To slags renselse

To slags renselse.

Der gives to slags renselse, en med vand og en med ild. Alt som taaler ilden skal I la gaa gjennem ilden, men det som ikke taaler ilden skal I rense med vand. 4. Mos. 31, 23. Renselsen med vand er en avtvættelse, men renselsen med ild er en fortærelse.

Peter taler om disse to renselser i sit 2. brev 3, 5 flg. Den verden som nu er, er engang blit renset med vand, men nu opholdes den ved Guds ord til ilden. V. 7. Den skal senere renses ved ild. Slik er det ogsaa med os; vi kan være renset med vand, den ytre renhet; men der venter os efter dette en anden renselse, med ild. Vi opholdes til ilden og maa ikke tro at denne dybere renselse lik den første kan ske ved naaden; ti det sker kun ved Guds retfærdighets ild. Naar derfor ilden kommer over os, saa la os ikke undre os, det er just til den vi er opbevart, den har ret til os. Just derfor renset Gud os med vand, for senere at faa anledning til at rense os med ild saa der kunde bli noget nyt.

Vi ser at verdens første renselse, vandets renselse, ikke var en renselse helt igjennem; ti det var ikke længe før synden og uretfærdigheten brøt ut i den retfærdige familie. Noa drak sig drukken og blottet sig, og hans søn spottet ham, og saa kommer ufreden og forbandelsen. Slik er det ogsaa med de sjæle og de forsamlinger, som bare vil renses med vand, men skyr ilden som pesten, det varer ikke længe før det onde slaar ut og strid og ufred opstaar. Renses vi derimot med ild, saa blir det en varig renselse.

Men naar saa denne jord, som nu er, er fortæret av ilden, da venter vi efter hans løfter en ny himmel og en ny jord, hvor retfærdighet bor, v. 12 og 13. Saaledes ogsaa naar ilden fortærer os, da kan vi efter hans løfter vente noget nyt, fyldt av retfærdighet og renhet. Derfor taper vi ikke modet, naar vi ser det gamle synke i grus, for vi vet, at da blir det plads til noget nyt og evigt.

La den ret ilden har til dig bli den trolig given efter som den kræver det. Ti unddrager vi os saa har han ikke behag i os.