, saa kan det nok ske; thi djevelen forstaar og sanser godt hvad menneskets er; men aldrig hvad Guds er; men den nye skabning er af Gud, og den kan djevelen aldrig naa. Satans hode blev knust paa korset; men den nye skabning kom til efter Christi død, derfor har djevelen ikke noget kjendskab til det, som er skeet, efterat hans hode er knust. Han sanser kun hvad menneskets er. Derfor heder det: Den, som mister sit liv i denne verden, finder livet. Det er kun livet i denne verden, som djevelen har forstand paa; men jo mere vi sætter livet til desto mere bliver Satanas knust under vore fødder. Derfor heder det, saa mange, som ham annamme, har han givet magt til at vorde Guds børn. Den, som er i eder, er sterkere end den, som er i verden. Den aandelige bedømmer selv alle ting; men selv bedømmes han af ingen; thi hvo har kjendt Christi sind, at han kunde bedømme ham.

Disse ting er saa herlige – kjære Aksel – at jeg skulde gjerne tale om dem nat og dag; thi mit hjerte har fundet stor hvile og fred i hans liflige veie og i hans kundskab. Daniel blev af engelen kaldt en saare elskelig mand og hans bønner blev hørt fra den dag af, at han hengav sit hjerte til at forstaa visdom.

Efterdi du allerede nu har begyndt at forstaa Guds vilje og veie, saa vil jeg raade dig til, at du hengiver dit hjerte til at forstaa visdom fra Gud; thi du skal have stor glæde af den. Du skal ved den glæde dig over dine forstandige svar. Naar du kommer paa møde skal folk vente paa, at du vil tale, naar du begynder at tale skal de lægge øret til, og naar du fortsætter, skal de legge haand paa sin mund. Rigdom og ære er i dens venstre haand og langt liv i dens høire.

Hans veier er i sandhed liflige veie og hans stier ere fred. Guds rige bestaar ikke i tør «lære»; men i Aand og liv og kraft. Man kan ikke læse sig til Guds visdom. Thi hvad man læser og lærer kommer ind ved menneskets sans eller kjødets sans, men kjødets sans er i fiendskab mod Gud.

Guds aabenbarelse gives enhver til det, som er nyttigt. Jo mere lydige vi er, desto mere af Guds kundskab bliver nyttig for os, og jo mere faar vi.

Guds rige bestaar heller ikke i mad og drikke. Heller ikke kommer vi sammen til at have hygge – men bygge. Enhver tunge, som staar op mod dig, skal du faa domfældt; dette er Herrens tjeneres arv. Tag denne arv i besiddelse hurtigst mulig, kjære Aksel.

Staa med saliggjørelsens hjelm paa hode, retfærdighedens panser om lænderne, ombunden med færdighed i fredens evangelium, med troens skjold, hvori alle Satans gloende pile slukkes, og grib saa dertil Aandens sverd, som er Guds ord. Slig rustet kan vi nok holde stand og sige med Luther: Og tar de end vort liv, gods, ære, børn og viv, lad fare hen lad gaa, de kan ei mere faa – Guds rige vi beholde.

Christi lære er radikal og skarp som lud. Ve den, som sætter sig mod. Selv Paulus formaaede intet mod sandheden men for sandheden.

Christus kom ikke for at skabe fred; thi 2 bliver mod 3 og 3 mod to i ett og samme hus. To riger – mørkets og lysets – kan ikke holde fred; thi der er erklært krig dem imellem. Kjærligheden glæder sig ved sandhed. Paulus var en dødsens lugt til død for de, som blev fortabte og en livsens lugt til liv for dem, som frelstes paa hvert sted. Og saa spørger han: hvo er dygtig dertil?

Jeg var som en dampkjedle, der holdt paa at sprænge eller som du vil læse i Job 32, 19 og ud. Nu er jeg fri, thi jeg har talt sandhed i Christus Jesus, og ingen kan magte at gjendrive, hvad jeg skrevet har. Dette er min ros og arv i Christus. Jeg vil ikke søge min ære, men hans ære; thi slige, som det gjør, er sandru, og svig er ikke i dem. Modsigelser af alle slags og lidelser af alle slags beredte vor saliggjørelses fyrste. Hele Christi liv var en eneste række modsigelser og kamp; især mod religiøse. Han veg aldrig hverken til høire eller venstre med sin Aand; men han lod dem rykke sig i skjægget og taalte spot og haan, men aldrig sagde han: Jeg angrer, hvad jeg har sagt og tager alt tilbage i støv og aske. Dette vil Satan og verden. Men de ord de skal vel lade staa og utak dertil have.

Skriv snart.

Din broder i samme naade, under samme vilkaar og under samme trængsel, tugt og opdragelse