Talsmannen - sannhetens Ånd

Talsmanden Sandhetens Aand.

Naar han sandhetens Aand kommer, skal han veilede eder til hele sandheten. Talsmanden, eller som det staar i den eng. oversættelse: «Trøsteren» skal tale og minde os om det, som Jesus har sagt. Han skal fylde Jesu plads. Han forsvarer, støtter, raader, hjælper og trøster. Dette fryder vi os over, for vi trænger en hjælper og en trøster i denne onde verden. Men menneskene er tilbøielig til at glemme det navn som Herren gir denne trøster. Han kalder ham «Sandhetens Aand». Talsmand og trøster betegner hans arbeide, men hans navn «Sandhetens Aand» betegner hans karakter. Derfor er alt det han virker i mennesket i overensstemmelse med hans karakter. Naar den troende ber om trøst, hjælp, støtte, forsvar og raad, saa vil Guds Aand i alle disse tilfælder kun handle som Sandhetens Aand. I denne tid mer end nogensinde før, bør man lægge særskilt vegt paa Guds Aand som Sandhetens Aand. De allerfleste anerkjender ham som krafts Aand og kjærlighets Aand, men ikke som Sandhetens Aand.

Hvad er det største bevis paa at et menneske har Guds Aand? Mange vil si kraft, andre vil si «kjærlighet», men hvis vi undersøker spørsmaalet i lys av Guds ord, vil vi se, at sandhet gaar forut for kraft, ja forut for kjærlighet; ti skal kraft og kjærlighet kunne bli i os, saa er det kun paa grundlag av sandhet; ti kraft og kjærlighet kan være hyklet eller forestilt av Satan som lysets engel; men sandhet kan ikke hykles. Guds Aand er krafts Aand, kjærlighets Aand, men først og fremst Sandhetens Aand, utgaat fra Faderen selv gjennem Sønnen til verden. Som Sandhetens Aand leder han den troende til at kjende sandheten av Kristus som ett med Faderen. Jeg i Faderen — sandheten av den troende som ett med Kristus, I i mig, og Jeg i eder. Johs. 14. 20. Naar han tar bo i den troende lærer han dem alle ting og minder om alt det Herren har sagt og minder om sandheten deri og veileder til at sandhet, idet han taler hvad han hører av ham, som er veien, sandheten og livet. Til al sandhet, ikke bare sandheten om Gud, men sandheten om alle ting slik som Gud ser dem; — menneskets tilstand, dets store elendighet, sandheten om Guds Søns store erkefiende, i korthet, sandheten i alt rundt os og inden os, som den sees av sandhetens Gud. Mennesket i sin naturlige tilstand er befængt med løgnens Aand, m. a. ord, Satans Aand, han som engang kjendte sandheten; men faldt fra den. Johs. 8, 44. Naar vi tænker paa løgn, saa tænker vi paa et usandt ord; men Satans natur er en eneste løgn. Kristus var og er, ikke bare i ord og gjerning, men av natur Sandhet. Herren sier om Satan: Der er ikke sandhet i ham, derfor, naar han taler løgn, taler han av sig selv (sin egen natur); for han er en løgner og løgnens fader. Hele verden ligger i det onde, den aander løgn. Pilatus spurte: Hvad er sandhet? Mennesket spør: Hvad er sandhet? I sin blindhet kan de ikke skjelne mellem sandhet og løgn. De tror usandhet om Gud, om sig selv, og om Satan. De er saa forblindet av erkefienden, at de tror løgn at være sandhet. Guds Aand kommer saaledes ind i en verden, som er indhyllet i løgn. Den kommer som sandhetens Aand, som skal aabenbare sandheten og vidne om den, slik som den er kommet fra Gud; for det alene er sandhet. Vi ser av Jesu samtale med farisæerne, hvor lite kjendskap de hadde til sandheten. I skal kjende sandheten, og sandheten skal frigjøre eder. Vi har aldrig været nogens trælle! Jesus sa: Hver den, som gjør synd er syndens træl. Han visste sandheten om synd og om deres tilstand. Disse religiøse mænd levede fra dag til dag og trodde løgn. De trodde sig selv retfærdige og hadde aldrig været trælle; allikevel var de trælbundne i synd. Det gjælder derfor at faa kjende sandheten slik som den blir aabenbart av sandhetens aand. Det faar vi kun ved at erkjende, at vi er bare løgnere, som det staar, det naturlige menneske er, og at sandhet kun er i Gud. Vi trænger hver stund at bli veiledet ind til sandheten for at kunne skjære klar av sideveie, som ser rette ut; men som leder bort fra Gud. Det sikre bevis for, at en har faat den Helligaand, Sandhetens aand i sit indre er at vedkommende elsker sandhet, søker den, lyder den, vidner om den, og lider for den. En som er fyldt av Sandhetens aand sætter dype merker efter sig, ti med ham skal der følge kraft, idet han blir ledet ind til al sandhet om sig selv og om sine omgivelser og vidner om dette for menneskene. Paulus sier i gal. 2, 5: For disse vek vi ikke et øieblik i eftergivenhet, for at evangeliets sandhet kunde staa fast iblandt eder. Jeg sa Kefas imot saa alle hørte paa det, da jeg saa, at de ikke gik ret frem efter evangeliets sandhet. Paulus sa sandheten ret frem for at frelse sjælen. Han risikerte galaterne som engang hadde om det var mulig revet sine øine ut og git ham dem; men som nu var blit hans fiender ved at høre sandheten. Han var sandheten tro i kjærlighet! Eng. ovs. (talte sandhet i kjærlighet). Vi formaar intet imot sandheten, bare for den, sier han til korinterne. Sandheten gjenkjender sandheten i sin næste. Sandhet er sandhet overalt og virker til erkjendelse i alle som kjender den, som Johs. sier: Vi er av Gud, den som kjender Gud, hører os, den som ikke er av Gud hører os ikke. Paa dette kjender vi sandhetens Aand og vildfarelsens aand. 1. Joh. 4, 6. Jesus sier: Hver den som er av sandheten hører min røst. Joh. 18, 37. Sandheten skal seire over sine motstandere, fordi Sandhetens aand vidner med. Et menneskes samvittighet erkjender sandheten. Der behøves ingen argumentering, ingen forsvarstale for sandheten; den er hvad den er, og skal bare kort og godt fremholdes. Gud vil gjøre resten. La os leve og vandre i sandhetens aand, saa vi kan oplyse og overbevise dem om sandhet som søker efter den.

