Offeret som borttar synden

Ofre som borttar synden.

Hebr. 10, 1 flg. I den gamle pakt bar man daglig frem de samme ofre som dog ikke magtet at bortta synder, men kun gi en mindelse om dem. I likemaate bærer nu mange frem ofre som i sin virkning ikke overgaar disse, fordi de er tat utenfor mennesket. Men det var det utenfor legemet, Kristus tok bort og indsatte det andet, nemlig legemet. Alle velbehagelige ofre maa derfor uttages av os selv.

Kjødet gjorde loven magtesløs. Rom. 8, 3 og ved det er ogsaa vi magtesløse; ti det kan ikke og vil ikke være Guds lov lydig, derfor maa det avveien. Av dette kjød maa vi utta vore ofre, under Aandens veiledning, derved vil synden faa ende; ti den rammes i selve sit hjærte. Et av disse ofre er nok til at fjerne synden, derfor ofres de kun en gang. Men da synden i kjødet er mangfoldig, saa vil ofrene bli mange, men aldrig de samme; ti vi faar hvile fra vore gjerninger som Gud fra sine og skride frem mot det fuldkomnere.

Kristus borttok synden ved et offer og dette offer tok han av sit kjød, og nu blir vi delagtig i den samme død. 1. Pet. 4, 1.