Bøn som hindrer bøn!
Hvordan beder du?

Frygtsom, ja næsten med frygt og bæven maa jeg si, at der er bønner, som utslukker aanden. Der er bønner som hindrer bøn, der er bønner som i sig selv bærer sæden til sin egen tilintetgjørelse, der er bønner som har gudfrygtighetens skin, men som i selve sine uttryk fornegter dens kraft. Disse bønner er bare tomme former, som snarere hindrer end fremmer det aandelige liv. Formel bøn seirer aldrig.

Det som ikke er liv i aanden er død. Der er ingen neutralitet i evangeliet. Man tjener enten Gud i Kristus Jesus, og i den Helligaands kraft, eller man tjener denne verdens Gud. Det som er født av aanden, er aand, og det som er født av kjødet er kjød; og kjødet har fordærvelsens sæd i sig. La os undersøke vore bønner; la os be for vore bønner, at de maa være rene, at vi maa lære at tilbe Gud i aand og sandhet.

Mennesker kan ikke be efter ordre. Bøn oprinder i himmelen. Bøn er menneskets aand, vilje og evner i harmoni med Guds aand. Bøn er Guds vilje uttrykt gjennem menneskets aand, og medmindre bønnen begynder sin store runde ved Guds trone og avslutter den der, og i sit løp utfører det som er bønnens og forbønnens maal, da er den forfeilet.

Vil du undersøke din morgenbøn? Hvordan var det imorges? Hvor lang tid var vi indfor Gud? Knælte vi bare en stund av vane? Er vi slaver av en skik, eller er vi Guds sønner, som bevæger os i Guds barns herlighets frihet? Bad vi i aanden imorges? De ord, som kom saa glat fra vore læber, kom de fra sindet, eller var de en utstrømning av aanden? Forlot vi vort lønkammer imorges med bevisthet om aandsenhet med Kristus, samfund med hans aand? Blev vor aand saa frigjort, at vi kom ut fra vort lønkammer for at løpe paa banen som en sterk mand, og som solen, der skrider frem paa sin bane?

Og aftenbønnen: Var vor bøn igaaraftes resultatet av forstandig, aandelig aarvaakenhet? Husk, vi har lært at vi skal vaake og be. Hvor megen forstandig aandelig iagttagelse i løpet av gaardsdagen blev forsømt i vore bønner igaaraftes?

Vaake! Hvad skal jeg vaake over? Hvem skal jeg vaake over? Hvor skal jeg vaake?

Jeg skal vaake over min egen aand, at den bevæger sig i harmoni med Guds aand. Jeg skal vaake over de omstændigheter hans naade og hans forsyn fører mig ind i, idet han aapner en dør her og lukker en anden der, og gir frihet her og driver os ind paa en trang sti der; jeg skal vaake over Guds bevægelser.

Paulus var en stor vægter. «Jeg vilde ha kommet,» sa han, «men satan hindret.» Jeg gik til Jerusalem, men jeg blev «bundet i aanden.» Den Guds mand var blit saa trænet i barnelivet at han iagttok sin aand. Og vi maa ogsaa være vaakne — overfor Gud, vor aand og vore tre fiender, verden, kjødet og djævelen.

Hvis der i en families eller i den enkeltes bøn mangler liv, saa er bønnen død, og død er smitsom. Jeg kan ikke faa fysisk liv fra nogen av eder, men hvis der er nogen som lider av en smitsom sygdom, kan denne ene bevirke vor død.

Der kan komme en form av fin selviskhet ind i vort bønneliv, saa fin at den næsten ikke er bevidst; og dog vil den dræpe bønnelivet, hvis den ikke blir dræpt av Guds aand.

La os undersøke vore bønner. Er motivet rent — rent i sin grund? Jeg maa staa sammen med Gud — være Guds medarbeider mot magter og myndigheter og verdens herrer i denne tids mørke.

Der er en begjærende bøn og der er kjæmpende bøn. Paulus, hedningernes store apostel, sa ikke om sig selv, da han hadde fuldført sit løp at han hadde holdt gode prækener. Han sa: «Jeg har stridt den gode strid.» Den Helligaand er i verden for at overbevise om synd, retfærdighet og dom. Han er her, han arbeider i verden idag, og det er vort privilegium at samarbeide med ham i nedrivningen av satans forskansninger i menneskenes liv, og til dette kan ikke kjødelige vaaben brukes. Satans befæstninger omstyrtes med aandelige vaaben.

«Jeg ber ikke for verden,» sa Jesus, «men for disse,» — disse, disse! Har du tænkt paa, at der er stor økonomi i at be for menigheten? Jesus sa: «Jeg ber for disse» — disse er kanaler for min kraft, disse er befordrere for min naade! Hvor meget ber vi for Herrens hellige? Hvor meget kjæmper vi for at Guds menighet maa bli vakt op i disse sisste dage, og at bøn maa bli som en mægtig flod der strømmer gjennem landene, indtil Guds vilje sker og motstanderens vilje knækkes.

Jeg ber ikke for verden, men for disse! Jesus elskede verden, og graat over den og vore hjerter er fyldt av medlidenhet med verden, men medlidenhet kan ikke frelse. Men kraften i en aandelig frisk menighet, som ikke gaar frem med kjødelige vaaben, men iført Guds fulde rustning, med aandens sværd i haanden og aandens bøn i hjertet; en menighet som gaar frem — ikke for at bli beseiret, men for at seire, — som gaar frem i hans kraft som sitter ved Faderens høire side og gaar i forbøn for os, som er hans legeme.

Elskede, vogt eder for de bønner som hindrer, vogt eder for døde bønner, vogt eder for formelle bønner, vogt eder for bønner, som er født i hodet og ikke berører hjertet. For tro mig, den bøn, som ikke brænder i dit og mit hjerte vil aldrig brænde sig vei ind i det hjerte vi ber for.

Fra engelsk.