Guds naade og fred i Christus Jesus vor Herre. Dit meget dyrebare brev har jeg modtaget, og det er en stor glæde og trøst for mig at se din glæde og fred i Christus Jesus. Glæden i Gud er vor styrke. Glæden giver os kraft og styrke til at forsage værdslige begjæringer. Jeg hører, at du var paa bedehuset i Farsund, og at der var trægt og tungt og seigt og slæbende. Ja, du, jeg kjender ogsaa til dette; men det er sandt, hvad du skrev; de har det slig, fordi de er vantro. Aanden overbeviser verden om synd, fordi den ikke tror paa ham. Den som er overbevist om synd og har bevidsthed om synd har det, fordi han ikke tror. Læs selv Johs. ev. 16, 9. Den som tror paa ham, overbevises ikke om synd. Christus er lovens ende til retfærdighed for hver den som tror. Efterat troen er kommen, er vi ikke længer under tugtemesteren. Gal. 3, 25. Forbandet er hver den, som ikke bliver ved i alle lovens bud, slig at han gjør dem. Men at ingen bliver retfærdiggjort ved lovens gjerninger er noksom bevist; thi der er ingen retfærdig – end ikke en; de ere alle afvegne og blevne uduelige. Rom. 3. Loven kom kun til for at synden skulde blive kjendt; men nu har vi jo længe nok kjendt til synden, derfor kan vi desto herligere juble i retfærdigheden. Aanden overbeviser os om, at vi er fuldkommen retfærdige i Christus, fordi han er opreist fra det døde, og det er hans opstandelseskraft som fryder vort indre væsen. Hvo er da den som fordømmer??? Christus er død og vi ere døde i ham. Den dag du æder deraf skal du dø døden. Nu er vi jo døde, og hvem graver vel nogensinde …* jorden og klemmer paa at banke ham op …* med ham, saa tror vi og at skulde leve med ham. Men den som træller og strir ei anderledes blir.

I hvile og tillid skal din styrke være. Vi gaar ind til hvilen vi som tror. Israel kom ikke til hvile formedelst vantro. Saaledes kommer en masse mennesker ikke heller nutildags til hvile formedelst vantro. Christus bor formedelst troen i hjertet, men naar mennesket ingen tro har – eller kaster troen fra sig, saa kaster de jo selvfølgelig Christus fra sig. Alt dette er saa ligetil og enkelt, at ikke daaren behøver at fare vild. Men sandt, som skrevet staar: Troen er ikke alles.

Saa skrev du om, at du havde bandet paa en sykletur, da du holdt paa at gaa paa hode, og endda fik du ingen bebreidelse af Gud. Ja, slig er det, og det er underlig for vore øine. Jeg lagde ogsaa merke til dette, da jeg blev omvendt, og jeg fortalte pastor M. Olsen, som nu er i Arendal, for om mulig at faa vidst aarsagen til at jeg ikke fik bebreidelse, naar jeg saadan ufrivillig gjorde det, som galt var, men han svarede ikke paa det.

Men Gud, som er mægtig paa undervisning og lærdom, han har været min læremester og intet menneske; thi hvad Gud har givet mig, har han givet ved aabenbarelse i sin kundskab, og nu kjære broder, skal jeg sige dig aarsagen; men ikke alle fordrager slige sandheder. Maa Gud give dig indsigt og forstand og aabenbarelses Aand i sin kundskab. Ef. 1, 17 (læs dette).

Naar jeg synder frivillig og denne synd er en frugt af begjærlighed, saa kaldes slig synd: Synd til døden. Thi man lever da efter kjødet og maa dø – aandelig. Begjærligheden undfanger og føder synd.

