Den visne haand.

1. Troen fødes i det hjælpeløse og elendige, og den handler ut fra det umulige. Jesus sa til manden med den visne haand: «Ræk din haand ut.» Og han gjorde saa og hans haand blev frisk igjen. Luk. 6, 10. Jesus forlangte her det umulige, og manden trodde det umulige; paa Jesu ord rakte han haanden ut. Det samme hændte med den verkbrudne. Jesus sier til ham: «Staa op og ta din seng og gaa hjem til dit hus.» Her vilde en vantro ha set paa sin sygdom og sagt: Dette forlangende er umulig; ti jeg kan ikke reise mig av min seng; men gjør mig først frisk, saa skal jeg ta min seng og bære den hjem — gjør først min visne haand frisk, saa skal jeg række den ut. Jesu ord lyder: Dersom du kunde tro, saa skulde du se.

Læg mærke til at manden blev helbredet ved sin lydighet. Jesus helbredet ikke her direkte og sa derpaa, at nu var han frisk, saa nu kunde han gaa. Men Jesus gav manden en befaling om at bære sin seng, og for at kunne dette var det nødvendig at være frisk og ha kraft. Og idet han gik ivei med at lyde Jesu ord (se ogsaa Luk. 17, 14) uten at ta hensyn til sygdommen, da blir han frisk. Han trængte ved tro gjennem den vanskelighet som hedte sygdom for at kunne gjøre Jesu vilje. Helbredelse var en troesløn for lydighet mot Jesu ord.

Du ber kanske om synderes frelse — om vækkelse. Og du venter og bier paa at den skal komme. Hjerterne er saa haarde, sier du, og nu maa Gud gripe ind. Men kanske Guds røst efter dine bønner har lydt: «Gaa ut og nød dem.» Men du er vantro og tror det ikke nytter, ti hjerterne er saa haarde. Og du fortsætter at be om vækkelse. Men bønhørelse laa kanske netop i din lydighet. Hadde du kastet garnet ut paa hans ord, da hadde du faat menneskesjæle, endskjønt du før har strævet «hele natten» men intet faat.

En mand er syk og ber om helbredelse. Guds røst naar hans hjerte og sier: Gaa og besøk din syke nabo idag, men han sier: Jeg er syk og sengeliggende, men saa snart jeg blir frisk, gaar jeg avsted.

Han saa ikke at bønhørelsen laa gjemt i hans lydighet mot Guds vilje. Alt hvad Gud sier vi skal gjøre, kan vi gjøre. Og om han sætter os til at gjøre noget som for os synes baade umulig og urimelig, da gir han kraft til dette — kun at vi er lydige. Troen faar en mand til ikke at regne med hindringer, naar man skal gjøre Guds vilje. Jesus har banet veien. Derfor gives der ikke mer stængsler, naar det gjælder Guds vilje. Om det taarner sig tilsyneladende op med det umulige, da tro at Jesus har banet veien ogsaa gjennem dette, og tror du, skal du se en herlig gjennemgang, en herlig frelse, en aabenbarelse av Guds herlighet og magt. Det er vantroen som er folkenes forbandelse. Ut fra det hjælpeløse tror man det umulige — ti alt er mulig for den som tror.

En søster bad om Aandens daab. Gud talte derpaa til hende om at prise Gud i forsamlingen. Men hun syntes hun ikke kunde, hun manglet baade kraft og frimodighet, og det blev mer og mer mørkt for hende i hendes kraftesløshet. Men Gud mindet hende om at prise ham i forsamlingen paa møte efter møte, og saaledes gik der lang tid. Og hun bad fremdeles om Aandens daab. Trods sin avmagt og sit mørke lød hun endelig en dag Guds røst og begyndte at aapne sin mund i forsamlingen for at prise Gud. Men idet hun aapnet sin mund til pris, fyldte Gud hendes hjerte med sin Hellig-Aand, saa lov og tak strømmet ut. Gud hadde bønhørt hende for længe siden. Men hun saa det ikke. Hadde hun før opløftet sin mund til lovprisning, hadde hun sluppet at vente saa længe. Hun hadde set mer paa sin avmagt, sin «visne haand», end hen til Jesu befaling. Han gir sin Hellig-Aand til dem, der lyder ham. Ap. gj. 5, 32.

For alle dem som skuer ut efter Guds bønhørelse er dette et felt man maa merke sig. Ti ofte forventer man at bønhørelsen skal komme uten videre som en gave, men her ser vi at den kommer gjemt i en lydighets handling. En dag vil det aabenbares at Gud har bønhørt vore rop, og sendt os hvad vi bad om, men vi har ikke været lydige og derfor intet set. Kan hænde der ligger mange ophobede bønhørelser og venter paa din lydighet for at bli aabenbare. Naar du derfor ber om noget, gi agt paa Guds stemme og lyd. Ti lydighet er veien til hvad du bad om. Syreren Na’aman blev helbredet, idet han var lydig mot Elisas ord. 2 Kong. 5, 14.

2. Den «visne haand» blir tegn paa erkjendelse. Erkjend det skrøpelige og Gud gir styrke. Erkjend at du har en uren samvittighet, og Gud renser den. Ræk dine «visne hænder» frem for Gud og han helbreder. Bekjend din synd og han tilgir og renser.

Det er skammen over de «visne hænder» der hindrer saa mange. Det var for dem som hadde det ondt at Jesus kom. De som skjuler sin visne haand, faar den ikke helbredet. Jeg bekjendte min synd for dig, og skjulte ikke min brøde, og du borttog min syndeskyld. Sela. Ps. 32, 5. Den som sier han ikke har synd, daarer sig selv. Ræk frem dit hjerte som er fyldt med bekymringer om mange ting — erkjend det — og det blir fyldt med fred som overgaar al forstand og som bevarer dine tanker og dit hjerte, saa du kan leve befriet og frisk i din aand. La din avmagt møte Guds almagt. Den dækker fuldstændig dine behov paa alle omraader. Erkjend for hans aasyn og du finder naade til hjælp i rette tid. Men den som ikke vil ta skammen ved at erkjende avmagten — erkjende sine «visne hænder,» han finder ikke almagten, saaledes som den der skammer sig ved at vedkjende sig sin synd, ikke finder frelsen.

En leder ved en forsamling i Korea levet et saadant liv at hans omgivelse ikke kunde se nogen feil hos ham. Men hvad ikke menneskene ser, det ser Gud. Og han viste ham, at han hadde en «vissen haand.» Paa næste møte bekjendte lederen sin daarlighet, saaledes som Gud hadde vist ham, og følgen var at hele forsamlingen kom i erkjendelse og nød og de rakte sine «visne hænder», sin synd sin sløvhet, sine stridigheter, sine urene samvittigheter op mot Gud og han helbredet dem. Da kom lovsangen efter nødropene. Og syndserkjendelsen spredte sig og Gud frelste syndere i mængde.

Det er de «visne hænder» som gjør de troende udygtige til arbeidet i Guds rike. Erkjend, ræk frem, og Gud gir styrke og magt. Du er vissen og lammet, fordi Gud ikke har fornyet dig i dit sinds aand. Og saalænge du gaar lammet, er du ikke skikket til at tjene i Guds rike.