Til Jordan etter bjelker

Til Jordan efter bjælker.

Det hændte engang at profeternes børn sa til Elisa: Se, det sted, hvor vi sidde for dit aasyn, er os for trangt.

La os gaa til Jordan og derfra ta hver sin bjælke, forat vi kunde bygge os et sted, hvor vi kunde sidde!

Og han sa: Gaar! 2. Kong. 6, 1.

Her paa Horten er nu ogsaa stedet hvor vi sidde blit os for trangt. Gud har velsignet arbeidet og lagt til menigheten, saa vi knapt har pusterum i det sted hvor vi sidde. Vi har derfor nu kjøpt tomt, og vi er alle som en underveis til Jordan efter bjælker.

Maa Gud gi lykke og naade. Han har velsignet os rikelig med aandelige goder, er det da noget stort om vi gir av det timelige? Der ved Jordan (død) findes ingen gjerrig. Trærne er som skapt til tempelbruk.

En av dem sa til Elisa: Føi os dog i at gaa med dine tjenere! Og han sa: Ja, jeg vil gaa med.

Nu følte de sig trygge; ti selv Elisa blev med dem. Det var pantet paa, at Gud var med og vilde velsigne arbeidet.

Da paktens ark skulde bygges talte Herren til Moses og sa: Sig til israels børn, at de skulde ta mig en gave; av hver mand, hvis hjerte driver ham dertil, skulde I ta gaven til mig. Og dette er den gave I skulde ta av dem: Guld og sølv og kobber osv. Men kun av de mænd, hvis hjerte drev dem dertil.

Her paa Horten ser det ut som om baade mænd og kvinder har hjerter som driver dem. Ti synderlig drift utenfra har de ikke faat. Vi er forresten ingen yndere av den slags drift.

Skulde der rundt omkring findes folk, hvis hjerte driver ham til at være med paa at bygge huset, da være det langt fra os at forbyde dette.

Husene hvori vi nu i over 20 aar har hat møter blir for smaa; og under stevner er det aldeles paakrævet at ha hus; for der viser sig, at det er vanskelig at faa leiet passende lokale.

Her er murtvang, saa der skal ikke saa mange bjælker til som mursten. Men ved Jordan findes alt mulig.