Vi har sett hans stjerne i østen

Vi har set hans stjerne i østen.

Og han førte mig hen til porten, den port, som vendte mot øst. Og se, Israels Guds herlighet kom fra østen, og lyden av den var som lyden av store vande, og jorden lyste av hans herlighet. Ez. 43.

Guds herlighet kommer altid fra øst, som solen kommer fra øst med liv og varme, saaledes kommer ogsaa aandernes fader frem med sin kjærlighet, sit liv og lys fra øst. Frihetens fuldkomne lov kommer op i øst. Salig hver den som skuer ind i den. Hvorfor er øst den retning, som gir haap? Jo, fordi nattens mulm og mørke maa vike for den opadgaaende sol i øst. Vægteren bier paa morgenen; han bier paa lys fra øst. Medens han bier haaper han at det skal komme, det lys og det liv som skal skaffe ham avløsning.

Vort mørke opklares av lys fra østen. Da Jesus blev født kom nogen vise fra Østerland og sa: Hvor er den Jødernes konge, som nu er født; ti vi har set hans stjerne i østen og er kommet for at tilbede ham. Mat. 2, 2. Lykkelig hver sjæl som faar øie paa denne stjerne i øst; om de forstaar og tror, skal det bli dem til visdom, som det blev de vise fra østen til visdom.

Og Herrens herlighet drog ind i huset ad veien gjennem den port, som vendte mot øst. V. 4.

Dersom vort sind er optat av forventning paa morgenen, likesom vekteren, da skal Herrens herlighet drage ind i vort hjerte gjennem denne haabets port. Hvor godt under alle vanskeligheter at ha sit aasyn rettet mot ham, hvorfra hjælpen kommer. At forlate sig paa mennesker er som at vende sin forventning mot vest; ti saa sier Herren:

Forbandet er den mand, som forlater sig paa mennesker og holder kjød for sin arm, og hvis hjerte viker fra Herren.

Han skal vorde som en hjælpeløs paa den øde mark og ikke se, at der kommer noget godt; men han skal bo paa forbrændte steder i ørkenen, i et saltland, som ikke beboes.

Velsignet er den mand, som forlater sig paa Herren, og hvis tillid Herren er.

Han skal vorde som et træ, der er plantet ved vand og utskyter sine røtter ved en strøm, og som ikke frygter, naar der kommer hete, men hvis blad er grønt, og som ikke sørger i tørkens aar og ikke later av at bære frugt. Jer. 17, 5 og flg.

Det er ikke det samme, hvor man vender sig paa nødens dag. Vender man sig til mennesker, da skal sjælen bli tør og vansmægte. Man skal fælde taarer og ingen gir agt. Den opgaaende sol kan kun vende os ryggen, likesom vi vender den ryggen ved at gjøre forhaabninger mot vest. Men vender vi os til Herren, mot øst, da drar hans herlighet ind gjennem vore porte, og hans fotspor drypper av fedme. Da er vore røtter plantet ved den livgivende kilde, og vore blade bader sig i solens lys! vi bærer frugt i sin tid — velsignede og nærende frugter.

Derfor kjære sjæl, indta en rigtig stilling til din store Frelser og hjælper. Uten ham kan vi slet intet gjøre.

Og Aanden løftet mig op og førte mig ind i den indre forgaard, og se, Herrens herlighet fyldte huset. V. 5.

Er det ikke saa, at naar vi vender os indover, naar vi trænger med magt ind i Guds rike, da fylder Herrens herlighet huset. Vi trænger denne Guds Aands fylde i vort indre væsen for at kunne glæde os i hans sandhet, hans domme og hans lidelser og død. Herlige opstandelseskraft. Salig hver sjæl som i denne lar sig lede og drive til al sandhet. Han skal bli en fremmed for sin moders børn, han skal bli miskjendt og misforstaat av sine medbrødre; men han skal være kjendt av Faderen og Sønnen, som vil komme til ham og aapenbare sig for ham. Han skal av Aanden bli løftet op og ført ind, just fordi han sætter alt ind paa at ville frem i Guds rike.

Her tænker du at sole dig, her tænker du at bade dig i Guds lys du Kristi korsets fiende, men jeg skal si dig, at disse herligheter kun gjælder for dem som elsker Herrens domme, for dem som daglig tar op sit kors. Disse kan vidne om herligheterne med fynd og klem paa en saltet og smakfuld maate. Den som bare søker Guds herligheter og som flittig unddrar sig dom og sandhet, han ligner en mand som bare vil nyte og aldrig arbeide. Han blir tilslut fattig og ender i fordærvelse.

Har paa min vei gjennem livet truffet mange som har samlet om sig selv en skare sjæle og som har næret dem med forgjettelser uten betingelser og uten kors; men det er gaat dem alle som Jeremias nævener i 17. kapitel:

«Jeg, Herren, ransaker hjerter og prøver nyrer, og det for at gi enhver efter hans vei, efter hans idrætters frugt.

Lik en akerhøne, der samler unger, som den ikke har utklækket er den som erhverver rigdom, men ikke med ret; midt i sine dage skal han forlate den, og paa sit sisste skal han være en daare.»

Har vi ikke gang paa gang set, at hyrderne har erhvervet sig rigdom, dog ikke med ret. De har grepet herligheterne uten at betale prisen, de har latt sine kyllinger faa del i de samme letkjøpte skatte. Men er det ikke sandt, har vi ikke set det gang paa gang, at de midt i sine dage har maattet forlate rigdommen, og er de ikke paa det sisste blit daarer??? Jo, Guds Ord staar fast.

Kjære sjæl, betal prisen. Kjøp (betal det) guld glødet i ild, forat du kan bli rik, og hvite klær, forat du kan klæde dig i dem. Aab. 3, 18. Si ikke at du er rik og har overflod og fattes intet, naar du ikke har betalt omkostningerne; ti du er uten at vite det da ussel, ynkelig, fattig, blind og nøken. Aab. 3, 17.

Salige er de som tvætter sine kjortler, saa de maa faa ret til livsens træ og gjennem porten komme ind i staden. Aab. 22, 14.