Der er magter og myndigheter som forsøker at hindre os i veksten og som gjør alt for at stænge os ute fra andres hjerter; men disse magter og myndigheter har ikke magt over os mer; deres magt er brutt; for Jesus viste sig som seierherre over dem paa korset! Det er bare om at gjøre at vi gaar ind og indtar vor plads i tro, som de der har seier over dem i Kristus Jesus. Naar vi tænker paa alle disse magter, blir vi svake i vor tro; men naar vi rigtig betragter vor Mesters seier over dem alle, da fatter vi mot og gaar paa i hans kraft som seirede. Men paa korset seiret han over dem, og kun der kan vi seire! Hvor elendig, foragtet og forlatt hang han ikke der! han saa ingenlunde ut som en seierherre, saadan som menneskene tænker sig det, en som bevisst kneiser i sin krafts fylde. Hadde han ikke kneiset i sin krafts fylde? Jo visselig, mer end nogen seierherre paa denne jord. Men ikke i naturlige menneskers øine! var han ikke overlegen i alle ting, da vakten kom imot ham med spyd og sverd og spurte efter Jesus fra Nazareth, og han sa: Det er mig. — Ja, saa vældig var han, at han med disse ord meiet dem ned til jorden! hadde han ikke havt ret til at kneise, saa alle disse menneskene hadde frygtet for ham, han som visste, hvem han var? Jo, visselig! men han uttømte sin sjæl til døden! Løven av Juda var Lammet som bar! Aldrig hadde magter og myndigheter raset slik mot ham, som da han som det taalmodige lam hang paa korset, og heller aldrig er der vundet saa stort et slag, som han vandt der som lam! Hvordan seiret han over magterne, hvilke vaaben brugte han? Overgivelse! hvad drev ham dertil? kjærlighet! Han overgav sig i sine fienders hænder; og aanden overgav han til Gud! Hans legeme var hvetekornet, som døde, naturen uttømte han, og Aanden blev som en følge herav levendegjort! han styrtes av Aanden, derfor magtet han at overgi sit legeme i fienders haand! legemet var jordisk, derfor maatte det dø; men Aanden var liv titusende gange sterkere; derfor maatte livet frem av graven, og legemet som altid hadde været fremstillet til tjeneste, maatte ogsaa her følge lederen av hvilken grund det ikke saa forraadnelse eller tilintetgjørelse. — I elskede! har Gud elsket os saa, da er og vi skyldige at elske hverandre! Joh. 4, 11. Overgivelse i den levende Guds hænder, være som hvetekornet der falder i jorden og dør, og Aanden blir levendegjort og sprænger baand og lænker! Kjærligheten baner sig vei, med den som drivkraft skal magter og myndigheter holdes paa sin plads, og vi paa vor! Om vi maa findes tro for ham, som skal komme og forvandle vort fornedrelseslegeme (det jordiske) saa det blir likt med hans herlighetslegeme, (det himmelske), efter den kraft hvormed han og kan underlægge sig alle ting. Fil. 3, 21.