Guds haand!

Ydmyg eder derfor under Guds vældige haand. 1 Pet. 5, 6. En har sagt: Da Gud skapte verden saa talte han og da fremstod det han ønsket; men da han skapte mennesket, da staar det at Gud dannet mennesket. Vi maa i Guds haand for at dannes til et nyt menneske.

Hvad er saa Guds haand? Guds haand er alt det som sker omkring os, likefra verdenskrigen til den mindste ting som møter os i det daglige liv. Under alt dette skal vi ydmyge os.

Ydmyge mig under Guds haand, sier vi kanske, ja det er min lyst, men vi har endnu ikke blit fortrolig med hvad det er. Naar derfor disse Guds hjælpende hænder møter os til frelse fra alt vort eget, saa støter vi os paa det. De møter os kanske i form av vrange, prøvende mennesker; Gud ledet dem i vor vei forat rense os. Kanske vi lar vor nidkjærhet vækkes mot disse Guds midler, istedet for som hensigten skulde være mot det onde i mig, som lot sig støte og fornærme. Eller kanske som prøvende forholde i arbeide og ellers. Vi løper fra det altsammen eller gir os til at klage over vor vanskelige stilling istedetfor over vor ringe taalmodighet o. s. v. i det uendelige.

Vi maa lære at se Gud bak alt, det maa være slut med at forarges og støtes paa de midler han bruker. Selv om det er et ugudelig menneske som synder, som blir brukt, saa la os kun ha det for øie, at Gud er den som lot det naa os. Slik saa Jesus det. Se Joh. 19, 10 og 11. Han saa Gud bak Pilatus og sine forfølgere. Gjør du det? — Eller anklager du endnu mennesker? Da har du ikke faat med Gud alene at bestille endnu. Fordi Jesus saa Gud i alt dette, saa kunde han række sine almagtshænder frem til dem som vilde binde ham, og han undlot at kalde sine mer end tolv legioner engle til sin utfrielse. Du bruker kanske først al din magt til at fremme din egen sak og fri og retfærdiggjøre dig, og gir først tapt, naar du ikke formaar mer. Maatte dine øine aapnes for veien til helliggjørelse og herliggjørelse, den stadige underordnelse under Guds hænder slik som de møter dig hvert øieblik hele dagen.

Mange kristne er aldrig helt tilfredse fordi de aldrig finder sine omgivelser slik som de ønsker. Og skulde de bli tilfredse saa maatte Gud forandre hele verden efter deres lyst og ønske. Men Gud har lagt en anden vei, han forandrer ikke mine omgivelser, men mig. Omgivelserne er Guds haand som vil danne mig indtil jeg blir fri min utaalmodighet, min ømfindtlighet, ukjærlighet o. s. v. Der findes kun en maate hvorpaa vi kan bli lykkelig midt i denne onde verden og det er at vi blir som Paulus vel tilmode i skrøpelighet, i mishandling, i nød, i trængsler for Kristi skyld. 2 Kor. 12, 10. Der man er vel tilmode ønsker man gjerne at være, i det er man lykkelig. Dit maa vi komme i alle vore prøver; forgjæves søker vi en anden vei; Guds hænder vil finde os og holde fast paa os, og Gud forandrer ikke sin plan, det er os han vil gjøre til hvad vi ikke er. —

I 2 Mos. 33, 22 staar der ogsaa om Guds haand. Jeg vil dække dig med min haand indtil jeg er gaat forbi. Bak disse Guds hænder som vi skal ydmyge os under og som kan synes haarde og kaste saa dype skygger over os, findes Guds herlighet skjult. Naar saa trængselen og kampen er slut og vi har vundet seieren over os selv og prøven er tilbakelagt, saa faar vi skue den vundne herlighet lik Moses. Det første han saa var Guds skyggende haand, siden fik han se herligheten.

La os nu ikke mer ønske disse Guds dannende hænder bort saa snart som mulig, men la os heller øve os i at utholde dem saa meget som mulig. Jeg vet vi maa ha et pust imellem, men la os lægge vinn paa at de blir saa faa som mulig for den herlighets skyld som vindes. La os ogsaa mindes at vi sier som oftest, at jeg holder ikke ut mer, længe før dette i virkeligheten er sandt.