Brev fra en nyfrelst (Være innadvendt)

Et brev fra en nyfrelst.

Kjære søster i Herren!

Jeg priser Gud for de helliges samfund, og jeg føler at sterke baand binder mig til dem, der gaar ind i Kristi lidelsers samfund — der hver dag tar sit kors op og følger trofast i Kristi fotspor. — Jeg vet, det gjælder at være trofast, og hvorledes kan jeg være det? Jo, ved at opøve mig til et indadvendt liv, opøve mig til at høre den Helligaands ømme manen og kalden i mit indre og saa være lydig og handle derefter. Jeg vet, det skal lykkes os at bli var overfor denne stemme, naar vort aandelige øre er tilstrækkelig skjærpet. Da skal der pekes paa mangt og meget som vi ikke før visste bodde i os, og som ved sandhetens aand stemples som synd. —

Maatte jeg mere og mere elske disse domme, saa jeg kunde bli avklædt det gamle menneske — og iført brudedragten. Dette er maalet, vi troende arbeider mot — dette hellige maal, gjennem prøvelser og motgang at lutres som guldet i ilden, — saa vi kunde findes værdige til at faa seiersprisen.

Kristus blev saa stor og herlig for mig — da dette blev mig levende, at der ogsaa hos ham var kamp mellem kjød og aand — denne Guds søn, der i kjærlighet til den faldne menneskeslegt paatok sig kjød og blod — og bar al verdens synd i dette sit kjød, og var trofast indtil døden, ja korsets død.

Jo inderligere vort samfund med Kristus blir, jo renere blir vort aandelige øie, og vi faar evne til at fatte Guds store kjærlighet, — Kristi ydmyghet, troskap, renhet og hellighet. —

Maatte jeg altid leve indadvendt og for Guds ansigt, — for det blir altid et tap i vor vekst, naar vi lar os distrahere av os uvedkommende ting, saa den nære kontakt med Kristus ved den Helligaand avbrytes. Jeg er forberedt paa, at jo mere fremmed jeg blir for verden og verden for mig, jo større foragt og spot skal jeg møte, og om pilene til at begynde med træffer og kanske foraarsaker blødende saar, saa ifører vi os mere og mere Guds fulde rustning, og vi faar opleve, at pilene preller av, hvor skarp end offensiven blir.

Den, som sitter i den høiestes skjul, som bor i den Almægtiges skygge, sier til Herren: Min tilflugt og min fæstning, min Gud paa hvem jeg forlater mig. Salm. 91.

Det er mit ønske i al min færd at leve til Guds og Lammets ære.

Deres i Herren