Enhver prøve sin gjerning

MEN enhver prøve sin egen gjerning, og da skal han ha sin ros bare efter hvad han selv er, og ikke efter hvad næsten er. Gal. 6, 4.

Det ligger saa nær til at bedømme sig i forhold til andre og saa se paa sin virksomhet og dygtighet fremfor disse og saa finde hvile i dette. Men det er bedrag, for vi skal bare ha vor ros efter hvad vi selv er og ikke efter hvad næsten er. Deres daarlighet veier ikke til fordel for mig. Gud har tat sig av den enkelte, velsignet hver især og gir hver især sine særlige ordre og efter vor mottagelighet og troskap i det mottagne skal vi dømmes. Jeg tror at mange, som idag straaler som de ypperste i Guds rike paa jord, paa hin dag vil findes at være mindre end mange av sine ringere brødre. Vel var de store, men ikke paa høide med hvad Gud vilde de skulde være efter det han hadde git dem. Den som hadde faat fem talenter maatte ha fem til for at være en god og tro tjener, men den som kun hadde faat to, av ham krævedes kun to til. Matt. 25, 20—23. Hver den som meget er git, av ham skal meget kræves, og den hvem meget er overgit, av ham skal des mere fordres. Luk. 12, 48.

Du ser kanske dig og den forsamling du tilhører i lys av andre forsamlinger og finder at I har fortrin fremfor disse, og det gjør dig tryg. Men maal dig og forsamlingen i forhold til det lys I har faat av Gud, og da vil du finde Guds dom om eder. Han sier nemlig: Jeg vil tugte eder efter hvad der er forkyndt i eders forsamlinger. Hos. 7, 12.