Efeserbrevet, kap. 3

Han tilegnet sig under denne vandring et lys og en kundskap om Kristi hemmeligheter, som ingen av de gamle var istand til at erholde. Ti de utallige ofre inden legemet gjør for al tid ende paa synden; mens ofrene utenfor legemet kun minder om synd.

Han var tjener for aand og lærte at forstaa Aandens mening. Men da Aandens mening er Guds mening og Guds mening er Kristi mening, saa blev Paulus ved vandring i aanden av samme mening. Dette gjorde samfundet intimt. Paulus blev lydhør, fordi han var villig. Som saadan blev han meget brukt og som meget brukt fik han bruk for lys i det uendelig for at klare op i alle vanskelige spørsmaal inden menighetene. Gud, som fylder al vor trang efter sin rigdom i herlighet, sparte da heller ikke paa aapenbarelser og indsigt. Han lot apostelen kike ind i uransakelige herligheter for at han ved disse skulde fyldes med nidkjærhet til at tjene menighetene, og for at disse igjen skulde vokse og styrkes i troen.

Om vi nu ofrer os selv i kraft av en evig aand, vil vi ikke bare faa kundskap om det Kristus led; men vi vil dele lidelsen med ham og dele herligheten med ham. Den visdom som er i ham, flyter lovbundet over i os. Hans hemmeligheter blir vort liv, derfor blir hele vort liv en hemmelighet. Men om det nu er hemmelig for alle utenom, saa er det dog blottet og utspændt for den som har livet.

Apostelen som tjener for hedningerne.

Nemlig at hedningerne er medarvinger og hører med til legemet og har del i løftet i Kristus Jesus ved evangeliet, hvis tjener jeg er blit efter den Guds naades gave som er mig git ved virksomheten av hans magt, v. 6 og 7.

Gud førte apostelen i aanden med magt ind i kundskapen, at hedningerne var medarvinger og hørte med til legemet. Han saa i aanden, hvorledes det naturlige legeme ved aanden blev utskilt som offer. Et legeme lagede du for mig. Han saa hvorledes hedningerne blev døpt med een aand til at være ett legeme.

Derefter trængte han ind i legemet og blev en Jesu Kristi offer prest for hedningerne. Det er ikke aandens gjerning bare at døpe til ett legeme; den skal trænge ind i legemet og utta sig ofrene. I dette arbeide var Paulus Guds medarbeider; mens menigheten selv var Guds akerland. Han forvaltet prestelig Guds evangelium; idet han ikke holdt sit sverd fra blod. Gud utsaa sig ofret, og apostelen forrettet prestetjeneste, saa han ved tro førte hedningerne frem til lydighet ved tro og gjerning, rom. 15.

For nu at kunne forrette som offerprest, maatte Paulus selv være prøvet i det han skulde hjælpe andre. Guds Ord maatte fuldføres paa ham og i ham for at han kunde fuldbringe det i andre.

Kundskapen om legemet er en stor hemmelighet endog i vore dage; og hvor meget større er da ikke kundskapen om ofrene i legemet. I like maate blir tjenesten ved aandens daap stor; men prestetjenesten i legemet ved aanden blir saa meget større.

Arvens herlighet tiltar i værdi efter ofrenes antal. Ti jo mer man ofrer, desto gudfrygtigere og mer hellig og ren er man.

Om nu legemet ved aanden er utskilt som et eneste stort offer, saa er der dog mange ofre inden det ene legeme, som er værre at ofre, end legemet som helhet.

Under dette arbeide trænger Gud medtjenere. Apostelens forsprang fremfor hedningerne i dette stykke var, at han som Jesus selv ofret sig i kraft av en evig aand; mens hedningerne trængte en apostels medhjælp for at frembringe ofrene.

Den aller ringeste oplyser alle.

Mig, den allerringeste av alle hellige, blev denne naade git at forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransakelige rigdom, og at oplyse alle om, hvorledes husholdningen er med den hemmelighet, som har været skjult fra evige tider i Gud, som har skapt alt, v. 8 og 9.

Hykleri og løgn er saa almindelig, at vel ingen vil tro apostelen mente det alvorlig, naar han sa, at han var den ringeste av alle hellige. Og dog drev aanden ham til at si dette.

Jo, han var saare ringe i sine egne øine. Den mindste tanke paa sig selv eller den mindste opblæsthet gjør, at aanden trækker sig tilbake. Men nu var husholdningen med den hemmelighet Paulus fremholdt aapenbaret for ham i aanden. Aanden vidner ikke om noget menneske; den vidner ikke engang om sig selv. Den vidner om Kristus. Aandens aapenbarelser kræver derfor, at man er saare ringe i sine egne øine. At dvæle — og gjøre opdagelser i aanden og tjene andre med det samme fordrer, at man har smaa tanker om sig selv.

