(Veien i Lammets spor)

Paa veien i lammets spor blir man en seiervinder. Han seiret som lam, ikke som himlens og jordens herre, der taler og det sker, der byder, og det staar der. Som lam sendte han sine lærlinge ut i en gudfremmed og gudfiendtlig verden for at beseire den, — og de beseiret den. Da Jakob kom ned i støvet, seiret han og blev en Israel. At være svak betyr ikke at kjæmpe og falde, men det betyr at være hjælpeløs, værgeløs, intet at være og kunne, og saaledes blir der gjort plads for Guds kraft. I 1 Kor. 1, 25 sier Paulus: «Guds svakhet er sterkere end menneskene.» Det svake blir tildelt Gud. «Naar jeg bukker under, saa hjælper han mig,» sier David. Gud træder stedse til dens side, som bukker under. Der gives ogsaa en hellig bukken under. Der gives en bukken under foran Gud og en bukken under for Guds skyld, og den er hellig. Maria var bukket under for sin søster Marta. Hun fandt sig i dadlen. Hanna bukket under for Pennina. Hun lot sig pine. Jesus bukket under hele sit liv igjennem fra fødsel til død, men bukket under for Guds skyld, og dette bragte seiren over paa hans side og hjalp ham. Og saaledes opnaadde han seir efter seir. Hvor han steg dypest ned, naadde han den herligste og mest fuldkomne seir. Med fastnaglede hænder, men med fuldkommen lydighet i hjertet overvandt han synden, verden og dødsriket, som det sies i et digt («Lammets natur har betvunget dødsriket; løvenatur gjorde sig svak som lam, men sterk nok til at lide og bie paa stammen»). Paa bjerget Sion hvor han bukket under som den mest foragtede og uværdige, ser Johannes ham staa som seierherre, med sin dødsfrugt ved sin side, 144.000, som hadde hans navn og hans Faders navn skrevne paa sine pander. Hvor du idag bukker under for hans skyld, vil du tidligere eller senere faa en seiers frugt. Da Josef maatte gaa i fængsel, og da Daniel blev prisgit løverne, og da hans venner blev kastet i ildovnen, saa de ikke ut som seiervindere, og dog var de det. Her var «Guds svakhet» sterkere end menneskene, sterkere end et kongerike paa 120 land. Og hvad saa man hist i Getsemane have, foran det høie raad, foran Pilatus, i krigstolkenes hænder og paa korset? «Guds svakhet» som var sterkere end alle mennesker, sterkere end hele dødsriket. I 11. kap. av Hebræerbrevet er som bekjendt troesheltene vist os. Den første maatte late livet for sin brors hat, og om de sisste læser vi: De blev stenet, gjennemsaget, fristet, ihjelslaat med sværd, de gik om i faare- og gjeteskind, led mangel, trængsel, mishandling, vanket om i ørkener og bjerge, i kløfter og jordens huler. Er dette helte? Ja, efter Guds dom! Om disse helte sies der: «De har vundet kraft av svakheten». 34. Hvad vil det si? Ved lidelse blev de fuldkomne til at lide, ved at utholde, sterke til at bære, ved at bukke under, øvede til at seire. Fordi Jesus i 3 aar igjennem hadde baaret Judas, derfor kunde han si paa korset: «Fader tilgiv dem!» Fordi han hadde baaret miskjendelsen i sit eget hus, derfor var han istand til at bære et helt folks miskjendelse. Saaledes blev av lammet en løve.