Hvorledes kan det være motsigelser i skriften?

Hvorledes kan der være motsigelser i skriften?

En himmelsk hærskare lovet Gud og sa: «.... fred paa jorden....» Luk. 2, 13—14.

«I maa ikke tro at jeg er kommet for at sende fred paa jorden; jeg er ikke kommet for at sende fred, men sverd.» Matt. 10, 34.

Hvad er sandt? Det ene eller det andet? I Gal. 5, 19 og 20 staar der at partier er kjødets gjerning, d. v. s. at det er synd. Av 2 Kor. 11, 19 ser vi at der maa være partier iblandt os for at de egte kan bli aabenbare; dette sier at det er nødvendig og gavnlig at der er partier.

Hvad er ret? Det første eller det andet?

«Døm ikke....» Luk. 6, 37.

«.... men døm....» Joh. 7, 24.

Hvad er godt? Det første eller det andet?

«Arbeid ikke for den mat som forgaar ....» Joh. 6, 27. «Sætter eders ære i at .... arbeide med eders hænder.» 1 Tess. 4, 11.

Hvad er bedst? Det som Paulus sier eller det som Jesus sier?

Skriften er skrevet slik at der er anledning til at fare vild, til at vike til siden eller til at unddra sig, dersom sjælen søker anledning dertil. Vi vil ofte træffe paa saadanne tilfælder, hvor nogen med bibelens bokstav til støtte gaar feil.

Gud har ikke gjort noget for at hindre at skriftens bokstav skulde bli slik at man kunde gaa sin egen vei med denne som knyttepunkt. Det er ogsaa fuldkomment godt og ret at det er som det er; ti derved blir det mer liketil for enhver at faa hvad han av hjertet søker — og saaledes bidrages der ogsaa til at hver ting (person) kommer paa sin plads. Hvis der var en mand som ønsket at unddra sig Guds vilje paa et punkt, men som samtidig holdt fast ved den bekjendelse at bibelen er Guds ord, og dersom skriftens ord var fuldt ut forklarende, uten tilsynelatende motsætninger o. s. v. — da kunde han ikke finde nogen utvei for sit ønske, men maatte mot sin trang holde sig til Guds vilje. Saaledes var han i grunden ikke paa sin rette plads.

Naar man søker anledning til at vike av fra Guds vei, leter man efter skriftens bokstav til støtte; dette lykkes stadig. Har man da fundet et passende ord, kaster man fra sig det øvrige og følger trolig disse bokstaver til elendighet og død; netop saa som skriften selv sier: «Bokstaven slaar ihjæl....»

Paa denne maate kan vi forstaa hvorledes det hænger sammen naar vildfarende lærdomme nævner skriften som sit forsvar.

Den derimot som i skriften søker veiledning til at komme bort fra sin egen vei for at vandre i Guds vilje — han handler paa en anden maate. Der nævnes i Præd. 7, 27 en enkel og ypperlig fremgangsmaate: «Se dette fandt jeg,» sier Prædikeren, «idet jeg la det ene til det andet for at finde klokskap.»

Altsaa: Hvad er sandt, ret og godt? Hvad skal vi gjøre? Det ene eller det andet? Begge dele! Læg det ene til det andet, og du vil lære Guds visdom at kjende og glæde dig i at følge den.