Han følte med sig selv, at han var et skuespil baade for engle og mennesker — alles skovisk. Dette kom derav, at han i al sin tjeneste blev drevet av aanden imot andres kjød for at bringe det som offer paa korset. Dette bragte ham megen motsigelse og mange trængsler. Disse virket tilbake paa ham selv i den grad, at han syntes sig at være den allerringeste, den aller elendigste av alle de hellige.

En masse motsigelse fra alle kanter gjør elendig. Derfor heter det om Jesus, at han var plaget, slagen og gjort elendig. Naar da det sande lys ogsaa vidner om bare elendighet hos os selv og avkræver en masse ofre ved sine lysets domme, øker elendigheten saa man blir den ringeste av alle de hellige. Ti man har mennesker mot sig efter aanden, og Gud mot sig efter kjødet.

I denne tilstand er man ydmyg nok til at oplyse alle om, hvorledes husholdningen er med den hemmelighet, som har været skjult fra evige tider i Gud.

Husholdningen klarlægges ved lysets domme. Ofrenes mangfoldighet i forbindelse med mangeartet prestetjeneste fremtvinger retssaker, hvori dom fældes ved lys og fuldkommenhet (urim og tummim). Man kommer derved synden i kjødet tillivs, og man naar frem til dette: Det gjorde Gud, da han sendte sin søn i syndig kjøds lignelse og for syndens skyld, og fordømte synden i kjødet, rom. 8 og 3.

Husholdning med dette lys og disse domme er end i vore dage en hemmelighet, fordi kjødet krymper sig ved at være gjenstand for en saa radikal behandling. Men hvor man lider med Kristus, og hvor man taaler alt for hans navns skyld, der drives husholdning med disse høist skjulte og hemmelige ting inden forhænget — hans kjød.

Her drives husholdning fra time til time med livsværdier; her mister man liv og finder man liv fort væk. Dette gjør denne husholdning fremfor enhver anden husholdning saa spændende og interessant.

Tør du driste dig indenfor og delta med husholdningen? Vil du la dig betjene av den aller ringeste?

Guds mangfoldige visdom kundgjøres

For at Guds mangfoldige visdom nu ved menigheten skulde bli kundgjort for magterne og myndigheterne i himmelen, efter det forsæt fra evige tider, som han fuldførte i Kristus Jesus, vor Herre, v. 10 og 11.

Helt fra evige tider hadde Gud foresatt sig, at han ved menigheten vilde kundgjøre for magter og myndigheter i himlen sin mangfoldige visdom.

Fra det dype kaldte han paa os: fra Egypten henter han sin søn. Av skarnet opreiser han den fattige og sætter ham hos fyrster. Han som var plaget, slaat og gjort elendig, han hvem man agtet for intet, sætter Gud ved sin høire haand til at styre den tilkommende verden. Det som intet er i denne verden har Gud utvalgt for at beskjæmme det som er noget.

Guds visdom spirer blandt de fattige, de som ingen anseelse har. Fra disse utgaar et folk, som skal bære scepter og spir evindelig.

Naar da magter og myndigheter i himlen, som i al tid har levet i sin kraft og herlighet, faar se dette, da blir de høilig forundret over Guds visdom. De blir satt istand til med fuld forstaaelse at prise Gud fra dypet av sin sjæl. Paa denne maate faar Kristi blod ved menigheten en direkte virkende kraft for magterne i himlen til forlikelse med Gud i en dypere forstaaelse. Englene kunde slaa ihjæl 3000 paa en dag i ørkenen, og de kunde staa som vern for Herrens hære. De kunde utfri Loth fra Sodoma og Peter fra fængslet; men de var fremmed for den Guds kraft og visdom som utviklet sig i et fattig og elendig menneskebarn, saa de endog i al sin skrøpelighet beseiret selve Satan. I denne mangfoldige visdom begjærer de at kike ind for at erholde kundskap om, hvorledes det kan gaa til, at kvindens sæd kan knuse slangens hode — og det i en saa høist skrøpelig forfatning.

Guds hvile, vor hvile i Gud og magter og myndigheters hvile i himlen blir fuldkommen, naar det forsæt han tok fra evige tider at fuldføre i Kristus Jesus er fuldbragt i al sin fylde — uten begrænsninger.

Naar det indtræffer, vil magter og myndigheter ved menigheten ha naadd frem til fuld indsigt i Guds dypheter. Den ære hvormed de ved dette kjendskap kan ære Faderen blir derved fuldkommen, efterdi Guds verk i Sønnen er fuldkommet.

Apostelens trængsler er menighetens ære.

