Herrens bud

Herrens bud.

Jeg er en gjæst paa jorden; skjul ikke dine bud for mig! Ps. 119, 19.

Det er under følelsen av, at man kun er en gjæst paa jorden, at vi har lyst til Herrens bud. Fattig i aanden blandt rike og mætte i aanden ønsker man sig langt bort. De rike og mægtige fører altid et overflødig vertskap paa fete og marvfulde retter; derom taler man og derom synges. Jeg har forsøkt at æte av disse retter; men desværre fundet, at det er idel tomhet og bedrag. Det er luft, tomme talemaater, indbildninger og drømmer om herligheter som ikke eksisterer. Det er løfter om frihet under syndens trældom, skryt av rigdom i fattigdom, blindhet og nøkenhet. Aab. 3, 17.

Herrens bud kalder man trældom og tilnærmelser til verden frihet. Men hvad sa den mand, der behaget Herrens hjerte:

La mig vandre i det frie; ti jeg spør efter dine befalinger. Ps. 119, 45. Jeg forlyster mig ved dine bud som jeg elsker.

Naar vi er kommet derhen, at vi forlyster os i Herrens bud, da er hans bud ikke længer trældom; men for den som forlyster sig i pengegjærrighet og i denne verdens goder efter kjødet, for ham er Herrens bud trældom og verdslighet frihet.

Dine bud gjør mig visere end mine fiender; ti til evig tid eier jeg dem, v. 98.

Den paagaaenhet og indtrængen i Guds vilje og love, der avføder visdom, er ombyttet med flegmatisk og motbydelig overfladisk snak om en hel masse forjættelser og løfter man tror sig at ha annammet uten at opfylde en eneste betingelse.

Man tror sig at kunne annamme alt det som findes i Kristus uten at drikke kalken med ham, idet der sies: Kristus maatte lide i sine kjøds dage; men vi skal bare nyte. Kristus var altid aarvaaken for at finde Guds vilje for at vi skal slippe at anstrænge os det mindste. Nei, han er blit veien for at vi skal følge ham efter, og paa denne vei slipper man at sove sig frem under søte drømmerier.

Hele «bevægelsen» er sovnet ind i drømmer om frihet. Kristi kors tjener kun til at forstyrre. Deres fremgang findes ikke mer, fordi de har forkastet Herrens bud. Verdensvækkelsen eksisterer ikke mer.

Jeg er blit klokere end alle mine lærere; ti jeg grunder paa dine vidnesbyrd, v. 99.

Ja, salig er den mand som har sin lyst i Herrens lov og grunder paa hans lov dag og nat. Han skal være lik et træ plantet ved vandbække, som gir sin frugt i sin tid og hvis blade ikke visne, og til alt hvad han gjør, skal han ha lykke, Ps. 1, 2. 3.

Veien til visdom, klokskap og lykke ligger altsaa deri, at man grunder paa Herrens befalinger. Til motsætning ligger veien til frafald deri, at man nat og dag er aarvaaken for at finde veien friere, bredere og mere bekvem.

Et barn med lyst til gudsfrygt forstaar dette. Men mange av dem som roser sig av Aandens daab og naadegaver kan ikke fatte disse enkle sandheter. Deres øine er tilklinet og deres ledere spør mere efter hvad de har i pungen end efter hvad de har i hjertet.

Dog, de oprigtige av hjertet, for dem skal der opgaa lys; og den retfærdige skal fries fra dødsrikets vold.