Dom i menigheten

Dom i menigheten.

Dømmer ikke ogsaa I bare dem som er indenfor? Men dem som er utenfor skal Gud dømme. Støt dog den onde ut fra eder! 1 Kor. 5, 12 og 13.

Over alt hvor en aandelig menighet blomstrer frem, vil der «indenfor» være meget at rette og dømme. Men trangen til at dømme er en av de synder, man fra verden tar med sig — en av de synder, som hænger saa fast ved og som dog maa rykkes op med rot. Saasnart Gud gir mennesket av sit lys, prøver man at utfinde andres daarskaper i dette lys og dømmer saa derefter. Denne dom blir som oftest baade haard og uretfærdig, fordi man i dette lys endnu ikke er kommet i besiddelse av den salvelse som vet alt, (1 Joh. 2, 20).

Lyset er ikke git os til dom for andre; men for os selv. Ti, dersom vi vandrer i lyset likesom han er i lyset, da har vi samfund med hverandre og Kristi, Guds søns blod renser os fra al synd. Naar synden er bortrenset ved vandring i lys, da først er vi i besiddelse av den salvelse som vet alt.

Altsaa, i det første lys vet vi ikke alt og kan derfor kun i dette lys dømme os selv og ikke andre.

Derfor sier skriften: Til skam for eder sier jeg det. Saa findes der da ikke nogen viis mand iblandt eder, ikke en eneste een, som kan skille trætten for sin broder. 1 Kor. 6, 5.

Der trænges en viis mand til at dømme «indenfor». Korintierne var rike i alle maater paa tro og paa tale og paa kundskap og paa al iver, 2 Kor. 8, 7; men til skam for dem maatte Paulus si, at der ikke fandtes en eneste viis mand blandt dem, som kunde dømme indenfor og skille trætten for sin broder.

Der er med i kjødet en viss trang til at ville dømme indenfor, saasnart man faar lys og kundskap; men denne dom er av ingen værd, fordi den ikke er en dom efter salvelsen. Dommen i lyset tar ikke med sig naaden; men den som dømmer efter salvelsen har dømt sig først selv, saa han vet hvad dom vil si, og hvordan den føles, saa han kan ha medynk, hvilket den ukyndige ikke kan være i besiddelse av, fordi han ikke selv er prøvet.

I lyset og i kundskapen vet man ikke alt, fordi der endnu er synd at rense bort; men i salvelsen vet man alt og kan derfor avsi en retfærdig dom — ledsaget av den naade, som altid følger Kristi domme. Ti hos den Herre, Herre er utgang fra døden. Men dømmer man kun efter lys, da gives ikke rum for utgang, fordi kjødet med syndens lov i lemmerne er med i dommen og gjør den uretfærdig.

Bagtal ikke hverandre, brødre! den som bagtaler en broder eller dømmer sin broder, han bagtaler loven og dømmer loven; men dømmer du loven, da er du ikke lovens gjører, men dens dommer. Jak. 4, 11.

Dette er ogsaa en maate at dømme paa, idet man bagtaler sin broder og derved kommer ind under lovens dom og maa renses ved syndernes forladelse. Trangen til at dømme forurenser i dette tilfælde personen selv, og den tilsigtede dom «indenfor» uteblir.

Var det saadan i korintiernes dage, at de trods sin rigdom paa tale, kundskap og iver dog manglet visdom til at dømme indenfor, saa kan vi være forvisset om, at det samme gjælder idag. Tænk paa dette, naar du vil dømme, at ikke din dom skal falde tilbake paa dit eget hode.

Der er mange læremestre i Kristus; men ikke mange fædre, 1 Kor. 4, 15. Disse læremestre vil nok gjerne være med i dommen; men jeg tror at ha skrifternes medhold og Guds vidnesbyrd yderligere stadfæstet, naar jeg drister mig til at uttale: Vent med dommen til du selv har avlet aandelige barn — og utøv den saa først paa disse, før du gaar videre.