Derfor beder jeg, at I ikke maa tape motet over mine trængsler for eder, som er eders ære, v. 13.

Enhver Herrens tjener i aand og sandhet vet om, at der er to slags trængsler. Først trængsler for egen skyld, dernæst for menigheten.

Gud gjør det saa, forat den som tjener i menigheten skal ha et forsprang og være prøvet paa de felter han skal betjene andre.

Trængslerne for menigheten er langt større end de personlige trængsler, derfor utvikler de menighetstjeneren i en langt høiere grad end de personlige.

Apostelen vilde at kolossenserne skulde vite, hvor stor en strid han hadde for dem og for menigheten i Laodikea, Kol. 2, 1.

Al indbyrdes strid faldt tilbake, paa apostelen; han maatte klare op i vanskelighetene. Derfor ønsker han inderlig, at deres hjerter maatte bli trøstet og naa frem til hele rigdommen av den fuldvise indsigt, til kundskap om Guds hemmelighet, det er Kristus.

Derved, at de fik vite, hvor stor den trængsel var, som han hadde for dem, vilde deres syn avklares. Han som i deres uvidenhet var saa ringe blandt dem, vilde pludselig bli stor, og hans trængsler for dem, der burde være deres skam, blir til deres ære, naar de faar øinene op for, hvor meget Gud og mennesker ofrer paa dem.

Han ønsket inderlig, at de naadde frem til Guds hemmelighet. Al styrke bunder i hemmelighet. Selv lovløshetens styrke har sine røtter i hemmeligheter, derfor heter det: Lovløshetens hemmelighet. Den som har sine kilder i Kristi hemmeligheter lar sig ikke drive rundt av menneskelærdomme og fremmede fortolkninger av skrifterne. Vi ønsker med apostelen inderlig, at Guds folk maatte naa frem til den fuldvisse indsigt, til kundskap om Guds hemmelighet, Kristus. Men underveis mot dette høie maal er der trængsler at lide av alle slags, som naar de først blir kjendt blir baade menigheten og dens apostler til ære.

Apostelens skjulte tjeneste.

Derfor bøier jeg mine knæ for Faderen, v. 14.

Hvad kunde han andet? Det var jo umulig for ham ved den indsigt han hadde og ved den mangfoldige visdom han var i besittelse av at gjøre dem det begripelig, hvor han elsket dem med en rik fylde av kjærlighet. Deres kjødelighet var et hinder, saa de ikke kunde begripe denne i Gud saa rike og mægtige apostel. Han vilde gjerne omfavne dem med hele sin fylde av Guds kjærlighet; men han fandt ikke paa langt nær forstaaelsesfuld gjenkjærlighet. Derimot fandt han adskillig ukjærlighet, selvklokhet og opblæsthet. Dette bragte ham store lidelser, og i disse lidelser var det, at han bøide knæ for ham, som er den rette Fader for alt som kaldes barn i himlen og paa jorden.

At han efter sin herlighets rigdom maa gi eder at styrkes med kraft ved hans aand i eders indvortes menneske, v. 16.

Dette var apostelens inderlige bøn for efeserne. Herlighetsrigdommene findes i Gud. Men nu ber Paulus, at disse vældige rigdomme ved aanden maa bli overført til menigheten, likesom de var overført til ham. Dersom apostelen ikke selv hadde været i besittelse av disse kostelige skatte, kunde han umulig ha bedet Gud om at skjænke dem til andre — eftersom han da vilde ha været uvidende om, at noget saa herlig eksisterte.

Disse herlighets rigdomme, som efeserne var uvidende om, utvikler sig til en vældig krafts styrke ved aanden for det indvortes menneske og erholdes i Kristi lidelsessamfund.

Dersom de bare kunde faaes uten lidelser, uten trængsler, da vilde alle og enhver marsjere ret frem til Gud og avkræve ham alle disse herlige ting. Men nu har Guds visdom lagt veien til Kristi herligheter gjennem forhænget, kjødet, og saa faar de se til at faa fat i dem saa godt de kan, hvemsomhelst.

Apostelens lys over dette bragte ham ind i en dyp og skjult tjeneste for menigheten og menighetene.

Vi har nu rundt om i landet hat en masse bibeltimer, saa kundskapen — ved Aandens veiledning og oplysning er blit stor paa de fleste steder. Tror derfor, vi nu bør begynde at avholde evangeliske møter, saa fler kan bli frelst og faa del og lod i de herligheter, som Gud har meddelt os.

Guds rike velsignelser fulgte os i det aar som svandt, og de vil fortsætte at virke paa os til gavn og trøst i det aar som kommer, om vi i al vor færd beflitter os paa at leve gudelig og viselig i denne verden.

La 5. mosebok 6, 5—9 staa levende for os i de kommende dage.