Om fråtseri og vellevnet

Om fraadseri og vellevnet.

Tro mine ord, de kommer fra et broderkjærlig hjerte. Gaa til de gamle, som gjør adgangen til sig vanskelig, de som med salvede taler og ordsprog opmuntrer ynglinger til dydige handlinger, og hvis aasyn ikke skader nogen. «Bevar dit hjerte med al aarvaagenhet». Tyvene holder øie med guldet uten avlatelse ved nat og dag; men de griper det uventet, uten at du vet det. Derfor maa du se vel til, at fienden ikke formedelst din stamfaders synd og i hast utdriver dig av paradisets ynde. Ti han som ved den stjaalne spise berøvet Adam livet og som haapet ogsaa at forføre Jesus, han vil saa meget mindre la sig avholde fra at holde den første aarsak til synd rede ogsaa for dig, da han vet, at dette er en virksom gift. Fraadseriets last pleier nemlig at vise sin styrke ikke netop i mengden av spiser; men i begjærlig finsmakeri. Dersom altsaa begjærlighet efter en kortvarig smak formaar at lægge dig under fraadseriets synd saa vil den med lethet bringe dig døden. Ti naar vandet deles i ledninger har det den egenskap at kunne bringe hvert sted omkring gravene til at blomstre. Saaledes er det ogsaa med fraadseriets synd. Har den faat sprede sig i dit hjerte, gjennemsiver den alle dine sanser, planter ondskapens skov i dit hjerte og gjør din sjæl til et opholdssted for vilde dyr. Ti jeg har set mange syndetrælle gjenvinde sin sjæls sundhet, men ikke en av dem var en hemmelig æter eller fraadser. Disse falder enten fra det avholdende liv og gaar tilgrunde i verden, eller de forsøker at skjule sig blandt de avholdende og blir ved sit vellevnet djevelens staldbrødre. Ti disse er løgnere, sværgere, menedere, trættekjære, slagsbrødre, skraalehalse, hemmelige fraadsere trælsindede, blødagtige, knurrende, grublende, lysrædde; villige motstandere av et dydig liv. For at skjule sit fraadseri blander de sig i sværmen av de onde, dem nemlig, som vel tilsynelatende er blandt de frelste, men i virkeligheten blandt de fordømte.

Denne last var det, som bragte Adam døden og som førte verden mot undergang formedelst hans bugs begjærlighet. Videre: Noah høstet latter, Cham forbandelse, Esau gik glip av førstefødselsretten og blev kananiternes svoger. Loth blev sine døtres egtemand, sin egen svigersøn og svigerfar; faderen blev mand og bedstefar, idet han til begge sider krænket de ved naturen satte grænser. Den samme last gjorde israliterne til avgudsdyrkere, av hvilken aarsak deres døde kroppe faldt i ørkenen. Ogsaa en av profetene, der var utsendt av Gud for at revse en ugudelig konge blev av samme grund et vildt dyrs bytte. Den mand, som kong Jeroboam med al sin kongelige magt ikke kunde staa sig mot, han blev fanget av sin bugs begjærlighet og fik en ynkelig død. 1. Kong. 13.

Men Daniel, hin længslernes mand, han behersket sin bug, derfor bemægtiget han sig herredømmet over chaldæerne, nedstyrtet avguder og dræpte dragen, tæmmet løverne, forkyndte forut Guds menneskevorden og forklarte skjulte hemmeligheter. De tre hellige ynglinge, som var blit seierherre over bugens lyst, de foragtet kongens vrede, og den frygtelige brændende ovn, som kong Nebukadnezar kunde antænde, vovet de uten frygt at stige ned i. Hint billede av guld, der ansaaes for en gud, beviste de at være magtesløst. Hvad der i lang tid var forberedt av Satan for at gjøre Guds ære avbræk tok de til bytte og bragte det til sin egen herre. Den fiendtlige konge selv og den ganske hær, som stred imot Gud, fik de til at lovsynge Gud sammen med al skabningen. Med ett ord sagt: Behersker du bugen, saa faar du paradiset; behersker du den ikke, er du allerede dødens bytte.