Død for loven og død i Kristi legeme.
Der maa gjøres forskjel paa at være død for loven og at være død i Kristi legeme. Loven er til for overtrædere; men ved Kristi legeme er vi død fra loven. Rom. 7, 4.
Naar du har faat dine synder tilgit, og du vil leve livet, vil du finde, at du kommer tilkort. Om du gjør dit bedste, strækker det ikke til. Du maa atter og atter vende dig til Guds Lam som bar al verdens synd for at faa tilgivelse for dine synder. Det er med dig som med folket under den gamle pagt, de fik tilgivelse ved ofring, idet blodet av okser og bukker og asken av en kvige helliget til kjødets renhet. Saaledes faar du tilgivelse ved Jesu blod, ved at se op til det ofrede Guds Lam.
Under denne tilstand har du endnu ikke kjendskap til din egen uduelighet, din fordærvede natur. Du lover gang paa gang bedring og vet ikke, at du ikke kan bli bedre. Men er du oprigtig, vil du ved at tænke dig om finde ut, at det ikke er noget fuldkomment liv dette at synde daglig. Du vil da ved loven komme til det resultat, at du maa dø fra loven. Er du da ved Kristi legeme død fra loven, saa er du ogsaa ved det samme legeme korsfæstet med ham.
Du var tidligere ikke korsfæstet, derfor syndet du daglig og maatte daglig ha syndernes forladelse; men nu er du frigjort fra loven, saa du tjener i Aandens nye væsen og ikke i bokstavens gamle væsen. Rom. 7, 6. Korsets nagler vil hindre dig fra at synde, du er kommet ind i legemet; ti vi er ved een aand døpt til at være ett legeme.
Om du nu er død for loven, saa er du dog ikke død i legemet. I legemet sker en stedse hengivelse i Kristi død; døden er virksom i os; du dannes til at ligne ham i hans død. Filp. 3, 10. Under denne dannelse fremkommer den skrøpelighet, hvori Guds kraft aapenbares.
Den som lever under loven har intet med troen at gjøre; derfor heter det:
Men førend troen kom blev vi holdt indestængt i varetægt under loven til den tro som skulde aapenbares. Gal. 3, 23. Saa er da loven blit vor tugtemester til Kristus, for at vi skulde bli retfærdiggjorte ved tro; men efterat troen er kommet, er vi ikke længer under tugtemesteren.
Troen har avløst loven. Korsets nagler har avløst lovens tugt. Vi er død for loven ved Kristi legeme og skal nu hengis til død inden legemet, — ved tro.