Hvad er forsoningen?

Jo ganske enkelt: «— han er saaret for vore overtrædelser, knust for vore misgjerninger, straffen laa paa ham —» Es. 53, 5. Han sonet vor straf. Den straf vi skulde hat, den tok han paa sig. Det var det store verk som skedde paa Golgatha — forat vi skulde ha fred. — Det er forsoningen.

Hvem er soneren? Talsmanden hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige, han er en soning for vore synder, dog ikke bare for vore, men og for hele verdens. 1. Joh. 2, 1, 2.

Jesus ikke alene fuldbragte den kjendsgjerning at sone for synd, men nu træffer vi ham selv som den levende, ophøiede Kristus ved Faderens høire, og der heter det om ham: han er en soning for vore synder. Han ikke alene har sonet for vore synder, men han selv er en soning. Hvilken sikkerhet for frelsen! Han gik med sit eget blod ind i helligdommen, ind i selve himlen for nu at aabenbares for Guds aasyn for vor skyld, og han fandt en evig forløsning. Hvad Jesus gjorde paa jorden vedkjendte Gud sig i himlen. Og der taler Jesu blod bedre end Abels. Ti Abels blod ropte fra jorden, og Gud forbandet Kain bort fra jorden, fordi han hadde slaat sin bror ihjæl. (1. Mos. 4, 10. 11). Jesu blod roper ikke fra jorden som Abels, ti Jesu gik med sit blod ind i selve himlen for Guds aasyn for vor skyld. I himlen for Guds aasyn roper Jesu blod, og Gud forbander ikke bort fra jorden saaledes som med Kain, men han forbarmer sig og redder. Derfor taler Jesu blod bedre end Abels. Da Jesus vandret paa jorden sa man om ham: «Aldrig har noget menneske talt saaledes som denne mand». Joh. 8, 46. Og vi sier: Aldrig har heller nogen talt saaledes i himlen som ham. Derfor er han den ypperste. — Ved sin Aand taler han til os her paa jorden og ved sit blod taler han i himlen. Hvilken trøst og hvilken frelse!