Staa imot lysten i legemet.

La derfor ikke synden herske i eders dødelige legeme, saa I lyder dets lyster. Rom. 6, 12.

Synden (eller lysten) ligger skjult i legemet. Den opflammes under fristelser, men skal ikke herske. Saa — snart lysten melder sig skal vi akte os som døde for synden. Rom. 6, 11. Paa denne maate kan man altid leve et seirende liv. Enhver fristes, naar han drages og lokkes av sin egen lyst. Jak. 1, 14. Men det at fristes er ingen synd; ti Peter sier: Derover fryder I eder, om I end nu — naar saa skal være — har sorg en liten stund ved alle haande fristelser, forat eders prøvede tro, som er meget kosteligere end det forgjengelige guld, som dog prøves ved ild, maa findes til lov og pris og ære i Jesu Kristi aapenbarelse. 1. Pet. 1, 6 og 7.

Enhver som ser paa en kvinde for at begjere hende har allerede drevet hor med hende i sit hjerte. Legg merke til «for at begjere hende». Loven har sagt: Du skal ikke begjere; men denne mand saa paa en kvinde for at begjere. Han samtykket til lysten i lemmerne istedetfor at akte sig som død for denne lyst. Han tjente syndens lov med sit sind, og just derfor blev det hor i hjertet. Apostelen Paulus sier, at han tjener Guds lov med sit sind. Rom. 7, 25.

Jakob spør: Hvorfra kommer al ufreden og hvorfra kommer al striden iblandt eder? Er det ikke av eders lyster, som fører krig i eders lemmer? Jak. 4, 1. Naar lysterne i lemmerne kan føre krig, saa der endog er splid og strid inden forsamlingerne, da er det fordi man ikke anser sig som død for disse lyster. Man maa møte synden med motstand paa dens aller første stadie, og det gjør man ved at staa lysten imot. Dette maktet man ikke under loven, fordi loven først virket, efterat synden var kommet tilsyne. Men det som var umulig for loven, idet den var maktesløs ved kjødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin søn i syndig kjøds lignelse og for syndens skyld og fordømte synden i kjødet. R. 8, 3.

Altsaa gik Guds verk i Kristus dypere end loven, ja dette verk trængte ind i selve legemet og fordømte selve lysten (eller synden i kjødet). Derfor sier Jesus: Du har hørt der er sagt til de gamle: Du skal ikke drive hor! Men jeg sier eder, at hver den som ser paa en kvinde for at begjere hende har allerede drevet hor med hende i sit hjerte. Jesus kom for at gjøre ende paa djevelens gjerninger, og det gjorde han derved, at enhver fristelse som meldte sig blev beseiret i kraft av den evige aand som han bar i sig. Paa denne maate led han døden efter kjødet, og han led idet han blev fristet, men han blev til gjengjeld gjort levende efter Aanden.

Under denne gudfrygtighets øvelse, naar man strider troens gode strid mot lysten i lemmerne, da er Jesus Kristus blit en trofast yppersteprest, fordi han selv er prøvet og derfor kan komme os tilhjelp.

Al denne kamp og al denne seier utfolder sig i det liv, som efter kjødet er korsfæstet med Kristus. Ti ingen anden blir til et kjød med ham i vanæren og ei heller i herligheten. Men denne hemmelighet er stor — brudgom og brud — Kristus og menigheten — ett kjød.