Fyrstedømmet er på hans skuldre

Fyrstendømmet er paa hans skuldre.

Drag ikke i fremmed aak med vantro, sier Paulus, 2. Kor. 6, 14.

Vi skal ikke lægge vore skuldre til og forene os med verden for at fremme en sak. Det er at dra i fremmed aak. Vi har et aak som er meget gavnligere, det er Kristi aak. Vore skuldre er for aaket og aaket for skuldrene. Friet fra syndens byrder og disse verdens ting blir vore skuldre ledige for andre byrder.

Vi behøver ikke at dra i fremmed aak med vantro, vi har overmaade rik anledning til stadig at dra i aak sammen med de troende, hvor mottoet er:

For Kristus og menigheten.

Frigjorte fra synden er vi traadte i retfærdighetens tjeneste.

En troende kvinde beklagte sig til en broder over det vanskelige ved at vite Guds vilje. Da sa broderen: «Din nabo er enke og har 9 barn. Har du aldrig kjendt det som Guds vilje at hjælpe dem?» «Jo», svarte konen, «men hvis jeg først begynder at hjælpe, saa maa jeg holde paa». Og det hadde hun ingen lyst til. At ha fred og glæde og naade hadde hun nok lyst til. De personlige nydelser av frelsen likte hun, friheten satte hun pris paa. Men at bøie sine skuldre ned for at bære byrder, det vilde hun ikke. At gjøre en «liten tjeneste» kunde hun nok like; men til stadighet at bære byrder betakket hun sig for. Hun var ræd for at bli hængende med dem. Om Kristus skulde gjøre det samme med os. En kristendom uten aak er ingen kristendom. «Bær hverandres byrder og opfyld paa denne maate Kristi lov», sier Paulus. Gal. 6, 2.

Jesus bøiet sine skuldre til at bære al verdens synd og nød for at frelse enhver som vil. Derfor er ogsaa fyrstendømmet paa hans skuldre. Og i samme mon som vi tar del i byrderne, i samme mon vil vi faa del i hans ophøielse.

Om nogen er min tjener, ham skal Faderen ære, sier Jesus. Joh. 12, 26.