Brev fra Aalesund.
Men Gud være tak som gir os seier ved vor Herre Jesus Kristus. Hvor velsignet at alle visdommens og kundskapens skatte er skjult tilstede i legemet. Her findes ogsaa kampen og lidelserne; men ogsaa seiren, trøsten og glæden. Jeg lægger merke til at mange har kampe og lidelser; men ikke Kristi kamp og lidelser, hvorfor de heller aldrig har seier og fred.
Talte nylig med en broder om, at vi skal saa meget mer bli frelst ved Kristi liv, efterat vi er forlikt med Gud. Denne mente, at det største av alt var at bli forlikt med Gud ved hans Søns død, faa syndernes forlatelse og fred med Gud. Men naar det staar vi skal saa meget mer bli frelst ved Kristi liv, da mener jeg dette er større.
Det er sandt hvad Paulus skriver: Vi har et alter at æte av, som disse ikke har ret til at æte av, som tjener ved teltet. Vi har ved Kristi blod frimodighet til at gaa ind i helligdommen, idet vi fremstiller os selv som levende for Gud.
Hvilken hvile at være i Kristus Jesus! Mange farer storlig vild, fordi de mente at ha Jesus til forbillede og saa skal — jeg selv — vandre i hans fotspor. Salig er hver den som kan si av hjertet som Paulus: Jeg er korsfæstet med Kristus, jeg lever ikke længer selv. O, hvor forfængelig mennesket er av naturen. Jeg takker min Gud, at der i Jesus er frelse fra alt kjød. Ønsket at Gud skal gi mig naade og kraft til rettelig at stride troens gode strid, at bevare troen og fuldkomme løpet.
Paulus skriver til Timoteus: O, Timoteus, ta vare paa det som er dig overgit. Maa Gud end mere faa oplyse mine hjertets øine, saa jeg med klar forstand lærer at skille det ædle fra det uædle; ti da er vi som Guds mund, staar der skrevet; — mange til forargelse og anstøt; men for dem som elsker sandhet til frelse og liv.
Vi har hat mange velsignede stunder tilsammen her; men under kamp og lidelser. Derfor er vi ogsaa sammenbundne med kjærlighetens baand.
Enhver av vennerne her hilser.
Aalesund den 24. juli 1916.