Lidelsens kraft til å forene

Lidelsens kraft til at forene.

Kanske nogen har en feil opfatning av hvad det er at vidne paa et møte. Du tænker kanske, at kan du ikke si noget om den glade side ved tingene er det bedre ikke at si noget. Men hvis du erkjender, at der er en anden erfaring du kan vidne om, da vilde du vite, hvad du skulde si. En er kanske bare istand til at si: «Jeg har ikke andet at si end at jeg er blit haardt fristet av djævelen idag.» Saa sier en anden: «Det er jeg ogsaa.» Og en anden tilføier: «Og jeg ogsaa.» Det vidnesbyrd vil bringe enhet i møtet. Vær ikke blind for trængselssiden i dit kristelige liv. Kom ikke til møtet med maske paa. Kom til møtet og si hvad der er din virkelige erfaring.

Barna paa møtet her gaar paa skole, men de synes ikke alt er let. Det er en del av deres træning. Gud glemmer ikke barna, heller ikke de unge. De unge og de gamle er i Guds haand, og vi er alle i skole og forberedes for evigheten.

«Kom ihu de gamle dage, da I, efter at være blevne oplyste, utholdt en stor strid i lidelser.» Hebr. 10, 32. Grunden til at du ikke kan vidne er at du tænker ved dig selv: «Jeg har ikke meget at si om herlig seier.» Men alle har noget at si, hvis han bare kunde finde ut, hvad dette noget er. Men læg ikke skjul paa lidelsessiden i dit liv. Den første kristne kirkes lidelse var netop det som forenet den, og gjorde den heltemodig i hedningernes øine, men da den kristne kirke vokset i antal og alt blev lettere, da begyndte enheten at bli mindre. Hvis du vilde tale om din lidelse vilde du finde noget der forenet dig med de andre. Du kan bare staa op og si: «Jeg har ikke aand til at si noget,» og det vil bringe forening, fordi en anden vil si: «Jeg vil be for dig.» En anden sier: «Jeg er blit saart prøvet,» og en anden, «Jeg har sorg i familien.» Tal ut fra hjertet, og hold ikke disse ting tilbake.

Her er den sande familieforsamling — de som tilhører Guds familie — og hvis Guds aand behersket hver enkelt, vilde du finde mere «hjem» her end hjemme. Dette er dit hjem — la Guds aand beherske Eder og I vil bli forenet. Tal ut om den vanskelige side av dit liv og prøv ikke at skjule den. I samme øieblik du blir kunstig, blir du unaturlig. Vi kan ikke leve med smil om munden hver dag. Hvis du tror den kristnes liv er bare smil og ikke trængsel, da tar du feil. Paulus, som hadde aapenbaringer fra Kristus selv, og kjendte Gud saa godt, mistvilet endog om livet, ikke ved fysisk død, men i det aandelige arbeide. Arbeidet var saa haardt, at han følte som om han var fysisk døende. Hvorledes kunde han da smile? Hvordan kunde du vente at Herren skulde smile paa korset, naar han led dødens kvaler? Og vi kan ikke undgaa lidelse, for ved den fuldkommes vi. Tal ut om dine lidelser som du taler om andre ting, og du vil dermed anslaa strenge hos andre. Du kan tale om den skjønne side, den seirende side, men en anden sier, «Den har ikke jeg.» Men i samme øieblik du anslaar lidelsens streng finder du gjenklang fra andre. Endog barn lider; de vil gjerne ha al slags leketøi; men de maa ikke faa alslags leketøi. Hvis de vil gaa sin egen vei, kan de kanske slippe nogen lidelse, men Gud vil ikke faa sin vei med dem. Vi ønsker mange ting av Gud, men hvis Gud ga os dem vilde vi bli ustyrlige, og saa sier Gud «Jeg kan ikke gi dig dem.» Nu barn, hvis mor sier «Gaa tilsengs» saa si ikke «uf». Si «javel». Det er godt for dig. Du maa adlyde.

Hvis vi lider skal vi fuldendes. Sæt at træet sa til gartneren, «Jeg ønsker ikke kniven.» «Vel,» sier gartneren, «hvis jeg ikke beskjærer vil eplene bli daarlige, men hvis jeg tar til kniven, vil eplene bli bedre.»

