Stevnereferat: Bededag 1935 - Horten

Bededagsstevnet.

Vi hadde atter et av Gud særlig benådet og velsignet stevne. Lokalet var som sedvanlig propp fullt.

Der blev vidnet om Josef som tok en ed av sine brødre, at de vilde ta hans ben med sig op fra Egypten til det land som Herren hadde tilsvoret Abraham, Isak og Jakob. 1. Mos. 50, 24. Josef sa nemlig: Gud skal visselig se til eder og føre eder op fra dette land. 2. Mos. 13, 19 og Josva 24, 32.

Gud brukte Josef til å holde et helt folk ilive under en langvarig hungersnød, og nu skulde hans døde ben vidne for dem i alle ørkenens vanskeligheter, at Gud visselig skulde føre dem op til Kanans land.

Også dette vidner om Kristi jordiske legeme; for hans død bærer vi med oss under vandringen mot vårt himmelske Kanan, og han har sagt: Jeg vil ingenlunde slippe og ingenlunde forlate dig. Det er som Josef sa: Gud skal visselig føre eder op herfra til det land Gud gav Abraham, Isak og Jakob.

Så blev der talt om legemets lover, at alle lemmene har omhu for hverandre. Når man har ondt i stortåen, da samles alle de øvrige lemmer sig om den. Når en lider mangel, da søker de øvrige lemmer å avhjelpe den. Alt efter Åndens virkninger og påminnelser og formaninger fra Guds tjeneres side.

Alle var enige om at lyset skinner klart iblandt oss, men at det er vanskelig å få livet op i høide med lyset, så det kunde bli vårt livsens lys.