Tjener — husholder.

Der er mange tjenere og tjenestepiker og ikke saa faa husholdere; men de fleste er utro. Der er yderst faa tro husholdere.

De første braaker svært. De springer og serverer, vasker, slænger og slaar istykker, og fyrer og fyrer ustanselig: De synger og præker, og snakker i tide og utide. De æter og drikker, serverer mat og drikke av alle slags, til hvemsomhelst, til enhver tid. Det blir til ødelæggelse og ikke til gavn. De vinder ogsaa mange; og de som vindes blir lik dem selv.

Jesus var ikke lik disse; og dog kunde han ha vundet de mange — hvis han hadde vendt sig til dem, idet de misforstod ham! Men han avviste dem idet han i de sterkeste ord fremholdt at de tok feil. Han var ikke den herre de ventet og hyldet. I troskap avviste han dem, i troskap trak han sig tilbake, for kun at vinde de som Faderen hadde git ham og som vilde bli ham overgit. Han var den tro husholder som kun utdelte efter sin Faders huses love, til evig gavn.

Disse loves grundregel har faat de klareste ord i den saakaldte bjergpræken: Salige er de hungrige; ve de mætte. Salige er de fattige; ve de rike, o.s.v. Evangeliet er for fattige.

Der er en hel del som begynder som tro tjenere; men de svikter før de naar hen til saadan modenhet at de kan sættes til husholder. Ti ingen blir betrodd at være husholder, før han har et visst kjendskap til huslige gjøremaal og samtidig har bevist troskap.

De fleste vet ikke engang om, at der findes en husholdning med Guds goder paa jorden.

Der er en væsensforskjel paa tjeneren og husholderen (medarbeideren). Den ene er som det ogsaa saa ofte sies kun et rør: en ting uten evne til at kunne bedømme (eller m.a.o. til at husholderere — mens den anden selv skal uttænke, bedømme, beregne, og sætte i verk. Han skal finde rette sted, tid, mat, drikke, rette mængde, blanding, styrke, form og temperatur — for hvert enkelt tilfælde — til hver enkelt person.

Alt dette skal han selv forstaa i sit indre, og dernæst sætte i verk.

Og ikke bare det — men ogsaa den øvrige opdragelse, det øvrige husstel! Hans hus er vi! Alle tilsammen er vi ett hus; hver enkelt menighet er ogsaa et hus; hvert hus er et hus. Hvorledes da! Er det kun Kristus og menigheternes tilsynsmænd, samt hver mand (og hustru eller husbestyrerinde) i sit hus som er eller skal eller kan være husholdere?

Man kan tænke det, og man er nødt til at tænke saaledes al den tid ingen anden forstaaelse eller husholdning er en givet.

Veien er aapen for alle til mands modenhet, til bedømmelse, til troskap og husholdning. Ved troskap blir vi betrodd noget, og med det betrodde skal der husholdereres.

Paa denne maate vil der for den enkelte opstaa «et hus» der staar i forhold til det man er betrodd, til de der betror sig til en, og til ens husholdnings utførelse: «Bære hverandres byrder,» «opbygge hverandre», «tjene hverandre som husholdere.» Disse usynlige hus passer — om de da virkelig er saadanne — harmonisk ind i den enkelte menighets hus, og de enkelte menigheters hus ind i det hele legemes hus; ti kun dertil blir de skapt!

Endelig er hvert lem i sig selv et hus — paa samme maate. Han er sin egen husholder i samme mon som han forstaar at arbeide paa sin sjæls frelse: Til gavn, og ikke til nytelse!

Endog denne husholdning er skjult for de fleste! Ti hvorledes skulde man kunne holde husholdning med den man ikke tør se paa engang? Ti der sies jo allevegne, at det er meget farlig at se paa sig selv!

Maalet for vor tjeneste i denne verden er ikke at gjøre folk lykkelige! Ti som tro tjener er man fuldt ut lykkelig; men maalet var jo ikke at bli tjener — men husholder!

Det er vigtig at Ordets tjenere gjør dette forstaaelig for de hellige, efterhvert som der er trang til at forstaa det. La det bli forstaat at der er langt frem, og at veien er aapen og klar like til maalet. At den gaar gjennem vor egen nedbrytelse, samt at denne i forholdsvis ringe grad fremkommer ved at vi er alene i vor egen stue; men derimot i stor grad, naar den enes vei berører den andens, naar vi kommer nærmere ind paa livet av hinanden. Den enes daarlighet pumper da frem den andens under de forskjellige vanskelige forhold, saa der blir anledning til megen frelse! —

Naar de mætte skriker efter mat og de sorgløse efter trøst, da er det om at gjøre at være mandig og sterk, saa man ikke i svakhet og utroskap bærer frem de lekre retter. Det var ikke for intet Jesus sa, at der ikke skulde kastes perler for svin. De mætte og sorgløse-svin.

Naar tilsynsmanden i menigheten er en tro husholder, og hans indre husholdning stadig utvides, og de andre blir lik ham selv i dette stykke — da er alt i bedste velgaaende. Gid der maa bli mange saadanne menigheter! Amen.