Vi fuldkommengjøres ved lidelse. Lidelse er den bedste maate for Gud at styre os paa. Og den som lider mest paa jorden vil forstaa Kristus bedst paa den anden side. Er det ikke da bra at lide, naar vi dermed kan forstaa Kristus bedre paa den anden side?

At tale om en andens lidelse er en ting — men naar du selv vet hvad lidelse er — helvedes lidelse — naar livet synes at rives ut av dig — da forstaar du korset. Hvis Kristus var synlig her iaften kunde han si; «Jeg døde for dig, jeg led for dig.» Aa, om vi vidste, hvad han led, da faderen skjulte sit ansigt for sønnen. Han fornegtet ham. Han skjulte sit ansigt, og frelseren ropte i sin fortvilelse, «Min Gud, min Gud, hvorfor har du forlatt mig?» «Han led, den retfærdige, for den uretfærdige.» Men den lukkede dør for Kristus er blit en aapen dør for os. Vi banker paa den dør og Gud sier «Kom ind.» Men vi skal gaa ind gjennem trængsler. Alle maa lide.

Hvis Gud vil gjøre noget for dig, vil han lage dig en seng av torner, for at du skal rope ut efter himmelen. Vore feilagtige opfatninger maa Gud faa væk fra os. Folk ser altid efter en vei ut av lidelsen. Følgelig driver de altid sig selv ind i fremtiden, og taper det vigtige øieblik. Barnet sier: «Naar jeg kommer ut av skolen vil alt bli bedre.» Mor sier «Naar barnene er voksne vil alt bli anderledes og de vil bedre.» Men det er bedrageri. Eftersom du gaar frem i livet er der flere og flere prøver. Vi haaper at undgaa prøverne, men du bør ikke bede Gud frita dig for prøvelser, for Gud kan styre dig bedre ved lidelser. Saa naar du vidner, glem da ikke lidelsessiden. Du sier: «Jeg ønsker det, og jeg ønsker det.» Hver dag har nok i sin plage. Ærgre dig ikke over det forbigangne og bekymre dig ikke for fremtiden. Du kan tænke det ene og det andet om fremtiden, og mene at det skal bli anderledes, men naar du og Gud møtes i fremtiden vil du finde at han har lidelser i beredskap til dig. Hvorfor? Fordi han ønsker at gjøre dig fuldkommen. Vet du at perler er resultatet av østersens lidelser? Et lite stykke grus kommer indenfor skallet, og ved den friktion som opstaar søker østersen at dække over grusstykket og saaledes formes perlen. Slik holder Gud os i lidelser. Vi kan synes at tingene blir værre, men det er ikke saa. Vi kan ikke føle os meget lykkelige, mens de staar paa, men Herren helliggjør os gjennem dem. Saa langt du vil, vil han stemple sit billede ind i dig, men hvorledes? Ved lidelse.

Glem ikke at Gud lar os lide for at vi skal bli fuldkomnere og for at vi skal forstaa hans søn. Nogen av Eder har mistet sin mand, og du taler til en ung pike om din bekymring, men hun forstaar dig ikke, du maa tale til nogen anden, som har gaat gjennem samme sorg for at møte den rette sympati.

Maa Gud fjerne fra dit liv alle lidelser som gjør dig uskikket for himmelen. Dog er det bedre at gaa som en pilgrim gjennem verden, end at bli velsignet med rigdomme paa jorden og tape himmelen. Naar du tænker paa tiden paa jorden — sytti eller kanske nitti aar — hvad er det i sammenligning med den uendelige evighet? Disse faa aar er mindre end en begyndelse. Vær tilfreds. «Gudsfrygt med nøisomhet er en stor vinding.» Knur ikke. —

Du ser paa andre og sier: «De har det saa let.» Se ikke paa det ytre hos andre folk. Vi kan se ydersiden, pengene de tjener, klærne de har paa sig, men det beviser ingenting. Ikke alle bærer lidelsens merker paa ydersiden. Tornerne kan naa dem, hvor de er. Ønsk dig ikke ind i nogen andens sted. Du sier: «Hvis det var slik eller slik skulde jeg være god.» Nei, det vilde du ikke. Det vilde ikke være anderledes. Gud vilde være der, og han er den samme under alle omstændigheter, saa ta det nærværende øieblik med ham. La os være en glad forsamling, som er from. En saar aand vil ødelægge ethvert hjem, men kan ikke ødelægge himmelen, for der blir vi syndefri.