Lidelser, lære å samarbeide med Gud i ånden

Det guddommelige liv i apostelen Paulus vokset mer end i hans disciple. Han «døde» mere, led mere, og lidelse er en faktor i kundskapen om Gud. Vi gruer for lidelse, men det er det samme som at grue for vekst. Stormene maa komme, og vi maa lide, hvis vi skal kjende Gud. Hvis vi led mere, vilde vore teorier falde til jorden, og vi vilde ha mere kundskap. «Han skal døpe eder med den Helligaand» og med noget andet; og vi gruer for dette andet.

Vi trænger kraft til at lide — til at lægge livet ned for brødrene. Vi roper efter kraft, og Gud sier: «Er du villig til at lide?» Alle store mænd i menigheten har lidt, og hvis du ikke gjennemgaar lidelser, er du fuld av teorier, og disse fremkalder uoverensstemmelser, for disse teorier maa gaa gjennem ilden. Vi trænger mere lidelse, og vi trænger at vore kundskaper gaar gjennem ilden for at bli prøvet.

Med hensyn til sjælene er pointet at finde ut hvad de virkelig trænger, ellers vil du bede og aldrig faa, aldrig komme «gjennem», fordi du er paa feil spor. Hvis bønnen ikke blir besvaret, saa find ut hvorfor, og netop der begynder arbeidet i bøn. Det er ganske let at bede om hvad der ligger dig paa hjerte, men at følge og opspore aarsaken til ubesvaret bøn, er noget helt andet. Vi maa lære at samarbeide med Gud i aanden. Ta alle dine vanskeligheter til Gud i bøn. Men dette er vanskeligheten — vi tror vi vet og forstaar, og vi gjør det ikke. Hvad du end trænger, gaa til Gud med det, og be Gud fylde din trang.