Men der er synd, som ikke er til døden f.ex. slig som du gjorde, da du bandet. Du gjorde det, som du hadede, og da var det ikke dig, men synden som bor i dig. Rom. 7, 17. Slige forteelser kommer hele livet igjennem, og dette studerte Paulus paa det nøieste, og efterat have overveiet alt kom han til det resultat …* Rom …* 5 Jeg takker Gud ved Jesus Christus vor Herre …* jeg da Guds lov med sindet, men syndens lov med kjødet. Vort sind tjener Gud, men vort kjød kan ikke andet end tjene syndens lov; thi hvad som er født af kjød er kjød. Men alligevel er der ingen fordømmelse for dem som er i Christus, som ikke vandrer efter kjødet men efter Aanden. At vandre efter kjødet vil jo sige at leve efter sine lyster. Men det heder, de som hører Christus til har korsfæstet kjødet med dets lyster og begjær. Og naar da lyster og begjæringer er korsfæstet, saa kan det umulig undfange og føde synd. Undfangelsen bestaar i, at begjærligheden faar sindets approbation; fødselen af synd er legemets udførelse af den syndige gjerning. Men naar vi nu tjener Guds lov med sindet, saa afviser jo sindet alle kjødets begjæringer og kjødets begjæringer bliver ufrugtbare, da ingen gjerning fremkommer. Men gjør jeg det jeg hader, da er det ikke mere mig, som gjør det, men synden som bor i mig. Paa denne maade bliver naade naade. Tænk for kjærlighed af Gud. Al vor ros udelukkes. Du bandet og Gud glædet dig med sin velsignelse; kunde ikke det blødgjøre hjertet slig, at du hadet til og med dit eget liv i denne verden, som skulde være saa stygt trods Guds uendelige kjærlighed. Men da er vi jo hans disciple, naar vi hader til og med vort eget liv. Paa denne maade kommer vi altid at hengives i døden for Jesu skyld, at ogsaa livet af Gud kan aabenbares i vort dødelige kjød. Lad os tænke paa kvinden, som var greben i hor; de alle fordømte hende, men Jesus sagde: Jeg fordømmer dig ikke, gak hen og synd ikke mere. Jesus dømmer os ikke, det bliver i hvert fald kun frifindelses dom.

Hvor inderlig dyrebart og kosteligt at befindes i ham – ikke havende vor retfærdighed – den af loven, men den ved Jesu Christi Guds Søns tro.

Det er mig en stor fryd, at du begynder at høre forskjel paa røsten, at skille hyrdens røst fra leiesvendens, som flyr, naar ulven kommer. Vi kan aldrig faa været radikale nok her. Syng ud sandheden paa ethvert sted og følgen skal blive den, at du selv skal blive overvættes glad, men folk skal sige om dig, at du har djevelen og er gal. De stødte den blindfødte ud af synagogen, fordi han ærede Jesus, men da han kom udenfor mødte han Jesus. Udenfor møter vi Jesus, naar vi udstøtes og vrages fra synagogerne. Gud har ved sin store naade og barmhjertighed givet mig af sin visdoms og aabenbarelses Aand i sin kundskab, men naar jeg taler, da er de færdige til krig – trods det, at mit hjerte jubler af fryd. Jeremias siger det samme. Jeg, jeg er bare fred, siger han, men naar jeg taler er de færdige til krig. Jeg forsøgte at tie, siger han atter, men da blev ordet i mig en kraft, som vilde sønderslide mine ben. Haleluja for slig kraft. De ord de skal vel lade staa og utak dertil have, siger Luther. Paulus veg aldrig med underdanighed for nogen. Der staar om Elisa, at ingen fik overhaand over ham eller blev ham for sterk.

Du sagde: Jeg har Aanden og følger den. Haleluja for det broder. Aandens sans er liv og fred; men Satan sanser ikke hvad Guds er. Saamange som drives af Aanden er Guds børn og Aanden driver os sandelig ikke til at gjøre det, som galt er.

Skriv da snart igjen; det er saa morsomt at høre hvordan det gaar dig.

Br. John Wintersborg er vel ringe og uanseet af person, men du kan tro det er en dyrebar broder. Har han lidet greie paa naturlige ting, saa har han til gjengjæld greie paa de Aandelige. Om du fik tale med ham personlig, saa skulde du nok faa høre at han forstaar sig ikke saa ganske lidet paa Aandelige ting.

Du hilses paa det bedste fra os alle.

Din i Christus medforløste bror

Adr. Nordre Enggade 8 – (ikke 9)

(…* Noe av originalen er her ødelagt og uleselig.)

Saaledes som vi har annammet Jesus, saaledes skulde vi omgaaes ham. Nu spørger vi, annammer vi Jesus ved lovens gjerninger eller ved troens forkyndelse??? Naturligvis ved troens forkyndelse! Og da faar vi naturligvis omgaaes ham i tro og ikke med lovgjerninger. Loven er kun til for overtrædere. Den som vil være under loven, vil altsaa være overtræder ufrivillig.

Men dersom vi, naar vi søger at blive retfærdiggjort ved Christus endda befindes at være overtræder, da gjør vi Christus til en syndens tjener, men det være langt fra.