Lidelse

Lidelse.

Det guddommelige liv i apostelen Paulus utviklet sig med en intens hurtighet, ti han ombar altid Jesu død. Han frygtet ikke for lidelse; og netop lidelsen drager os nærmere Gud end noget andet. Vi gruer for lidelse; men netop derved unddrar vi os og standser i veksten. Storm og lidelser maa komme, og vi maa igjennem dem, hvis vi skal lære Gud bedre at kjende. Hvis vi led mere, vilde alle vore teorier ramle sammen, og gi plads for livsvisdom. «Han skal døpe eder med den Hellig Aand og ild!» Men ilden kan de fleste ikke taale. Vi trænger kraft til at lide, kraft til at lægge vort liv ned for vore venner. Vi roper efter kraft til baade det ene og det andet; men Gud sier: «Er du villig til at lide?»

Alle, som har utrettet noget for Gud, har lidt. Hvis du ikke har gaat igjennem ild, har du bare kundskap, og den opblæser og opblæsthet skiller fra Gud. Vi maa lide mere; alt det, vi mener os at ha, det skal prøves i ilden, forat vi maa kunne bestaa.

Man tror at Herren leder os bort fra vore fiender, men det gjør han ikke, han leder os til vore fiender, forat vi skal beseire dem.